Uventet

[Philippa Blythe]

Hector Attwater

Det var torsdag, og i Philippas liv betød det at hun efter arbejde satte kurs mod markedet i Camden, for at handle ind for sin mor, hvilket hun havde gjort fast i snart et halvt år nu. Det var specielle ting, af speciel kvalitet, som hendes mor ikke mente var at finde i Hogsmeade. Ikke at Philippa havde noget imod det. Hun kunne godt lide mugglersamfundet. De var jo præcis som dem.

Philippa tog sig god tid til at handle alt ind. Efter at have fundet alt vandrede hun blot lidt rundt, og betragtede nysgerrigt de forskellige boder, og nåede på den måde hen til et af de mere afsides pladser, hvor der var lidt længere mellemrum mellem boderne.

[Hector Attwater]

Hector havde gennemrodet sin hukommelse efter tidspunkter hans andre venner nogle gange befandt sig i Camden på og han havde husket at Philippa plejede at tage forbi stedet hver torsdag. Han vidste ikke rigtig hvor hun ville befinde sig, eller hvornår, så han havde gået rundt blandt boderne hele dagen, med hætten trukket godt ned over sit ansigt.

Han var næsten ved at give op da han endelig fik øje på Philippa og uden at tøve havde han taget fat i hendes hånd, hvisket et par hurtige ord til hende og trukket hende med sig ind i en afsides sidegade.
"Philippa. Jeg havde håbet på at fange dig her." Sagde han og så smilende på hende. "Hvor er det rart at se dig" Han så hende i øjnene og gav hende derefter et langt knus, uden at opdage at han løftede hende en smule.

[Philippa Blythe]

Hun stod stille og betragtede en bod på afstand. Det var en lille dame der så ud til at eje den. Af hvad hun kunne se stod damen og solgte små sæber i alverdens farver. De så helt spiselige ud, og hvis man tog dem op til næsen, kunne hun kun forestille sig at det ville dufte godt.

Philippa stivnede da hun mærkede en tage fat i hendes frie hånd. Hun havde nær givet slip på varerne hun holdte i den anden. Forvirret fulgte hun med indtil de var alene, og var så overrasket og forvirret, at hun ikke fik et ord ud, men i stedet bare stirrede ligefrem på ham. Så blev hun trukket ind i et kram og hun mærkede dér en lettelse skylle igennem hende.

Så trak hun sig væk og lettelsen blev straks derefter dæmpet. ”Hvad laver du her, Hector?”, hviskede hun, og gik tættere på ham som frygtede hun at nogen ville komme forbi hvornår det skulle være. ”Det er ikke sikkert for dig. Hvad hvis ministeriet..”, startede hun, men kunne ikke færdiggøre sætningen.

[Hector Attwater]

Hector lænede hovedet tilbage med et drenget smil og løftede sine hænder. "Hvad hvis og hvad hvis, jeg måtte jo se dig igen.. Jeg bor hos en ven.. han lever livet ligeså farligt som mig" Han grinede afdæmpet til hende og tog hendes hånd. "Jeg er så glad for at se dig igen! Har du det godt?" Spurgte han og gav hendes hånd et klem, inden han slap den igen og mødte hendes blik. Han havde helt glemt hvor ufattelig køn hun var og havde i det hele taget ikke vidst hvor meget han havde savnet hende.

[Philippa Blythe]

Uroen rørte på sig, men et varmt smil trak alligevel hendes læber op, så tænderne blev blottet, da han igen talte. ”Jeg er også glad for at se dig”, fik hun svaret ham, selvom hans pludselige berøring, fik hende til hurtigt at vende blikket nervøst ned mod deres hænder. ”Og ja det har jeg”, forsatte hun da hun igen så op. Philippa havde sit at slås med, men det var ingenting i forhold til Hectors, så hun holdte det for sig selv.

Philippa så sig usikkert omkring. ”Er du sikker på det er sikkert at vi stå her og snakker? Der er så mange mennesker”, spurgte hun. Nok stod de lige nu alene, men hun var stadig alt for bevidst om stemmerne ikke langt fra dem. 

[Hector Attwater]

Hector så hende i øjnene uden at kunne holde et smil tilbage og strøg blidt sine fingre hen over hendes kind.
"Har du et bedre forslag? Jeg kender slet ikke den her by" Sagde han og fulgte hendes blik hen mod menneskemængden. "Nogle gange er man mere sikker, når der er mange mennesker. Specielt mugglere" Bemærkede han og blottede sine tænder i et skævt smil, inden han drejede ansigtet mod hende igen og så på hende med et mildt blik.
"Jeg har virkelig savnet dig.. " Sagde han afdæmpet og så hende i øjnene, mens han smilede en anelse dumt.

[Philippa Blythe]

Hectors tendens til at gøre brug af fysisk kontakt gjorde hende forlegen hver eneste gang. Denne gang var det dog værre, for hun kunne mærke hvordan hendes kinder blev tydeligt varmere end før under hans berøring, og fordi hun havde sat håret tilbage i en knold, var det ikke muligt for hende at gemme sig bag lokkerne.

”Det gør jeg egentlig heller ikke”, svarede hun ham, og lod blikket vandre rundt på bygningerne, taknemmelig for at have en undskyldning for at kigge andre steder hen. ”Jeg har altid ærinder at løbe når jeg er her, så jeg har aldrig tid til at ..”, forsatte hun, men begik den fejl at vende sit blik tilbage på Hector, der stod og så på hende med et udtryk, der fik hende til at tøve et stykke tid. ”.. se mig rundt”, hun smilede dumt, og nåede at le lidt, inden han igen formåede at give hendes ansigt farve – denne gang tomatrød. ”I lige måde”, svarede hun ham, og smilede let, inden hun rømmede sig.

