|
Post by Hector Attwater on Jan 18, 2015 0:30:20 GMT 1
Hector lå og sov på sofaen da nogen gik ind af døren i Matthews lejlighed. Han havde ikke kunne sove natten før, dels på grund af al støjen i byen og dels fordi han var lettere bange for at der pludselig var nogen fra ministeriet der brød døren ind. Han havde følt sig mere sikker ude i skoven, hvor han så ofte havde gemt sig for mennesker det sidste år. Han greb ud efter sin tryllestav på bordet med det samme, men da han fik øje på Agnes i gangen lagde han sin stav fra sig, uden at virke særlig overasket over at hun var kommet. "Det er bare dig." Sagde han lettet og følte han skyldte hende en forklaring. "Jeg har fået ly her hos Matthew et stykke tid inden jeg melder mig selv til ministeriet.. det er en lang historie.. behøver jeg at fortælle den?" Bemærkede han uden at vente på hendes svar, men så på hende med et glimt i øjet og blottede sine tænder i et skævt smil inden han tilføjede: "Du ligner jo dig selv Agnes, har du det godt?" Han rejste sig op for at hilse på hende ordentlig og blev pludselig meget bevidst om hvor lidt præsentabel han efterhånden var.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 18, 2015 0:52:06 GMT 1
Agnes vidste på forhånd, at Matthew ikke ville være hjemme nu. Hun havde en aftale med ham lidt senere, men nu havde hun alligevel været ude af døren og havde ikke tænkt sig at tage hjem bare for en halv time. Så hun lukkede vanligt sig selv ind med den ekstranøgle hun passede på for ham og en tilhørende besværgelse, uden at tænke to øjeblikke over det. Agnes og Matthew havde været bedste venner i mange år og de stolede på hinanden.
Overrasket over at høre lyde fra stuen, gættede hun sig til at han måtte være kommet hjem før tid, men kunne ikke skjule sin overraskelse da en bekendt skikkelse dukkede op i døren. "Hector," hilste hun overrasket, men smilede afslappet. Der var ingen tegn på anspændthed eller for den sags skyld frygt. I stedet tøvede hun ikke to øjeblikke med at træde hen til ham og give ham et halvt kram - uden at tage sig af hans fremtoning. "Ganske godt," svarede hun ærligt og smilede svagt, som hun tog ham lidt i øjesyn. Af en eller anden grund var hun ikke overrasket at se, at han gemte sig hos Matthew. Hun vidste skam godt, at han var eftersøgt. Agnes faldt dog ikke sådan hen i alvor, men trak lidt på smilebåndet. "Jeg ville spørge dig om det samme, men jeg kan forestille mig at tingene kunne gå bedre?"
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 18, 2015 1:31:09 GMT 1
Hector tog imod krammet og smilede forundret over hendes venlighed. Han mødte åbenbart kun åbensindede mennesker i denne lejlighed. "Jaeh.. Altså lige nu har jeg det glimrende.. Mit liv leves i øjeblikke. Det ene sekund er jeg helt alene i skoven og det andet er jeg her.. hos jer.." Bemærkede han med et varmt smil. "Her er rart, det er længe siden jeg har været et sted hvor jeg har følt mig så velkommen" Han grinede afdæmpet og skar en grimasse. "Matthew er til møde, men han er vist tilbage om en times tid" Bemærkede han og så sig overvejende omkring. Det var længe siden han havde fungeret som vært, hvad kunne han egentlig tilbyde hende? Havde Matthew andet end kaffe?
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 18, 2015 20:40:24 GMT 1
Agnes smilede forstående og nikkede en enkelt gang. "Mon ikke vi kan underholde hinanden imens," svarede hun og trak sin kappe og hat af. Skoene tørrede hun grundigt, før hun fortsatte ind i lejligheden.
Hun følte sig hjemmevant nok til at hun godt kunne gå i køkkenet, fulgt af Hector. "Over en kop te?" tilbød hun og var allerede i gang med at sætte en kedel over. Hectors situation var uheldig, men Agnes var ved godt mod. Nogen var jo nødt til at være det, selvom situationen efterhånden var begyndt at se sort ud. Hun så på Hector. "Vil Ministeriet give dig en retssag, hvis de finder ud af hvor du er?"
