Mylder

[Finn Kestrel]

Kenna F. Kinnaird

Endnu engang var det blevet fyraftenstid i ministeriet og gangene var fyldt af magikere der var på vej hjem. Finn havde været til instruktion i jura og papirarbejde og var i dette øjeblik mere end klar til at komme ud i den friske luft. Desværre gik det ikke helt så hurtigt med at bevæge sig fremad som han havde kunne tænke sig. Så istedet for at prøve at presse sig igennem fulgte han blot tempoet og faldt hen i sine egne tanker. Han havde jo alligevel ikke noget han skulle nå.

Tankerne bevægede sig hurtigt og af og til glemte han hvad han lige havde tænkt på, hvilket fik ham til at undre sig over hvordan han var kommet fra tanke a til tanke d. I et af sine undringsøjeblikke fik han ikke lige set sig for og kom til at gå ind i en heks foran ham. Nær ved at tabe sin egen rygsæk. "Det beklager jeg meget," udbrød han med det samme, undskyldende og en smule forvirret som han stod der med rygsækken i hånden istedet for over skulderen hvor den før havde været.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna var i sin egen verden. Hun havde fået et tip denne dag om hvor hendes opgave - Hector Attwater - befandt sig henne. Hendes tanker var fokuserede, som hun bevægede sig imod elevatorerne. Da en kollega gik ind hende, vendte hun sig forvirret og fik øje på en af aurorlærlingene.

Hun hævede begge øjenbryn og trak på skuldrene, et øjeblik om at reagere. "Ingen alarm," beroligede hun ham dog blot, før hun kneb øjnene lidt sammen. "Var det Kestrel?"

[Finn Kestrel]

Da heksen vendte sig om kunne Finn godt genkende hende. Hun var auror og tidligere Ravenclaw, selvom det godt nok var tre år over ham og han ikke havde haft meget med hende at gøre. Og så havde han jo også haft hendes far i forsvar mod mørkets kræfter, som alle andre der havde gået på skolen de sidste cirka ti år. Han kunne også konstatere at hun var højere end ham til et punkt hvor han godt selv kunne se det, og han sendte hende et venligt smil da hun havde fået sagt 'ingen alarm'.

Til spørgsmålet nikkede han. "Finn Kestrel," svarede han og rakte hånden frem mod hende. "Du kan bare kalde mig Finn." Efterfulgt af endnu et smil. Han havde aldrig været den store tilhænger af at være på efternavn, det virkede så... formelt. Og han så ikke sig selv som særlig formel.

[Kenna F. Kinnaird]

Et venligt smil trak op på aurorens læber og hun trykkede hans hånd, selvom det virkede lidt unødvendigt. De havde aldrig rigtig talt sammen, selvom de færdigudlærte aurorere jævnligt blev præsenteret for muligheden for at komme med indspark til de nuværende lærlinge. Han havde helt sikkert ikke været en del af den flok, som hun havde haft at se på, da det blev tid til at hun skulle vælge sin egen lærling. Så meget var hun sikker på.

"Finn," gentog hun overflødigt. "Kenna." Hun vendte sig imod elevatorerstrømmen igen, før hun drejede hovedet lidt tilbage imod ham. "Hvilket år er du i gang med?"

[Finn Kestrel]

Da hun vendte sig begyndte Finn at gå, da han regnede med at hun så ville komme med. Så stod de heller ikke og blokerede længere, det var måske meget fornuftigt. Rygsækken fandt endnu engang plads på hans skulder. "Jeg er på mit andet år," svarede han med et lille smil, imens han så hende en smule an.

"Hvor længe har du været sådan fuldtuddannet auror?" skød han den så tilbage. Det var da meget hyggeligt med en lille samtale, og han kunne da egentlig godt bruge den på resten af vejen ud, så han så ingen grund til ikke at stille spørgsmål ind til hende også.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna fortsatte videre frem i den kø, der havde dannet sig på vejen til elevatorerne. Hun tog det roligt og rankede ryggen lidt ved spørgsmålet. "Snart to år," svarede hun tilfredst. Det gav glimrende mening. Havde det været anderledes, ville de have set hinanden mere til undervisningen.

"Hvem er din læremester?" Hun kneb øjnene lidt sammen. Det burde hun vide. Så stort var kontoret ganske enkelt ikke. Men hun var usikker.

[Finn Kestrel]

Finns øjne åbnede sig en smule ekstra ved hendes svar og han så lidt på hende. "Startede du så ikke tidligt?" spurgte han. En hurtig hovedregning sagde ham at hun måtte være kommet igang stort set lige efter hun endte sin tid på Hogwarts.

Han rettede kort blikket mod elevatorerne og svarede på Kennas spørgsmål imens han rettede blikket tilbage imod hende. Han kløede sig lidt i baghovedet, nok en blanding af vane og en slags overspringshandling.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna hævede et enkelt øjenbryn og betragtede den unge mand. "Loven dikterer, at enhver arbejdsduelig magiker er i arbejde," påpegede hun roligt. "Jeg så ingen grund til at spilde min tid med at omgå den."

Hun trak let på skuldrene, uopmærksom på, at den yngre mand havde taget en anden vej. "Jeg blev optaget i programmet lige efter skolestart. Det er temmelig normalt."

[Finn Kestrel]

Finn nikkede som en accept til hendes svar. Det var jo forståeligt nok. Hvis det ikke var fordi de var begyndt at give bøder istedet for afgiften havde han nok selv ventet lidt længere, men han kunne også godt se pointen i at komme igang med det samme.

"Sandt. Men rent objektivt er det da stadig tidligt at starte på sådan en krævende uddannelse. Jeg synes at det er sejt." Han trak også selv let på skuldrene og så frem for sig.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna så lettere uforstående på lærlingen, men valgte ikke at forfølge hans idé om, at det var noget særligt. Det overhovedet at blive auror var specielt, men hun kunne ikke se hvad et år eller to havde gjort at forskel for hende.

De nåede elevatorerne og Kenna trådte ind, masende sig imellem flere andre, der også skulle mod atriummet. "Held og lykke med det i hvert fald," sagde hun venligt til Finn, som hun tjekkede tiden på sit ur. "Det bliver to hårde år."

[Finn Kestrel]

Finn synes godt at kunne mærke at hun vidst ikke helt forstod ham, eller ikke var enig. Så han trak bare endnu engang på skuldrene. Det var vel forskelligt til person til person, tænkte han ved sig selv.

Da hun pressede sig ind mellem de andre, kunne han godt se at han nok måtte vente på næste omgang. "Tak," svarede han og sendte hende et venligt men sandsynligvist også lidt akavet smil. "Det er jeg klar over." Endnu engang fandt hans hånd vej op til baghovedet hvor den gjorde en bevægelse inden den igen lagde sig ned langs hans side.

Afsluttet