Aftensmad
Jan 25, 2015 20:44:36 GMT 1
Post by Abigail Coppernan on Jan 25, 2015 20:44:36 GMT 1
Abigail kunne endnu engang konstatere to ting; at Aldrians evner i et køkken var mere end glimrende, og at han godt kunne lide at høre sig selv tale. Ingen af delene var den store overraskelse og hun spiste med en appetit der tydeligt modsagde hendes tidligere udtalelser.
Hun skyllede et stykke bøf ned med en mundfuld vin (det var virkelig en udmærket vin) og sad stadig med glasset tænksomt i den ene hånd da hun talte igen ”Kunne man ikke bare.. aflive dem først som sidst og gøre det hele meget nemmere?” spurgte hun med næsten reel interesse ”Jeg mener.. tænk på alle de grå hår og frustrationer det kunne spare dig.”
Hun skyllede et stykke bøf ned med en mundfuld vin (det var virkelig en udmærket vin) og sad stadig med glasset tænksomt i den ene hånd da hun talte igen ”Kunne man ikke bare.. aflive dem først som sidst og gøre det hele meget nemmere?” spurgte hun med næsten reel interesse ”Jeg mener.. tænk på alle de grå hår og frustrationer det kunne spare dig.”
