|
|
Post by Hector Attwater on Jan 28, 2015 0:01:39 GMT 1
Hector kendte til alle teknikkerne fra sin tid som auror, men al denne erfaring var stort set væk nu, eller i hvert fald var han alt for desperat til at overveje hvad Eldridge havde gang i. Han havde utrolig meget lyst til at rejse sig op og råbe efter ham, bede ham på sine grædende knæ om at give ham eliksiren. I sidste ende kunne han ikke få sig selv til det, han ville hellere dø end at afsløre alt om dem der havde støttet ham. Han ville ikke kunne se sig selv i øjnene hvis det var det han gjorde, alligevel hørte han sig selv sige: "Vent"
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 28, 2015 0:14:45 GMT 1
Eldridge kunne have smilet, da Hector talte bag ham. Han var dog professionel og drejede sig i stedet tilbage med et tenderende overrasket ansigtsudtryk.
"Ja?" bad han og så afventende på den tidligere auror. Han tog ikke glæderne på forskud.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 28, 2015 8:11:09 GMT 1
Hector brugte endnu et øjeblik på at overveje hvad han skulle sige til Eldridge. Han var dog for første gang i hele samtalen begyndt at undre sig over hvorfor det egentlig var ham der afhørte ham. Var han ikke obliviator? Han skævede diskret hen mod manden og rynkede tænksomt sine øjenbryn.
"Hvorfor er du her egentlig? Sender de obliviatorer til Azkaban nu?" Spurgte han og mødte hans blik. Han havde tilsyneladende skiftet mening om eliksiren, men i virkeligheden havde han aldrig tænkt sig at gå med til aftalen, selvom han havde været i tvivl et kort øjeblik. Smerten ville han dog kunne holde ud, men ikke skuffelsen over sig selv.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 28, 2015 12:59:01 GMT 1
Eldrdiges tålmodighed var ikke uendelig. Han kunne mærke, at det begyndte at tære langsomt på den, men han holdt sig i skindet lidt endnu. Hans ansigt afslørede intet, da Hector stillede et næsten uundgåeligt spørgsmål. "Jeg hjælper til, hvor det er nødvendigt," svarede han blot og trådte tættere på tremmerne - stadig uden at gå helt hen til.
"Du burde vide at det er bedre at samarbejde end at lade være," bemærkede han, uden at tage sig af emneskiftet. Hvis ikke han var flygtet, var han nok ikke endt i fængsel. Det var Eldridges teori. Hans blik var gennemborende og det var tid for Hector til at tage en beslutning.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 28, 2015 17:04:27 GMT 1
Hector så op på manden på den anden side af tremmerne og betragtede ham undersøgende, mens han gik tættere på tremmerne. Han overvejede endnu engang om han skulle takke ja til Eldridges tilbud, men på trods af at han virkelig gerne ville undvære forvandlingen, kunne han ikke få sig selv til at begynde at tale om Matthew. Han prøvede endda, men ordene ville ikke komme over hans læber.
"Jeg siger intet før jeg har fået min eliksir" Sagde han og så derefter afventende på ham, mens han blottede tænderne i et næsten venligt smil.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 28, 2015 21:56:39 GMT 1
Eldridge sukkede. "Lad mig forklare, hvordan det fungerer," begyndte han og så gennemtrængende på Hector, som om han virkelig forsøgte at få ham til at forstå. "Jeg giver dig muligheden for selv at vælge, hvad du fortæller mig - i bytte for eliksir. Giver jeg dig eliksiren, før vi har talt, kan du vælge at tie." Han holdt en kunstpause.
Det virkede oprigtigt til at han forsøgte at få Hector til at se fornuft. "Og så er der kun en løsning for mig derfra. Veritaserum. Og det tror jeg ikke, at der er nogen af os der ønsker."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 29, 2015 8:43:47 GMT 1
Det var åbenbart ikke en mulighed at narre denne mand og da han nævnte sandhedseliksiren, skar Hector en diskret grimasse. "Nej for i er vel ikke interesserede i at høre at jeg rent faktisk ikke angreb den unge heks?" Bemærkede han og løftede sine øjenbryn mens han så på Eldridge, derefter sukkede han opgivende, Matthew var ikke sådan at få ned med nakken, han skulle nok klare sig.
"Ærlig talt ved jeg ikke hvor meget jeg kan give dig hvis i allerede har ham i kikkerten Engleford" Bemærkede han og mødte hans blik.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 29, 2015 11:20:15 GMT 1
Eldridge smilede svagt, men denne gang nåede det ikke helt op i hans øjne. "Det er ikke min afdeling," svarede han ærligt. Han havde ikke overværet episoden til juleballet, så af gode grunde forholdt han sig neutral til det. Desuden var det sandt nok ikke hans job at tage sig af løbske varulve.
Denne gang blev smilet lidt mere oprigtigt og han foldede armene foran sig igen. "Jeg skal nok finde på noget," lovede han, netop som den vagt han havde talt med tidligere vendte tilbage. Med sig havde han en solid trætallerken med mad og et krus med vand, som Eldridge havde bedt ham at komme med. Den tidligere obliviator trådte til side, så vagten kunne sætte maden ind i cellen. Eldridge tog ordet igen: "Et symbol på vores samarbejde."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 29, 2015 19:40:34 GMT 1
Hector fik mild kvalme over hans ord men gik alligevel igang med at spise den mad der var blevet sat frem til ham. Han ville få brug for kræfter til forvandlingen næste fuldmåne, han var ikke helt sikker på at han stolede på at Eldridge ville give ham eliksiren. Selv hvis han rent faktisk ville gøre det, kunne Coppernan komme i vejen, det var tvivlsomt at manden ville være særlig positiv stemt overfor hans mangel på smerte. Hector spiste langsomt, selvom han var hunde sulten, men hans mund føltes som sandpapir og maden blev til gips i hans mund, selvom det var tilfredsstillende.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 29, 2015 21:11:51 GMT 1
Eldridge så ikke nogen grund til at blive længere, nu hvor han havde en halv aftale i hus. Det var så godt som han kunne forvente at få nu, så han trak kappen lidt tættere om sig og rettede på hatten. "Du hører mere fra mig, Mr. Attwater," lovede han og nikkede til vagten, før han gjorde sin exit. Han glædede sig til at komme væk. Klamheden fra fængslet syntes allerede på vej ind i hans knogler og han kunne dårligt forestille sig, hvordan det ville være, at skulle være der længere tid. Tråd afsluttet |
|
