Til Casimir

[Magnolia Dearborn]

Casimir Ó Catháin

Der var gået et par dage siden episoden i storsalen. Siden havde det hele fyldt meget hos den rødhårede slange, og hun havde flere gange sat sig ned på sit værelse med et stykke pergament foran sig, dog uden at få skrevet noget ned. Nu sad hun der igen, mens tankerne knagede, så det næsten gjorde helt ondt. Så førte hun en rød hårtot om bag øret, dyppede sin pen i huset med blæk, inden hun pressede den mod papiret.

Casimir, 

Det er lykkes dig at skabe noget af et postyr. Så meget at det næsten overrasker mig at Hogwarts stadig står oprejst. Der synes næsten ikke at blive snakket om andet på gangene end dit digt.

Jeg har tænkt meget på dig .. hvordan skolen valgte at håndtere tingene. Jeg ved du ikke fik mulighed for at sige farvel. 

Jeg har brug for at se dig. Mød mig næste Hogwarts Weekend. Jeg vil stå og vente på dig foran springvandet ved Fønixengen. Jeg håber på at se dig. 

Magnolia.