why so serious?

[Chrysanta Ó Catháin]

Eira Argall

18-01-2110

Storsmilende bevægede Rys sig gennem lokalet for dramaklubben. Det havde været en fed time, de havde brugt sammen og især én havde fanget grævlingens blik i arbejdsprocessen. Tænderne var blottet i det brede smil, da hun nåede frem foran Eira og begejstret prikkede hende på skulderen for at få en form for kontakt.

"Du var fecking god idag." Den irske accent var tykkere end olie, da Rys talte. Sådan var det altid lige efter hun kom hjem fra ferierne. Selvom familien boede i Camden nu, talte de stadig irsk derhjemme. "Vi har ikke rigtig talt sammen før." hun rakte en hånd frem, "Rys."

[Eira Argall]

Eira tillod sig at tage to sekunders pause fra at være på. Et fjernt blik ud af vinduet og over den forbudte skov, og så var der igen brug for hende. Smil, rank ryg, klar.
"Tak fordi at du siger det." Svarede Eira varmt, venligt, vant til komplimenter. Måske med mindre 'feck', men hvem var hun til at dømme en sociolekt.
"Hej.. Rys." Sagde hun med blot et splitsekund før forkortelsen der fortalte at hun ville foretrække at kalde hende Chrysanta, "Jeg hedder Eira." Hun tog den andens hånd i sin, nøjagtigt så længe som det var forventet, og ditto for øjenkontakt.
"Jeg må sige, du udgør også en flot figur som prins." Svarede hun. Et kompliment for et kompliment, kun rimeligt.

[Chrysanta Ó Catháin]

Det var et skævt, næsten drenget smil, der lå på hendes læber, da Eira i et varmt tonefald vendte sig for at svare. "Jae, det ved jeg da godt." De grå øjne så ned mod deres hænder, der mødtes. Ravnen havde virkelig blide hænder, bemærkede hun i løbet af den korte kontakt.

Rys fnøs underholdt og nikkede taknemmeligt. "Det er jeg bare glad for, du synes." svarede hun begejstret og trak en alt for stor tot af de viltre krøller bag øret. Der gik to sekunder, før de poppede ud igen. "Ikke fordi du er svær at gøre kur til." Det fløj bare ud af hende, før hun overhovedet havde tid til at vurdere, om det ville gøre Eira utilpas med tidens rygter.

[Eira Argall]

Det fremstod relativt tidligt at Eira ikke helt magtede at mønstre Chrysantas energiske engagement, men hun skjulte det sagtens bag en maske af velmenende venlighed. Den sidste kommentar drog hende dog til at blinke.
Entusiasme kunne hun håndtere, komplimenter kunne hun håndtere i hundredefold, men vidende hvad hun vidste om Grævlingen, var det værre at tolke den ellers ganske uskyldige kommentar. Fra en fyr havde hun blot taget imod det med kyshånd og et lille, sikkert smil i mundvigen.
"Det er en pæn kjole." afledte hun under foregivende af ydmyghed.

[Chrysanta Ó Catháin]

Rysse følte sig pludseligt meget mere i spot end hun havde været ti minutter forinden, da de spillede en scene. Hun kløede sig i nakken og ledte efter ord. "Øhh, altså. Ja." Det trak opad i hendes højre mundvige i et halvhjertet, skævt smil. Hvordan i alverden skulle man redde den?

"Altså du er også pæn, men det havde jeg også ment hvis jeg ikke.. Altså.. Ja." Det var svært ikke at smide en ordentlig røvfuld feck ind som fyld, men hun holdt sig i skindet. Eira var hverken irsk eller typen, der bandede voldsomt. Hun skiftede vægten fra den ene fod til den anden.

[Eira Argall]

Eira rynkede brynene en smule da Chrysanta ikke bare tog imod den udvej hun havde tilbudt. I stedet besluttede hun sig for at sjoske lidt mere rundt i akavetheden til det næsten var smertefuldt.
Apropos smertefuldt, måtte ravnen efterhånden slå blikket ned, fordi det efterhånden var svært at se på grævlingens hår uden at føle en trang til at gøre noget ved det. Normalt var hun lidt ligeglad med at andre var sløsede, men det her var et ekstremt tilfælde. Der skulle næsten magiske intervention til.
"..Tak, Rys." Svarede hun blot med et lidt stift smil og gjorde lidt mine til at samtalen nærmede sig sin naturlige afslutning.

[Chrysanta Ó Catháin]

Rysses hånd havde efterhånden bare lagt sig fladt i hendes nakke, mens et fjoget smil havde indtaget hendes læber. Det var bare svært at redde sig ud af situationen, især, når hun snakkede med en så køn pige som Eira. Hun kunne mærke, hun havde røde ører, men i det mindste var det det eneste sted, hun rødmede.

"Det var så lidt." Rys nikkede og lod armen dumpe ned langs siden igen. "Jeg er bare glad for, du ikke fecking misforstod." Hun rakte ud for at give Eiras arm et lille klem, men indså så, at hun faktisk aldrig havde set Eira i direkte kropskontakt med nogen. Hurtigt trak hun armen tilbage.

[Eira Argall]

Eira skævede tavs fra Chrysantas hånd til hendes tøvende mine. Hun gjorde sig klar til at gå, men indså så at hun ikke havde fået stillet spørgsmålet. Hun havde faktisk lidt ledt efter en måde at snakke med netop denne usoignerede grævling, bestemt ikke hendes første valg, men hvis rygterne talte sandt.. Hun tjekkede diskret at skjortens øverste knap var som den skulle være - lukket. Det var bare svært at bringe op, og ordene blev usikkert siddende i hendes hals. Klæbende, klægt.
"Hvad siger du til at vi øver linjerne sammen?" Tilbød hun endelig, stadig med det samme veltrænede, venlige smil. "Lørdag eftermiddag?"
Denne gang bød hun snarere end tilbød.

[Chrysanta Ó Catháin]

Chrysanta smilede skævt og gjorde sig klar på at gå. Hun havde vel som sådan heller ikke mere at snakke med ravnen om. Det havde jo også kun været et forsøg på at være venlig - Eira havde virket temmelig reserveret.

Grævlingen havde derfor halvt vendt sig og allerede smidt sin opmærksomhed på Cathy, der lod til at være klar til at gå. Så talte Eira igen. Forvirret vendte Rys blikket tilbage på heksen og skulle bruge et sekunder for at huske, hvad spørgsmålet egentlig havde lydt på. "Ehh.. Altså jo. Det lyder fint." Hun smilede bredt og hævede hånden som vinken, før hun løb det sidste stykke hent il Catherina.

out