Uventede nyheder

[Brody Blance]

Brody blev stående og rodede sig lidt bøvet i håret. Han sukkede lige så tungt som Maggie, før han dumpede ned i sofaen ved siden af hende. "Undskyld," gentog han, imens han betragtede hende halvt ud af øjenkrogen.

"Det her er aldrig sket for mig før." Han sank lidt sammen og stirrede ud i luften. "Aldrig." Og med mængden af kvindebekendtskaber, ville det nok forbløffe en del. "Jeg er ikke min far..." Ordene blev mumlet og han fortrød dem så snart de var ude.

[Magdalene Abbey]

Det trak halvhjertet i Maggies ene mundvig, uden at det nogensinde nåede op i hendes øjne, da Brody satte sig og hun så tavst på ham i nogle lange øjeblikke efter han var færdig med at tale. Hun havde i virkeligheden nok forventet andet, særligt så hurtig som han havde været til at konstatere at han kendte en healer, men hun var ikke et sted, hvor hun rigtigt kunne tage sig af det.

Til gengæld tilbød hun sin hånd igen og denne gang med et blik, der sagde at han bare lige kunne prøve at lade være med at tage imod den den her gang. "Jeg vil gerne have et barn en dag. Om nogle år. Når jeg er klar til det..." Hun rynkede på brynene og sukkede tungt, tilsyneladende fordybet i tanker. Hun var opvokset i et samfund, hvor afskaffelse af et sandsynligt magisk barn bestemt ikke var velanset og Maggie var ikke en undtagelse. Men... Hun så op på Brody. "Hvis vi gør det her, så har du ret i, at ingen skal vide det."

[Brody Blance]

Brody gnubbede sig lidt i tindingerne og så ned på Maggies hånd, før han sænkede en af sine og lod den indfange. Det var underligt intimt og hans viden om, at der voksede et barn i hende, som han selv var ophavet til, gjorde ham lettere utilpas. Han måtte gøre en hvis indsats for ikke bare at løbe skrigende væk. Det var en hjælp, at hun var enig i, at det måtte fjernes.

"Jeg synes ikke vi skal tale om hvad der måske eller måske ikke sker i en fjern fremtid," svarede han, en anelse brysk, før han rømmede sig. "Lad os lige få ordnet det her problem først." Han rynkede panden og skottede til hendes mellemgulv. "Jeg kender som sagt en healer. Skal jeg ikke starte med at tale med ham?"

[Magdalene Abbey]

Maggie tvang mere eller mindre Brody til at tage imod hånden, men i øjeblikket var hun egoistisk nok til ikke at skamme sig over det. Hun rystede blot på hovedet over hans afværgende ord og skønt hendes kæbe spændtes svagt, så var det ikke noget hun havde det mindste behov for at diskutere. Det havde ikke engang været en reel overvejelse.

Til gengæld havde hun også hurtigt glemt det for det næste. Maggie så op på ham med hævede øjenbryn og hendes blik flakkede tydeligt. "Ham?" røg det lettere punkteret ud af hende. Hendes ubehag ved tanken var tydelig. Hendes intime relationer var begrænset til to mænd, hvoraf den ene sad ved siden af hende, og det var ikke en situation, hvor hun havde lyst til at introducere en tredje. Hun rystede beslutsomt på hovedet. "Det skal være en kvinde."

[Brody Blance]

Brody holdt et suk tilbage, nøjedes med at tage en dyb indånding og nikkede en enkelt gang. "Fint. Så må vi jo finde en kvinde." Han spændte lidt i kæben og stirrede ud i luften. "Kender du selv en, der kan holde på hemmeligheden?"

Hans egen mor var healer, men han havde ikke tænkt sig at involvere hende i hele affæren. Det kunne hurtigt ende galt. Det var ikke altid hun var helt så rationel, som man kunne forvente.

[Magdalene Abbey]

Maggies ene tinding dunkede og hun indså langsomt, at det var fordi hun var irriteret. "Jeg skal nok finde en," svarede hun og kom på benene, lettere rastløst. Fingrene på den ene hånd trommede mod mellemgulvet og hun gik rundt i nogle øjeblikke med den anden hånds fingre rodet ind i den lyse manke af hår.

