Afhøring

[Aldrian Coppernan]

Aldrian nikkede tilfreds. "Og jeg går ud fra, at denne - Parker - heller ikke var klar over, at du var på flugt fra Ministeriet?" Aldrian tillod sig selv at give den anden en lille indrømmelse. Uanset svaret, så var han helt sikker på, at Matthew havde hjulpet en varulv med at skjule sig for Ministeriet, men det behøvede den anden jo ikke at vide. Hvis han følte, at han havde beskyttet, hvad der tydeligvis var en ven, bare en lille smule, var det muligt, at han ville være mere villig til at besvare nogle af Aldrian's andre spørgsmål sandfærdigt.

[Hector Attwater]

Hector nikkede som bekræftelse på hans spørgsmål. Han ville snart finde ud af at det ikke havde været tilfældet, han havde tilmed indvilget i at lave et interview til Matthews nye avis, der højst sandsynlig snart ville møde offentlighedens øjne. Alligevel var han glad for at kunne få lov til at forsøge at beskytte sin ven bare en lille smule. Han kunne klare at få sig selv i fedtefadet, men sine venner, det var en anden sag.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian gjorde et synligt notat i sine papirer, så den anden ikke ville have problemer med at kunne læse, hvad han skrev. "Udmærket." Han lænede sig tilbage i stolen igen og satte fingerspidserne imod hinanden, mens han havde armene på armlænene. "Fortæl mig, hvad du har lavet i tiden, inden du mødte op hos Parker?" Han gennemgik mentalt de ting, han havde fået at vide fra Kinnaird om varulvens bevægelser i tidsrummet og ønskede at finde ud af, hvor meget han ville kunne stole på, hvad den anden sagde.

[Hector Attwater]

Hector forstod ikke hvorfor han var interesseret, men havde ikke i sinde at begynde at argumentere med manden. "Jeg har boet lidt i Godricdalen.. strejfet lidt rundt.. forsøgt at gemme mig fra jer" Sagde han med et kortvarigt smil, inden han trak på skuldrene. "Det er ikke en specielt interessant historie. Jeg har ikke lavet så meget. Jeg går ud fra du kender til sammenstødet med Kinnaird allerede" Sagde han mens han undertrykte et smil og strøg fingrene gennem håret.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian nikkede roligt til den andens ord. "Ja, det kender jeg til." Han sendte den anden et indforstået smil, hvilket forhåbentligt ville løsne endnu mere op for mandens stemmebånd. "Og hvem boede du så hos i Godricdalen?" Han var lidt irriteret over, at han var nødt til at følge op på det spørgsmål, men der var desværre ingen vej udenom. Det var et vigtigt spørgsmål og den mistænkte var nødt til at have lov til at besvare det. Aldrian tvivlede bare på, at han ville.

[Hector Attwater]

Hector var glad for at han ikke havde boet hos nogen i størstedelen af den tid han havde været eftersøgt, hvis han havde, ville han blive nødt til at sige det, enten nu eller hvis de fandt en sandhedseliksir frem.
"Ikke hos nogen. Jeg boede i et telt i skoven" Svarede han ærligt og så Coppernan i øjnene, uden at kunne lade være med at smile lidt. Der var noget forbandet tilfredsstillende ved ikke at kunne udlevere flere navne til ham, det var ikke meget, men det var få fornøjelser han efterhånden havde.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian nikkede roligt og gjorde et notat om, at den mistænkte havde bekræftet Kinnaird's oplysninger. Han havde håbet at få et navn eller to udleveret, men han havde ikke for alvor troet på det. Da de indledende spørgsmål var blevet besvaret, satte han sig således tilbage i sin stol. "Når du nu har været på flugt," han gjorde en spørgende mine, for at se, om den anden ville gøre indvendinger. "Så kan jeg ikke tro, at du har været i stand til at drikke din sædvanlige eliksir i forbindelse med den sidste fuldmåne?"

