|
Jagten
Jan 21, 2015 21:27:53 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 21, 2015 21:27:53 GMT 1
Kenna og hendes lærling havde endelig fået et tip, der var plausibelt. Camden-folket var måske nok generelt antiministerielle, men det var ikke alle magikere, der færdedes i bydelen, der havde samme overbevisning som dem, der boede der. Det var noget af et held for den efterforskning, der kun skulle have varet ganske kort, men nu havde strakt sig over det meste af januar. Auroren var iført mørkt og behageligt tøj og hun var klar til at arrestere Attwater. Det hus han var blevet set træde ind i blev lokaliseret efter de havde spurgt sig lidt for, men hun frøs indeni, da hun så navnet på døren. Rankende sig og skydende ubehaget fra sig, hævede hun en hånd og bankede på. Hendes lærling var imens gået i skjul ved bagudgangen. De var udmærket klar over hvordan det kunne forløbe.
|
|
|
Jagten
Jan 21, 2015 21:50:21 GMT 1
Post by Hector Attwater on Jan 21, 2015 21:50:21 GMT 1
Hector lå og sov på sofaen da det bankede på døren og vågnede ikke lige med det samme. Lyden trængte dog langsomt ind i hans bevidsthed og han blinkede træt med øjnene, mens han satte sig op. Der var et eller andet alarmerende ved situationen. Både Agnes og Matthew havde nøgler, det var sjældent folk kom forbi uden han vidste det. Derfor blev han siddende og stirrede mod døren mens han tog fat i sin tryllestav, måske det var bedst hvis han transfererede lige nu.
|
|
|
Jagten
Jan 21, 2015 23:06:15 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 21, 2015 23:06:15 GMT 1
Kenna pegede sin tryllestav imod låsen og hviskede "alohomora". Den gik op med et diskret klik og hun selv sneg sig ind af døren, der gik op.
"Accio, tryllestav," fik hun lige så dæmpet frem, uden at ane om der var nogen til stede i huset. Uanset hvad, var det en god sikkerhedsforanstaltning. Hendes relation til Matthew til trods, ville hun ikke tøve med at agere.
|
|
|
Jagten
Jan 21, 2015 23:23:22 GMT 1
Post by Hector Attwater on Jan 21, 2015 23:23:22 GMT 1
Hector havde kun lige fået fat i sin tryllestav da den vrikkede mellem hans fingre. Han blev siddende musestille og stirrede mod gangen, parat til at modtage den person der ville dukke op i den åbne dør ind til stuen. Han overvejede om han skulle stikke af uden kamp, men det havde han ikke lyst til, ikke denne gang. Da han fornemmede at personen var tæt på, fik han alle Matthews papirer til at flyve op i luften ud i gangen og forsøgte samtidig at løbe forbi ud mod bagtrappen. Der ville højst sandsynligt være nogen der ventede på ham der også men han måtte gøre et forsøg.
|
|
|
Jagten
Jan 21, 2015 23:53:40 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 21, 2015 23:53:40 GMT 1
Kennas alarm gik det sekund hun blev overfaldet af en hel sværm papirer. Hun fremtryllede en mindre storm og viftede det til side, imens hun råbte lærlingens navn og løb igennem det, der åbenbart var Matthews stue. Hvis hun havde haft energi tilovers til det, ville hun have reflekteret over hvor absurd det var. Nu nøjedes hun med at handle.
Hendes lærling var blevet overrasket over det, da en mand kom styrtende ud, men der var ikke gået mange sekunder, før der var fyret flere lammere afsted imod manden. Synet, som mødte Kenna, da hun nåede bagudgangen, var kaotisk.
|
|
|
Jagten
Jan 22, 2015 9:47:37 GMT 1
Post by Hector Attwater on Jan 22, 2015 9:47:37 GMT 1
Personen der ventede ham bag bagdøren var hurtig til at reagere da han åbnede den og han nåede ikke at forsvare sig selv før det var forsent. Han blev lammet af en af besværgelserne og blev slået til bevidstløshed, mens han landede på gulvet i lejligheden.
|
|
|
Jagten
Jan 22, 2015 18:05:54 GMT 1
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 22, 2015 18:05:54 GMT 1
Kenna kom ud til en bevidstløs Hector Attwater og en lærling, der rystede en anelse. Kenna beroligede det bedste hun kunne, uden at spilde tiden på overdreven omsorg. De havde travlt. Lærlingen blev sendt ind for at rydde huset op i et snuptag, imens Kenna fik reb til at skyde ud fra spidsen af sin tryllestav og bandt den eftersøgte mand effektivt. De havde ikke mulighed for at transferere sig så langt som til Hogsmeade, men ministeriet havde ressourcerne i orden og en transitnøgle ventede på dem ikke langt derfra. Da lærlingen vendte tilbage, begav de sig forsigtigt afsted imod transitnøglen, der førte dem og deres fange til Skotland, hvor han kunne overdrages til de rette myndigheder. Denne gang ville de ikke give så let slip på ham som sidst. Tråd afsluttet
|
|