Afhøring

[Hector Attwater]

Aldrian Coppernan

Hector havde brugt tre nætter i arresten uden anden kontakt med omverdenen end den vagt der kom med mad til ham. Han var allerede rastløst og frustreret over at være blevet taget til fange igen og overvejede hvordan han nogensinde kunne have tænkt på at melde sig selv. I samme øjeblik blev døren åbnet og vagten låste gitterdøren op og trak ham brutalt op at stå, da han strittede imod blev han mødt af en lammer og vågnede først op igen i afhøringslokalet. Lænet ind over det bord der stod i det mørke rum, gned han sig i panden og forsøgte at se klart. Hans fornemmelse for tid og sted var helt væk.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian sad endnu engang i det samme forhørslokale. Denne gang havde han bare fået bragt en mere behagelig stol ind, da han forventede, at det ville være et længerevarende forhør. Da Kinnarid havde informeret ham om, at varulven endelig var blevet indfanget, havde Aldrian været så glad. Den glæde var smuldret de sidste par dage, da han havde haft tid til at overveje, hvor mange problemer, dette ville skabe. Under alle omstændigheder, var han nødt til at finde ud af, hvad der var sket i den mellemliggende tid og det var det, han havde tænkt sig at gøre nu.

[Hector Attwater]

Hectors blik fandt endelig Coppernan i stolen overfor ham, mens han rettede sig lidt op og forsøgte at samle sig selv. Det var dog ikke særlig nemt for ham, han vidste han ikke ville blive lukket ud igen denne gang og dette fik ham til at miste modet endnu mere. Han overvejede sine valg, de ville uden tvivl høre sandheden, men selv hvis han ikke ville give dem det, kunne de altid bruge sandhedseliksir. Han fik måske mere ud af at forsøge at samarbejde med manden, selvom det var det sidste han havde lyst til. Stolthed var en farlig ting i en situation som denne, men han havde ikke mistet al sin værdighed endnu.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian lagde det ene ben over det andet og satte sig ret op og ned i stolen med fingrene flettet ind i hinanden omkring knæet. Han sad en tid og bare så på manden foran sig. Denne gang havde han troldmænd i rummet ved siden af helt fra starten af mødet, og sekretæren i hjørnet sad klar med sin pen.

"Mr. Attwater. Velkommen tilbage." Et høfligt omend meget koldt smil spillede om Aldrians læber, mens han tænkte på den sidste gang, de havde siddet her og ført dette skuespil. "Jeg håber, du har nyt din frihed de sidste par uger?"

[Hector Attwater]

Coppernans smil provokerede ham og han måtte bide kæberne sammen for ikke at sige noget han ville fortryde. Han vidste ikke hvorfor han spildte tid på høflige spørgsmål, det ville jo alligevel ikke vare ved. Derfor trak han blot på skuldrene og så rundt i lokalet med en snert af nervøsitet i blikket. Han var ikke blevet behandlet særlig godt sidste gang og han var bange for hvad de kunne finde på at gøre nu. Derfor forsøgte han hele tiden at lokalisere sin tryllestav, men måtte hver gang huske sig selv på at det ikke var i hans besiddelse længere.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian sukkede stille, men alligevel så højt, at han var sikker på, at den anden hørte det. "Ja, man kan vel ikke forvente, at en varulv tager sig af etikette?" Spørgsmålet var retorisk og han blev belønnet med et smil fra sekretæren. "Jamen så lad os gå lige til de vigtige spørgsmål." Han satte sig ordentligt op og rykkede stolen tættere på bordet foran sig, så han kunne se filen uden problemer. "Hvorfor indfandt du dig ikke til det aftalte møde?"

[Hector Attwater]

Hector tog imod hans nedgørende kommentar uden at svare igen, han bemærkede også blikket de to udvekslede, men dette fik heller ikke en reaktion frem i ham. Det eneste det gjorde var at gøre ham mere sorgmodig og det var derfor med en næsten uhørlig stemme at han svarede på hans spørgsmål.
"Jeg glemte det." Svarede han ærligt og satte sig nervøst til rette i stolen, hvis det var dette tempo afhøringen skulle bevæge sig i, måtte han vist væbne sig med tålmodighed.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian hævede sine øjenbryn i mistro. "Du glemte det?" Det var tydeligt, at han ikke troede på dette, men indtil videre tog han det for gode varer. Han kunne altid vende tilbage til det senere. "Og du er klar over, at møder hos Ministeriet ikke bare er nogen, man kan tillade sig at glemme?" Han gjorde et notat i sine papirer og så derefter op på varulven med et køligt smil. "De er fastlagt, så vi kan føre kontrol med de mere farlige arter inden for vores verden og sikre os, at der ikke sker uheld som dét til Juleballet."