”Er der en grund til at du har opsøgt mig her? Er der opstået .. flere problemer?”, spurgte hun og straks faldt der et bekymret udtryk over det ovale ansigt.

[Hector Attwater]

Hector kunne ikke slippe hende med blikket og svarede ikke på hendes spørgsmål, andet end med at ryste på hovedet mens han smilede dumt. Derefter lagde han den anden hånd på hendes kind og så hende i øjnene med et ømt blik. Han havde slet ikke troet at man kunne savne nogen så meget og vidste ikke hvornår han ville få chancen for at se hende igen og det virkede dumt at spilde muligheden, nu den var der. Derfor lænede han sig ned mod hende, lukkede sine øjne og placerede et længselsfuldt kys på hendes læber. Han havde haft lyst til at gøre dette så mange gange, men han var nået til det punkt nu, hvor han ikke længere kunne holde sig selv tilbage.

[Philippa Blythe]

Philippa forstod ikke at han kunne smile af hendes spørgsmål, der i hendes hoved slet ikke var morsomt. Øjenbrynene blev krøllet forvirret sammen, men hun nåede ikke at reagere yderligere på berøringen der brændte mod hendes kind, før et par varme læber var presset mod hendes egne. Philippa flyttede sig ikke en centimeter, kunne ikke ignorere at en varm følelse fik lov til at sprede sig i brystet på hende.

Philippa trak sig væk nok til at hun kunne se ham i øjnene med et spørgende udtryk malet i dem. Hun stod stadig så tæt på ham at hun kunne mærke hans varme ånde ramme hende, og den gjorde hende ør i hovedet, og uden i stand til at fokusere.

[Hector Attwater]

Hector strøg fingrene ind i hendes opsatte hår og smilede en anelse mens han gengældte hendes spørgende blik. Det virkede ikke som om hun havde haft noget imod det, men han var ikke helt sikker.
"Philippa?" Hviskede han og så hende i øjnene med et indtrængende blik.
"Jeg ved godt jeg ikke har noget at tilbyde.. og.. slet ikke en fremtid.. men jeg kan virkelig godt lide dig.. virkelig meget" Fremstammede han og strøg fingrene gennem håret med et nervøst smil.

[Philippa Blythe]

På Philippas kinder havde en rødlig kulør fastlåst sig, og der var stadig ingen ord over hendes læber, i det hun mærkede hans fingre i sit hår. Nervøst slog hun blikket ned i jorden, mens hans ord fik hendes hjerte til at banke hurtigere, inden hun gik et skridt tættere på ham, og stod sådan lidt og trippede med fødderne, inden hun løftede hagen, og pressede sine læber mod hans igen. Philippa kunne ikke beskrive den følelse der ramte hende, men hvis hun skulle forsøge, så kunne hun forestille sig at det kunne sammenlignes med de kys der plejede at opstå i slutningens af hendes noveller.

Hun trak sig lidt væk, og rakte ganske forsigtigt sin hånd frem mod ham, for at børste lidt af hans hår om bag øret i blide bevægelser. ”Jeg har det på samme måde”, svarede hun en smule åndeløst, en ting hun måske hele tiden havde vidst, men som først var begyndt at gå op for hende nu. ”Hvem ved.. måske når det hele er faldet til ro.. så kan vi finde en måde hvorpå du ikke behøver at gemme dig længere”, sagde hun i et smil og en stemme der rungede af oprigtig håb.

[Hector Attwater]

Hector så hende i øjnene med et ømt blik og smilede en anelse da hun kyssede ham. Han gengældte det og blev stående da hun trak sig væk, mens hans blik flakkede hen over hendes ansigt. Smilet på hans læber blev en anelse større over hendes ord, men da hun forsatte stivnede det en anelse og han så ned.
"Philippa.. Jeg vil ikke give dig nogle falske forhåbninger.. Jeg er en varulv.. Det kommer aldrig til at forsvinde. Min slags har ikke nogen fremtid" Sagde han og løftede blikket mod hendes med en nervøs mine. "Hvis jeg kommer i fængsel må du love mig ikke at vente.. hvis du finder en anden.." Hviskede han og så alvorligt på hende.

[Philippa Blythe]

Hvordan kunne det være at en kvinde så forsigtig og genert som hende altid var draget af de komplicerede og til dels ude for rækkevide. Det lykkedes Hector at få et bredt smil frem på hendes læber, og hun befandt sig kort i et fredfyldt øjeblik, før han stivnede, hvilket fik hende til at se mod ham i en bekymret mine.

Ved hans ord løftede Philippa varmt sin hånd op til hans ene kind. Han vidste hvilket syn hun selv havde på hans fremtid, men ved hans næste ord, stivnede hendes hånd en smule. ”Du snakker som om du allerede er en fanget mand”, hun trak forsigtigt sin hånd til sig, stadig uden at fjerne de brune øjne fra ham. ”Du ville give dem alt hvad du har, kan du huske det?”, spurgte hun forhåbningsfuldt, men det var som om hun kunne mærke, at det måske ikke var sådan han helt tænkte længere, og det gjorde hende noget så bange.

[Hector Attwater]

Hector smilede halvhjertet mens hans blik flakkede og han trak på sine skuldre. "Jaeh.. Det kan jeg.. vel egentlig godt.." Sagde han og mødte hendes blik med en smule mere optimisme, hvorefter han blottede sine tænder i et smil.
"Vi må ses igen Philippa.. Jeg finder dig næste gang du er i Camden.. Torsdag.. ikke sandt? Men jeg må nok gå nu.. Det er lidt risikabel" Bemærkede han og så hende i øjnene inden han kyssede hendes læber og trak sig smilende væk. "Det var godt at se dig"

Lukket