Undsætning

[Chrysanta Ó Catháin]

"Hun er bare så fecking smuk - hele vejen indefra og ud." Rys kunne slet ikke lade være at smile bredt. Alene tanken om den fantastiske pige var nok til at få presset dybe smilehuller i hendes fregnede fjæs. "Hun er blid og ærlig og sød og klog." Hun rystede lidt på hovedet og puffede lidt tilbage til fætteren.

"Men udover at du regner med at kunne bruge hende der damen - hvordan er hun så?" Rys blinkede drillende, mens smilet langsomt svandt ind til en let trækning i den ene mundvige.

[Alastair Ó Catháin]

Alastairs smil voksede kun støt som Rys beskrev sin lykke. Det lød lidt som om at hun ikke helt kunne beslutte sig for om hvorvidt hun var ulykkelig over hvad han regnede med var hele tingen med Cas, eller lykkelig over denne Cathy og det virkede som om det hjalp at snakke om hende. Desværre var han ikke forberedt på at få spørgsmålet vendt tilbage imod sig selv. Måske var han bare mere genert end kusinen, men han følte i hvert fald ikke at han bare kunne beskrive Alana, i hvert fald ikke helt så bramfrit..
Hvad skulle han sige? At hun var sød og dejlig? Alastair slikkede tænksomt sine læber.
"Hun har det her smil, ikke? Jeg ser det og pludselig så står jeg også bare selv og smiler.. Det er fecking smitsomt, Rys.." Sagde han endelig og rystede på hovedet som om han ikke netop nu var plaget af omtalte symptom, "Jeg tror sgu der er få ting jeg ikke vil gøre for at få det smil at se.."

[Chrysanta Ó Catháin]

Rysses smil voksede kun ved Alastairs beskrivelse af den noget ældre løve. Selvom hun aldrig havde snakket så meget som tre ord med damen eller haft et voldsomt positivt billede af hende. For at være helt ærlig virkede den der Alabama til at være en bedrevidende rigmandsdatter, men så længe hun gjorde fætteren glad havde Rys ingen indvendinger. Desuden kunne hun genkende følelsen fra måden, hun så Cathy.

"Hvordan feck fungerer det egentlig nu I ikke er på kollegium sammen?" Rys vrikkede lidt med brynene. "Du ved.. Med at blive intime?"

[Alastair Ó Catháin]

Alastair så helt forkert ud i hovedet og havde tydeligvis svært ved at bestemme sig for om han ville nidstirre eller se væk fra Rys. Som altid var det dog praktisk talt umuligt at bevare nogen form for frustration, selv når hun stillede den slags indgående spørgsmål.
"Det vedrører da ikke dig, rod.." Spruttede han og puffede trynende til hendes hoved. Han havde bestemt ikke lyst til at tage stilling til implikationerne af at Rys og Cathy tilsyneladende var på sovesal. Det var ikke ligefrem noget han havde lyst til at tænke på, men hvis det gjorde hende glad..

[Chrysanta Ó Catháin]

For første gang siden Casimirs bortvisning, forlod en sprudlende latter Chrysanta. For første gang siden Casimirs bortvisning, følte hun sig rent faktisk glad. Med et flabet smil trak hun sig væk fra ham med et skub. Der gik lidt tid, før hun fik samlt sig mod til at spørge.

"Men for reals Ala," indvendte hun insisterende og så for en gangs skyld med fuldt alvor på slangen. "Har I været sådan.... Sammen-sammen?" Rys vidste godt at det som aådan ikke savnede hende, men samtidig var der også en del ting, hun gerne ville vide. Som hvordan man tog sådan noget kjolevæsen af en pige.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair blev stille for en tid, mest fordi at de kom nærmere spisesalen og der begyndte at være folk omkring dem. Han trak langsomt en smule tættere på Rys og sagde lavt, småmumlende og på direkte rute mod højrød.
"Nej.. Jeg ved sgu ikke om hun.. Ville.. ville.." Sagde han og kløede sig i nakken. Det her samtaleemne var nyt og han vidste ikke helt hvad han syntes om det. På den anden side, hvis han skulle snakke om sådan noget med nogen..

[Chrysanta Ó Catháin]

Det var ikke længere bare et interessant emne, men direkte underholdende at se Alastair gå gennem halvtreds nuancer af rød. "Hold fecking kæft, Alastair. Jeg ved ikke, om du er blind eller bare direkte dum." Rys rystede storsmilende på hovedet af ham. Det var mere end bare tydeligt at se på de to, at det var ganske glade for hinanden selskab.

"Har du snakket med hende om det?" Grævlingen havde efterhånden svært ved at holde fokus. Som de var kommet tættere på storsalen var hun begyndt at spejde efter den kønne kollegianer, hun normalt delte nætterne med.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair klappede tænksomt i og smøg sig udenom en pigegruppe der ustrategisk havde valgt at stå og sludre i døråbningen. Han havde faktisk ikke rigtig overvejet om det ville være på tide at tage en snak med Alana om.. Dem, men det kunne - nu han mærkede efter - faktisk godt være at det var en god idé.
Han fulgte Rys' blik gennem rummet og morede sig kosteligt da han så hvordan grævlingen lyste op.
Med et drillende grin nikkede han blot opfordrende hen mod hvad han gættede var Cathy, før han selv satte retningen mod slytherinbordet.

/lukket