[Hector Attwater]

Hector havde lyst til at argumentere for det, han havde lige brugt flere dage i ministeriets celle da mødet nærmede sig og han havde ikke kunne overskue at tage til det. Han havde været så udmattet på det tidspunkt, men han vidste at Coppernan ikke ville kunne sætte sig ind i det, selv hvis han forklarede sig grundigt.
Da han nåede til sine sidste ord så Hector dog op og så ham i øjnene. "Jeg er ikke farlig." Sagde han med indebrændt vrede og huskede Agnes' ord, men var ikke sikker på at han ville kunne forholde sig roligt under hele denne afhøring. Han vidste de ikke ville lade ham gå, han kunne lige så godt opføre sig så dårligt som han ønskede.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian's blik veg ikke under den andens. "Man kan jo kun sige, at dine handlinger i den sidste tid, ikke just gør meget for at underbygge den teori." Han var tilfreds med, at det var lykkedes ham at bryde igennem den andens mur, således at det blev tydeligt, hvilket farligt dyr, der befandt sig nedenunder den menneskelige maske, han bar. Han bladrede et øjeblik i sine papirer igen og sendte ham derefter et tyndt smil. "Du blev arresteret, mens du befandt dig hos en .. Matthew Parker?" Det sidste blev stillet som en spørgsmål, selvom han faktisk ikke var usikker på navnet.

[Hector Attwater]

Hector forblev tavs da han nævnte hans handlinger og gav sig i stedet til at gnave anspændt i sin underlæbe. Hans blik flakkede rundt på noget ubestemt i rummet og han kiggede først tilbage på Coppernan da han talte igen. "Ja, jeg brød ind for at finde noget at spise" Bemærkede han og så manden overfor ham i øjnene. Han forsøgte at virke rolig, men lavede stadig en del små nervøse ting, der afslørede hans ubehag ved situationen. Han var alt for udmattet til at kontrollere sit kropssprog.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian lod sine øjenbryn hæve sig op i en spørgende gestus. "Virkelig?" Han gjorde en kunst ud af at tjekke sine papirer - igen, uden at han egentligt behøvede det. "I mine papirer står der ellers, at det så ud som om, du havde overnattet på adressen?" Han så spørgende op, men ødelagde den uskyldige grimasse med et ondt smil, der krusede kortvarigt over hans læber ved tanken om at have grebet dyret i en løgn. Han havde allerede skrevet Matthew Parker ind i arkivet som en mulig sympatisør og der ville blive holdt øje med ham i fremtiden.

[Hector Attwater]

Hector begyndte at lave nogle små tics med underkæben og han så anspændt på Coppernan mens han forsøgte at finde ud af hvad han skulle sige. Han kunne dog ikke få et ord over sine læber, han var alt for anspændt til at tale og selv ikke det ondskabsfulde smil fik fremtvunget et par ord. Hans hjerne kørte på højtryk efter en måde han kunne udelukke Matthew fra deres efterforskning, men han kunne ikke finde på en forklaring der ville være fyldestgørende. Derfor sad han blot endnu engang i tavshed og stirrede ud i luften.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian sad flere minutter og ventede på at se, om den anden havde tænkt sig at sige noget til sit forsvar. Da dette ikke lod til at være tilfældet, trak han på skuldrene. "Det tager jeg som en bekræftelse så?" Han så op et øjeblik for at se, om den anden havde tænkt sig at sige noget nu.

[Hector Attwater]

Hector skævede frustreret mod Coppernan og knækkede nakken til den ene side og så den anden. "Ja, men jeg trængte mig på. Det var ikke hans ide" Tilføjede han og forsøgte at lyde mindre vred end han følte sig. Det var tåbeligt at de havde fanget ham så tæt på næste fuldmåne, han kunne mærke at hans lunte var kortere og han ville nødig give Coppernan endnu flere grunde til at tro han var farlig.