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 18, 2015 21:23:05 GMT 1
Ude i køkkenet lænede han sig op af køkkenbordet og nikkede til spørgsmålet om te med et lille smil på sine læber. Han strøg fingrene gennem håret og rynkede tænksomt sine øjenbryn over hendes ord, mens han skar en diskret grimasse inden han smilede halvhjertet. "Sikkert, men ministeriets retssager plejer at gå efter deres næse. Det kan dog være en fordel, hvis jeg melder mig selv, hvilket jeg nok bliver nødt til hvis jeg skal få fat i stormhateliksiren" Forklarede han og bed sig i underlæben. Han ville hellere i fængsel end at forvandle sig til en rigtig varulv og rent faktisk udsætte uskyldige mennesker for fare.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 18, 2015 21:59:14 GMT 1
Agnes fandt kopper frem og rodede i et øjeblik efter teen, før hun også lokaliserede den. Hun så eftertænksomt frem for sig, men nikkede efter et stykke tid. "Det kan der være noget om," svarede hun og så tilbage på Hector med et opmuntrende smil. Hun havde et lettere abstrakt forhold til varulve og ikke den samme inkarnerede frygt, som de fleste børn af magikerforældre voksede op med.
"Men det er en svær situation. Ministeriet har det med at få sin vilje, uanset hvilke midler der skal til for at opnå det," tilføjede hun med en let hovedrysten. Det var mærkeligt, at hun kunne finde deres handlinger så forkerte og samtidig være så tæt med Kenna som hun var. Men deres venskab stak dybere end det. "Og det er ikke altid den mest fornuftige løsning, efter min mening."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 18, 2015 22:39:14 GMT 1
Hector nikkede til hendes ord om ministeriet og sukkede opgivende. Han var stadig i tvivl om hvad han skulle gøre, men eftersøgt var ikke ligefrem en behageligt titel at have. Altid på flugt. Altid i skjul. Det var ikke holdbart i længden. "Nej.." Mumlede han tænksomt og kløede sig på hagen inden han forsatte: "Men hvis jeg ender i fængsel kan jeg forhåbentlig komme i kontakt med andre der også er imod ministeriet. Der må være andre, som mig" Sagde han overvejende og hentydede til den uretfærdighed han selv havde oplevet.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 18, 2015 23:19:36 GMT 1
Agnes fordelte te i kopperne og så tilbage på Hector. "Andre varulve, mener du?" gættede hun. Hun tog vandet af blusset, da kedlen begyndte at hyle og hældte snart vand over tebladende. "Jeg ved ikke med Azkaban, men her er der i hvert fald folk, der er enige med dig. Det er selvfølgelig et mere delt fokus, men faktum er at vi er flere, der ikke er enige i hvad Ministeriet for Magi foretager sig. Og jeg tror oprigtigt på, at det Matthew og Ewan laver kan være med til at åbne folks øjne."
Hun rakte den ene kop til Hector. "Det virker som lidt nu, men det vi har brug for er flere folk, der støtter vores sag. Deriblandt at mugglere og hvad Ministeriet kategoriserer som halvvæsner ikke er laverestående og burde behandles derefter. Det er stadig kun en spæd begyndelse, men jeg er nødt til at tro på, at der er håb forude."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 19, 2015 10:56:32 GMT 1
Hector opdagede først nu hvor alene han egentlig havde følt sig det sidste stykke tid og han overvejede hvorfor Camden ikke var dukket op i hans tanker noget før. Han havde bare aldrig overvejet det sted, han havde altid boet i Hogsmeade eller Godricdalen. Han tog derfor imod koppen med et smil på sine læber og trak på skuldrene. "For mig er det ikke lidt, jeg har det som om jeg er landet i en guldmine" Hans øjne skinnede af glæde og håb, en sjældenhed for den unge troldmand. "Jeg burde have kommet hertil noget før.." Sagde han og mødte hendes blik med et smil. "Måske vi kan starte en modstandsbevægelse lige her i Camden, måske jeg slet ikke behøver at tage til Azkaban"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 14:32:01 GMT 1
Agnes smil falmede lidt og hun så alvorligt på Hector i nogle øjeblikke, overvejende sine ord. "Ministeriet handler uretfærdigt," begyndte hun og strøg en krøllet hårlok om bag ørerne. "Men jeg er ikke sikker på, at en modstandsbevægelse er den rigtige vej at gå. Det er meget offensivt."
