|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 22:28:14 GMT 1
Kenna havde sendt sin dødsens trætte lærling hjem efter en dag i Godricdalen, hvor de var i gang med at optrævle en kompliceret sag om mugglerdrillerier, der måske var mere end lige netop drillerier. Hun selv sad stadig på Den Tørstige Hat og nød resterne af en varm hedvin, imens hun stak til det sidste af et stykke kage, der havde været belønning for en veloverstået arbejdsdag og fejring af, at hun i morgen havde fri. Helligdage eller weekend var ikke noget aurorkontoret var i stand til at arbejde med og man måtte tage hvad man kunne få.
Da hun havde tømt sit glas og sunket det sidst kage, rejste hun sig op for at trække sit overtøj på igen. Det var der hun opdagede et svagt kendt ansigt i døråbningen. Hun kneb øjnene en anelse sammen og forsøgte at sætte navn på, uden at være succesfuld. Da deres blikke mødtes, kunne hun dog ikke andet end at smile.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Jan 18, 2015 22:56:47 GMT 1
Ajax var sjældent i Godricdalen, der var ikke helt så meget at komme efter når man var vant til at have alt man havde brug for i Hogsmeade. Men der havde været en lille smule bøvl med en annonce og det havde trukket i langdrag og Ajax havde måtte aftale et møde in person. Det havde så ligeledes trukket i langdrag og nu kunne han godt bruge en drik.. Eller fem. I døråbningen stødte han dog på et bekendt ansigt, og det var måske meget godt at han ikke havde nået at drikke noget endnu fordi han kunne ikke helt sætte fingeren på hvor han kendte hende fra. Heldigvis var det et af Ajaxs store talenter ud over at huske uendelige mængder quidditchtrivia, var han også ganske god til at huske babes og deres navne. Og der var det. Årgangen under ham på Ravenclaw, han havde vist drillet hende et par gange - vanskabeligt naturligvis. "Heey.." Udbrød han begejstret, "Kamma, right?"
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 18, 2015 23:37:32 GMT 1
Kenna kunne ikke på nogen måde huske hvad han hed - og det var pinligt. Heldigvis befriede manden hende fuldstændig for pinligheder, da han tydeligvis heller ikke kunne hendes. Et muntert fnys forlod hende og hun rettede sig lidt op. Det var med tilfredshed, at hun kunne bemærke, at hun var lidt højere end ham.
"Bill," hilste hun med et ironisk smil, som hun tog sin hat ned fra stumtjeneren og satte den på hovedet. "Hvordan går det i... Dyrebranchen?"
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Jan 21, 2015 11:11:43 GMT 1
Ajax så momentært helt perpleks ud og inde bag hans øjne kørtes hele maskineriet op i et usædvanligt og rusten gear. Lyden af de figurative tandhjul der knagede forlod hans mund som et halvt sekunds "Øhh.." før han lod til at lyse en smule op. Nu forstod han den. "Nah, Bill er min fætter.." svarede han og hans venstre mundvig blev trukket i et grin, "Jeg' Ajax. Gik et år over dig.."
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 21, 2015 19:52:59 GMT 1
Kennas mine var kortvarigt billedet på et "aha"-øjeblik, før hun fnøs muntert. "Og jeg er Kenna. Du er måske slet ikke i dyrebranchen?" Hun kneb øjnene lidt sammen og der gik et øjeblik mere, før en klods faldt på plads.
"Du udgiver Quidditchbladet," besvarede hun sit eget spørgsmål med et tilfredst lille smil.
|
|
Ajax Rhodes
Box-navn | Conflux |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Redaktør og butiksmedarbejder |
|
Post by Ajax Rhodes on Jan 24, 2015 22:05:19 GMT 1
Ajax nikkede. Af alle ting at blive husket for, var søgeren bestemt ikke det værste og dette var også tydeligt på hans grin der kun voksede. Han kastede et skamløst blik op og ned af Kamma, men kunne ikke umiddelbart huske at have nogen idé om hvad hun lavede, og fik ikke helt nok af at hint af hendes påklædning. Hun så dog veltrænet ud, så noget aktivt måske.. Bare ikke quiddith, eller dyrebranchen tilsyneladende - Ajax følte sig som den helt store detektiv. "Jeg ved sgu ikke hva' det er du laver.." indrømmede han muntert, "..Men jeg kan købe dig en drink og så kan du fortælle mig om det." Hans smil var selvsikkert helt indtil han bemærkede hendes overtøj, "..Eller det skal måske være en anden dag?"
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 25, 2015 17:29:42 GMT 1
Kenna var ikke helt idiot, uanset at hun ikke kunne huske meget om Ajax fra skoletiden. Hun smilede skævt og tog imod smigeren, uden selv at kunne sige, at hun var interesseret. Af samme grund rystede hun blot muntert på hovedet og hævede begge øjenbryn lidt. Hun havde rigeligt problemer med de mænd, der var i hendes liv. Hun behøvede ikke flere ukomplicerede relationer, der endte med at være i den grad komplicerede. "Måske en anden dag," svarede hun, som hun vippede den høje hat lidt på sned og trådte forbi ham. "Men det var godt at møde dig." Og med den afsked, fik hun lukket sin kappe helt og smuttede udenfor i kulden, for at komme videre. Tråd afsluttet
|
|