Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 19, 2015 23:01:40 GMT 1
Daniel afsluttede duellen med sin far med at grine og bukke for den ubestridte vinder. Han havde intet imod at indrømme, at han havde tabt og nøjedes med også at bukke for det klappende publikum, før han lagde violinen ned i sin kasse. "Pause," påkaldte han sig muntert. "Musikere skal også trække vejret." Han fik et glas vand langet over disken og drak taknemmeligt. Med et suk dumpede han ned på en af bænkene overfor Keiran, som han havde set blandt publikum. "Hvad så, makker? God aften?"
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 20, 2015 15:58:36 GMT 1
Keiran sad lidt for sig selv ved et bord, men det var ikke noget der generede ham. Han var kommet for at lytte til musikken og som altid, havde han fået valuta for pengene, mens Dan og hans far underholdt værtshusets gæster.
Der var dog ikke skyggen af ærgrelse da Dan dumpede ned overfor ham, men tværtimod et skævt smil og en skuldertrækning "God dag, tror jeg." han løftede sit halvfulde glas med cider og holdt det halvt ind over bordet "Skål." han drak og satte glasset igen uden at slippe det "Hvordan går det heroppe? Noget nyt?"
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 21, 2015 20:42:05 GMT 1
Dan skålede med Keiran og smilede skævt og drillende. "Forhåbentlig bliver aftenen så også god," bemærkede han, før han drak en god tår vand og sank lidt sammen med en tilfreds mine. Så trak han lidt på skuldrene.
"Det går fint hernede," konstaterede han muntert. "Hvordan er det at være ude i den virkelige verden og færdig med skolen?"
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 23, 2015 13:40:16 GMT 1
Keiran smilede ligeså skævt som sin.. ja, hvad det end var Dan måtte være rent familiært til ham selv. Måske lidt langt ude, men så alligevel ikke ”Hvornår går det ikke fint hernede?” spurgte han retorisk, men alligevel med en varme han sjældent omtalte sit eget hjem med ”Uvirkeligt. Jeg tror ikke helt jeg er nået over stadiet, hvor jeg stadig ind i mellem synes det var nemmere at gå i skole.” han skar en lille grimasse ”Jeg leder efter et sted at bo, men det er ikke så nemt som det lyder.” hvis sanheden skulle frem, var han måske heller ikke helt så stålsat i sin eftersøgning som han kunne være. Uenighederne med sine forældre til trods, var det ikke ligefrem ubehagelige omgivelser han boede i.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 25, 2015 17:24:51 GMT 1
Dan strakte sig lidt og rullede med skuldrene, før han skar en lille grimasse. "Nej tak. Den får du for dig selv," svarede han drillende. Han havde forladt Hogwarts og ikke set sig tilbage. Det skulle godt nok være en ærgerlig dag, før han kunne finde på at drømme sig tilbage til lektielæsning og endeløse foredrag fra aldrende professorer.
"Du kunne jo flytte ind hernede," konstaterede han. "Min nabo udlejer faktisk et af sine værelser. Det går lidt sløvt med økonomien, så..." Han trak på skuldrene.
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 25, 2015 20:43:59 GMT 1
Keiran smilede skævt, men var ikke synderligt overrasket ”En gang Ravn..” han gjorde ikke sætningen færdig og så et øjeblik en smule beklemt ud. Han gjorde et hæderligt forsøg på at skjule det bag sit glas da han tog en mundfuld cider mere og efterfølgende sendte Dan et skeptisk blik ”Her? I dalen?” han rynkede brynene lidt og overvejede tanken ”Måske..” han trak på det og drejede glasset mellem fingrene ”Min mor ville ligne en månedgammel citron hvis jeg luftede den tanke.” han fnøs muntert, afslappet nok til rent faktisk at spøge med sin mors temperament.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 27, 2015 0:51:32 GMT 1
Dan grinede højt og slog ud med armene. "Er det et plus eller et minus?" Han så spøgefuldt på fætteren, som han lænede sig lidt frem og blinkede. "Din mor skulle tage at vænne sig til, at du er voksen. Men hun kan måske tale lidt med min far om separationsangst." Han hævede øjenbrynene lidt, men smilet var varmt. Han elskede sin familie, som han var sikker på at Kieran gjorde det samme.
"Men jeg mener det skam. Her er billigere end de pæne steder i Hogsmeade og bedre end de grimme steder... Overvej det."
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 27, 2015 22:28:08 GMT 1
Keiran trak på skuldrene med et skævt smil der kom betydeligt mere naturligt end ellers ”Jeg er ikke sikker.” han så spørgende på Daniel der lænede sig frem og kom spontant til at grine ”Din far og min mor i samme rum plejer ikke at være en god kombination. Har du glemt sommerfesten forrige år?” han hævede brynene og så sigende hen over kanten på sit glas, mens han gjorde endnu et indhug i cideren.
Da han satte glasset, havde en smule alvor igen vist sig i hans blik ”Jeg ville vel sagtens kunne tage frem og tilbage hver dag og beholde mit job i Menageriet..” tænkte han højt og rynkede brynene lidt igen mens han reelt overvejede. Det var fristende, virkelig fristende, at komme på afstand af Hogsmeade, men det ville også betyde afstand til de venner han trods alt havde dejligt tæt på som det var nu.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 29, 2015 10:04:38 GMT 1
Dan smilede skævt og trak på skuldrene med et spillende blik. Sandt at sige kom hans far godt ud af det med langt de fleste - meget som han selv gjorde. Keirans mor var dog en helt særlig art af sur citron til tider og det var underligt, at hun havde fået to så relativt behagelige børn. Han kommenterede dog ikke på det, men nøjedes med at knække nakken lidt og kaste et flygtigt blik op mod scenen. "Du og et dusin andre," bemærkede han. "Der er mange, der bruger susepulver dagligt." Han smilede lidt og rykkede en smule på sig, før han tømte glasset med vand. "Tænk over det. Jeg vil vende tilbage til pligterne. Tak for snakken, Keir."
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 30, 2015 19:20:05 GMT 1
Keiran smilede skævt, men havde heller ikke denne gang så mange mod-argumenter. I stedet trak han på skuldrene "Det ville være det mindste problem, faktisk." mumlede han og rankede sig lidt da Daniel drak ud. Han smilede varmt, rankede sig på stolen og nikkede "Jeg skal også snart til at finde hjem." han tømte selv sit glas "Det var godt at se dig. Hils de gamle. Og resten af den pukkelryggede. Du ser dem sikkert før jeg gør." han løftede hånden til hilsen og forlod Den Tørstige hat ikke længe efter. Tråd lukket
|
|