"Fuck," lød det endelig lavmælt fra hende, ganske ubevidst om hvor meget hun mindede om Brody for et kort øjeblik siden. Maggie bandede så godt som aldrig.

[Brody Blance]

Brody betragtede Maggie, som hun kom på benene. Han åndede tungt ud og rejste sig op igen, rodende lidt i sit eget hår. "Jeg skal nok finde en," konstaterede han langsomt og en anelse drævende.

"Jeg kontakter min bekendte. Har du blæk og papir eller skal jeg tage hjem?"

[Magdalene Abbey]

Maggie fnøs. "Nej, jeg bruger normalt sten og mejsel," svarede hun uden at tænke over det og temmelig tørt. Til gengæld kunne hun godt høre det og mumlede et lavmælt "undskyld," bagefter. "Vær sød at blive," sagde hun næsten automatisk. Hun var ikke helt sig selv.

Til gengæld krydsede hun rummet for at rode i en skrivebordsskuffe og havde snart fundet pergament. Blækhus og fjerpen befandt sig allerede på bordet. Hun vendte sig mod Brody, foldede armene over kors og nikkede mod remedierne, før hun trådte af vejen.

[Brody Blance]

Brody fnøs og himlede med øjnene. Stemningen imellem dem var ubehagelig og han havde mest lyst til at tage hjem og give dem begge muligheden for at køle af. Hendes bedende undertone fik ham dog til at stoppe op, tage en dyb indånding og nikke.

Han dumpede ned ved skrivebordet, skruede låget af blækhuset og greb pennen, før han gav sig til at skrive. Selvfølgelig havde han ikke tænkt sig at sige hvad det drejede sig om, men det måtte alligevel kunne regnes ud. Hvorfor skulle han have brug for en kvindelig læge?

[Magdalene Abbey]

Det var muligvis første gang, at Maggie havde lyst til at være alene. Selv når hun tidligere havde skændtes med Brody, havde hun ikke ønsket at han gik, men det var overraskende svært at klare hovedet mens han var der. Alligevel havde hun bedt ham om at blive, men det havde været mere automatisk end noget andet. Hun fortrød det halvt.

Hun satte sig i sofaen og lyttede til den rytmiske lyd af fjerpennens spids mod pergamentet. Hendes tanker vandrede mod den forestående procedure, som hun indså, at hun ikke anede hvordan foregik. Hun skubbede det fra sig for nu og brød stilheden. "Hvor lang tid tror du, der går før du hører noget?"

[Brody Blance]

Brody var ikke lang i spyttet i sit brev. Han skriblede hurtigt og viftede papiret lidt i luften efter. "Næppe mere end en dag," svarede han, en anelse kort for hoved. Han sukkede dybt og foldede brevet. "En konvolut? Jeg går på posthuset med det samme."

Det tog ham ikke frygtelig lang tid at finde en konvolut at stille det ned i, skrible adressen og skrue blækhuset i. Han gav sig til at tørre pennen af og så over på Maggie. "Og så tager jeg hjem. Jeg skriver til dig, når jeg har svaret."

[Magdalene Abbey]

Maggie rejste sig ikke fra sofaen. Hun så bare lidt på Brody, før hun nikkede tavst. På en eller anden måde stod det temmelig klart for hende, at hun nok ikke ville se ham igen, før det var overstået. Han skulle nok ordne alt det praktiske, men hun var på egen hånd.

Så nikkede hun let igen og så bort. Hun havde ikke mere at sige, men til gengæld en million tanker - de fleste ubehagelige - der summede rundt i hovedet på hende.

[Brody Blance]

Brody pakkede sammen og tog sin kappe på, før han gik hen til Maggie. Han lænede sig frem og plantede et kys på hendes kind, før han rettede sig op. "Undskyld," gentog han sig selv, væsentligt mildere denne gang.

"Vi ses, Maggiemus."

Og med det, fingererende let ved sin tryllestav og brevet, transfererede han sig væk fra stuen.

Tråd afsluttet