Laber larve

[Adam Philips]

Adam havde bestemt forberedt sig på en reaktion fra Jenna og den yngre løve gjorde intet for at ændre på denne forventning. Typisk Gryffindor. Altid så demonstrative og voldsomme. Selv kunne han ikke se det majestætiske ved det stolte kollegium. At blive ved at rende sin tykke pande ind i den samme tykke mur var for ham ikke en værdi, der burde belønnes.

"Jeg underviser normalt ikke, Miss Owens, så på det punkt er du en undtagelse." svarede han roligt uden at fortrække en mine. "Men jeg ved, at vi lige i øjeblikket sidder i en situation, hvor du er afhængig af en anden person fordi du ikke har været i stand til at opfylde undervisningens krav." Antydningen af et hovent smil afsløredes ved en sitren om den højre mundvige. "Hvis du vil have mig til at lære dig noget, så er det nu, de små ører skal foldes ud." Adam rykkede sig en anelse frem mod hende og fastholdt hendes blik. "Hvis du i sandhed vil vide noget, der er noget værd at lære, så er det at sætte sig i en situation, der bygger på uafhængighed. At kigge på alt omkring dig og i dig og vide at intet er blevet givet til dig, men er et produkt af din egen flid og kløgt." Præfekten ventede et øjeblik, før han igen lænede sig tilbage i stolen.

[Jenna Owens]

Det var ikke så meget problem i læring der kneb for Jenna, som i at det bare ikke var et særligt motiverende fag. Hun var ikke ligesom sin søster hvis ambitioner var skyhøje. Hun levede i nuet og så var hun et energibarn. Hun havde brug for at springe omkring, ikke sidde indelukket i et surt, gammelt klasselokale. Ikke at det gjorde noget godt for hendes karakterer.

Da hans lange talestrøm var færdig lænede hun sig også tilbage i stolen. Hun hævede det ene bryn, og så på ham med et nysgerrigt udtryk, i det stilheden fik lov til at lægge sig over dem. ”Kan du lide quidditch?”, blev spørgsmålet der brød stilheden stillet i tilbagelænet stil. Læberne krusede sig op i et svagt smil.

[Adam Philips]

I Adams tanker var der allerede et hav af muligheder for, hvordan Jenna ville reagere på hans ord - alle med en slutning, der indebar at hun enten tog det mere seriøst eller at hun forlod lokalet. Intet kunne have været mere forkert, og skuffelsen var et kort øjeblik ved at skinne igennem hans glatte mimik. Synet af smilet på løvindens læber fik ham til at knytte hånden.

"Jeg har simpelthen bedre ting af bruge min tid på end det her, Miss Owens. En sidste chance for at engagere dig i foretagendet ellers er vi vist færdige her." Adams blik hvilede afventende på hende.