Hun rynkede på panden. Hun kunne godt se, hvordan det virkede til at det var det nødvendige. "Magikersamfundet har en blodig historie, når det kommer til oprør og det synes jeg for alt i verden, at vi skal prøve at undgå. Pennen er mægtigere end sværdet, som man siger. Jeg tror på at Matthew og Ewans blad kan være med til at gøre en forskel."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 19, 2015 15:02:51 GMT 1
Hector havde ikke lyst til at starte en lang diskussion nu han endelig havde fundet en person han kunne tale åbent med, men samtidig var han ikke i stand til at skjule hvordan han havde det. Han var stille i noget tid og huskede alle de gange han havde været tavs når folk kaldt ham navne, gået med uden kamp da Coppernan havde bedt ham om det, brugt flere dage i en celle uden at have gjort noget som helst. Han følte sig pludselig utrolig vred og var på nippet til at lade det gå ud over Agnes. "Jeg har været passiv længe nok, det var kun et spørgsmål om tid før de fik fremprovokeret en reaktion" Bemærkede han med indebrændt vrede og stirrede ned i teen i sin kop, hvis alle alligevel betragtede ham som et monster, kunne han ligeså godt være et.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 19, 2015 18:06:52 GMT 1
Agnes sukkede uhørligt og satte tekoppen fra sig, før hun gik frem og rakte en hånd ud for at lukke den beroligende om Hectors underarm. "Jeg kan godt forstå, at du er vred," sagde hun oprigtigt og så indtrængende på ham. Hun kunne endda godt forstå behovet for at møde ild med ild, men hun var ikke sikker på at det var den rigtige løsning.
"Men jeg kan ikke ærligt tro, at det gør noget godt at storme mod Ministeriet med det samme. Det kommer til at ende skidt." Alvoren var tydelig og det var ikke et forsøg på at tale ham fra det. Bare at overveje situationen. "Jeg er enig i, at nogen snart er nødt til at gøre noget. Men det er nødt til at være overvejet og planlagt og vigtigst af alt, er det nødt til at være talrigt. Vi er nødt til at kæmpe for at få folk til at samle sig, så de ikke bare kan slå det ned med det samme, men det er også nødt til at være diskret. De må ikke vide, at der er noget under opsejling, for jeg er overbevist om, at de vil bruge alle midler for at sætte en stopper for det. Kan du se, hvad jeg mener?"
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 19, 2015 19:17:40 GMT 1
Hector satte også koppen fra sig, men løftede ikke blikket med det samme. Vreden var forduftet hurtigt og var blevet erstattet af en dybfølt fortvivlelse. Han nikkede tænksomt over hendes ord og løftede derefter sit blik, mens det flakkede lidt hen over hendes ansigt. "Hvad synes du jeg skal gøre?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn i en afventende mine. Han var pludselig blevet i tvivl igen, han troede han havde fundet ud af hvad der skulle ske, men nu var han ikke så sikker længere. Agnes virkede som en fornuftig heks og han var alt for viklet ind i sin egen situation til at se klart.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 22, 2015 15:08:23 GMT 1
Agnes smilede mildt, inderst inde lettet over at Hector ikke virkede så stålsat. Bekymringen spirede dog bagerst i hendes sind, men hun skubbede det til side for nu. "Åbent oprør leder til vold og det har det med at ramme uskyldige," svarede hun alvorligt og gav hans arm endnu et klem, før hun trak hånden til sig.
"Hvad jeg synes du skal gøre," begyndte hun i stedet. "Er at holde lav profil. Ingen her vil melde dig. Det er ikke mit indtryk, at der går lang tid før Matthew og Ewan er klar med første oplæg, så måske kan du bruge dem. Forhold dig anonym, men få sagt, hvad der skal siges. På den måde er der ingen, der behøver at komme til skade. Det handler om at åbne folks øjne, at få dem til at lytte. Voldshandlinger kommer kun til at skabe mere had."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 22, 2015 16:00:46 GMT 1
Hector lyttede til hendes ord, de beroligede ham og fyldte ham med håb for fremtiden. Måske der alligevel var en mulighed for at han kunne ændre folks mening. "Ja.. Ja.. måske" Mumlede han og smilede bedrøvet til hende, inden han løftede sin hånd og klappede hende på skulderen. "Du er en god ven" Sagde han smilende og rakte ud efter sin tekop for derefter at gå ud i stuen igen.
Lukket
|
|