[Hector Attwater]

Hectors blik hvilede i Coppernans øjne og han rystede på hovedet. "Nej det har jeg ikke" Bemærkede han, selvom det var løgn. Maggies mor havde givet ham nok eliksir til hele ugen inden fuldmånen og det havde ikke været noget problem, næste fuldmåne kunne dog godt blive problematisk hvis ministeriet ikke havde tænkt sig at give ham noget.
"Jeg forvandlede mig i Den Forbudte Skov - så dybt ind jeg kunne nå, jeg er sikker på jeg ikke skadede nogen" Sagde han og formåede på en eller anden måde at se rolig ud, selvom hans hjerte bankede vildt.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian nikkede nok engang til den andens ord. Denne gang ikke fordi han var enig, men blot i tilkendegivelse af, at han havde forstået, hvad han havde sagt. "Ja, det er selvfølgelig dét du siger." Han så op og mødte den andens øjne med et stålfast blik. "Men ser du, vi har en ung pige indlagt på Skt. Mungos, som kom ind med alvorlige bidmærker efter sidste fuldmåne." Han lod informationen synke ind et øjeblik, inden han hævede sine øjenbryn i en spørgende grimasse.

[Hector Attwater]

Hector stivnede over informationen og så Coppernan i øjnene, mens situationens alvor sank ind. Han åbnede munden for at sige noget, men gik endnu engang i stå, mens hans hjerte bankede hurtigere og han forsøgte at finde en vej ud.
"Det var ikke mig" Svarede han og bed nervøst ned i sin underlæbe, inden han bed tænderne sammen og så direkte på manden på den anden side. "Det var det ikke. Jeg var i Den Forbudte Skov. Det værste jeg kan have gjort var at bide en af kæmpeedderkopperne. Jeg udsætter aldrig andre for fare." Sagde han med tydelig frustration i stemmen.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian's smil blev igen meget koldt, nu hvor facaden som den velvillige ministerie-ansatte var faldet og han havde afsløret, hvad hovedformålet med afhøringen havde været. Han lod dyret tale et øjeblik eller to og noterede sig især den panik, der sneg sig ind i stemmen, efterhånden som dyret opdagede, at han var blevet afsløret og ikke havde skjult sin ugerning godt nok. Det kunne selvfølgelig også være, at den anden fortalte sandheden og at han faktisk ikke havde gjort det, men for Aldrian var det lidt ligegyldigt. Han vidste at Attwater var et farligt dyr og eftersom han var den eneste mistænkte, så kunne han lige så godt bruge muligheden for at få ham buret inde for alvor, når chancen nu bød sig.

Han rettede sig let op. "Men jeg vil sige, at det jo er nøjagtigt, hvad du ville sige, hvis du havde gjort det, er det ikke?"

[Hector Attwater]

Hector så på Coppernan med panik i blikket, mens han igen begyndte at lave små tics med kæben. Han overvejede at fortælle om Maggie, men han var bange for at hun ville miste sit job hvis de fandt ud af at hun havde hjulpet ham. Der var intet han kunne gøre, hvis han ville undgå det.
"Det var ikke mig!" Råbte han og rejste sig pludselig op så hans stol væltede om på gulvet, mens han så på ham med desperation i øjnene.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian så roligt til, da den anden blev mere og mere panikslagen, efterhånden som han fandt ud af, at han ikke ville slippe væk. Da han pludseligt rejste sig, udløste det flere lammer-besværgelser fra troldmændene i nabolokalet og varulven faldt hårdt til jorden. Aldrian havde ikke rørt sig under denne forestilling. Faktisk havde han mere eller mindre forventet optrinnet og nu lænede han sig lidt frem og samlede sine papirer. "Attwater, du burde virkelig lære at styre dit temperament. Så ville vi to sikkert se meget mindre til hinanden." Han rejste sig og åbnede døren, så troldmanden udenfor kunne komme ind og få bragt dyret tilbage til sin celle.

*Tråd lukket*