Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 17, 2015 22:26:13 GMT 1
Dan sad i den tomme krostue på et af bordene og skrev noder ned i en bog med violinen ved sin side. Fra tid til anden tog han den op og spillede et stykke, før han gik tilbage til skrivningen. Han var opslugt i sin selvvalgte ensomhed og tilfreds med at have kroen for sig selv denne morgen. Hans far var i bryggeriet og moren i Hogsmeade, alt imens han havde fri og kroen var lukket for gæster. Tankerne løb ikke så løbsk, men kreativiteten flød og han glædede sig til at dele det med bandet.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 18, 2015 0:26:52 GMT 1
Lyden af fodtrin på trappen afslørede at et andet af familiens medlemmer var oppe og på vej. Langt senere end sine forældre og bror, dukkede Erica op i krostuen. Madam Kinnaird havde haft en formiddagsaftale, så Erica skulle først troppe op om eftermiddagen og havde derfor udnyttet muligheden til at sove længe.
I dagens anledning var hendes hår turkis, så det passede til den prangende sølvkjole hun havde iført sig. Modsat sin mor og bror, så foretrak Erica at andre kunne se, at hun skilte sig ud fra normen. Ved synet af sidstnævnte bredte et oprigtigt smil - som var reserveret til ganske få - sig over lillesøsterens læber og hun tøvede ikke med at gå over imod ham.
"Det lyder godt. Er det helt nyt?"
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 18, 2015 2:54:39 GMT 1
Dan så op med violinen hvilende mod kinden og et lettere fortumlet udtryk over at blive afbrudt. Han smilede skævt til sin lillesøster og nikkede en enkelt gang, før han lagde instrumentet fra sig på bordet og snuppede bogen igen. "Helt nyt," bekræftede han tilfredst. Han kneb øjnene en smule sammen og betragtede hende muntert. "Er du først lige stået op?"
Skriblende et par noder, vippede han med fødderne, hvor han sad.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 18, 2015 21:21:22 GMT 1
Erica trak lidt på skuldrene og slyngede sig afslappet ned på en stol. "For en times tid siden," svarede hun, uden den mindste smule skyld. Hun havde taget sig god tid med at blive klar, fordi der jo alligevel ikke var noget, hun skulle nå før senere.
"Er far i bryggeriet?" spurgte hun, selvom hun allerede halvt kendte svaret. Det var oftest den eneste grund til at han ikke var i selve krostuen og det passede Erica glimrende, at der kun var Dan lige nu. Hun havde nemlig noget, hun gerne ville vende med ham. "Manageren for musikken på Tarantallegra var forbi Madam Kinnairds kontor forleden og på vejen ud nævnte han, at de ikke ville være kede af at se os igen..."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 18, 2015 23:43:20 GMT 1
Daniel stak pennen om bag øret og så over på sin søster med et smil. "Selvfølgelig," bekræftede han roligt, uden at pointere, at det gav sig selv. Han nøjedes med at betragte hende og var netop ved at overveje, om hun havde noget at sige, da hun selv nåede dertil.
Brynene fløj lidt op, før et utilsløret tilfredst grin forlod ham. "Ja?" Han tog en dyb indånding. "Fedt. Det må vi lige tale med de andre om."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 18, 2015 23:59:26 GMT 1
Erica blottede tænderne i et tilfreds smil og så i nogle øjeblikket på sin ældre bror. Der var ikke så lang tid igen til at Jenna ville gå ud og Erica havde en fornemmelse af, at hun ville komme til at savne at det kun var hende og Dan. Hun kom så uendeligt meget bedre ud af det med ham end hun gjorde med nogen af sine søstre.
"Det er jo lige før, at I ikke kan blive ved med at undvære mig," drillede hun, omend med et gran af alvor. Det havde været en fornøjelse at spille med Dans band og det var dertil også gået godt. Hun opførte sig da heller ikke just som den typiske irriterende lillesøster. Ikke i de sammenhænge.
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 19, 2015 22:06:26 GMT 1
Dan fnøs muntert og sendte lillesøstere et sigende blik. Han var ikke dum og det var let nok at regne ud hvad hun hentydede til. "Tålmodighed," mindede han hende drillende om. Han kunne godt lide Erica, men han var alligevel svagt betænkelig ved tanken om at spørge de andre knægte, om de synes det fungerede så godt, at hun skulle tilbydes noget mere permanent.
"Hvordan går det hos Madam Kinnaird? Har vi nogen skarpe konkurrenter?"
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 19, 2015 23:26:30 GMT 1
Erica himlede med øjnene, men smilede alligevel afslappet. "Selvfølgelig," svarede hun med et sigende blik og et muntert fnys, som hun foldede det ene ben ind over det andet og pillede lidt i de grøn- og lillastribede strømpebukser.
Hun trak lidt på skuldrene. "Jeg har ikke hørt nogen, der var videre overvældende på det seneste. En enkelt heks, der måske kunne blive til noget, men det er trods alt en helt anden boldgade," konstaterede hun og vippede en enkelt gang med de slanke bryn. Manglende konkurrence var godt. "Jeg kunne lægge et godt ord ind hos hende..."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 19, 2015 23:43:38 GMT 1
Dan trak på skuldrene og fnøs lidt over lillesøsterens gestik. Han hævede begge øjenbryn, før han skar en grimasse. "Jeg ved ikke, om det er det rigtige for os," konstaterede han lidt tøvende. "Eller det rigtige for din karriere for den sags skyld. Sætter hun pris på den slags?"
Han vidste ikke helt hvor den pludselige skepsis kom fra, kun at den var der. Han handlede, som sædvanlig, impulsivt.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 22, 2015 15:27:30 GMT 1
Erica vippede den ene fod lidt overvejende i luften, før hun trak på skuldrene og blottede tænderne. "Madam Kinnaird kan godt lide mig," svarede hun med nogenlunde sikkerhed. Hun havde i hvert fald hørt fra de andre ansatte, at det var et under, at hun ikke var blevet skiftet ud endnu - så noget måtte hun da gøre rigtigt.
"Hun kan ikke lide, at man spilder hendes tid, men hun er heller ikke for blind til at se, når noget er godt." Erica trak på skuldrene og rakte ud for at puffe let til storebrorens ben. Hendes ansigtsudtryk var overraskende oprigtigt og for en gangs skyld uden den lettere overlegne eller provokerende spøgefuldhed hun ellers lagde for dagen. "Det er kun et tilbud, Dan, men overvej det lige. Det ville være dumt at spilde chancen."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 22, 2015 18:40:02 GMT 1
Dan så overvejende på lillesøsteren, før han nikkede en enkelt gang. "Jeg tager det med til drengene," sagde han, stadig en anelse tøvende, før han sukkede svagt opgivende og smilede skævt. "Du er en hård forhandler, søs. Du skulle tage at overveje at blive advokat eller sådan noget."
Han puffede let til hende og smilede, før han samlede violinen op. "Kommer du og spiller med far og jeg i aften?"
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 22, 2015 19:05:12 GMT 1
Erica lo, men smilede ganske tilfreds. "Måske, men jeg ville kede mig halvt ihjel," konstaterede hun og svang sig på benene. Hun glattede den sølvskinnende kjole lidt og skubbede stolen tilbage ind til bordet.
"Hvis Madam Kinnaird lader mig slippe før midnat," lovede hun med et halvt suk. "Du må ikke love far for meget. Han bliver så skuffet, når vi ikke alle er her og det hjælper ikke, hvis han får forventningerne op."
|
|
Daniel Owens
Box-navn | Emma |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Bartender |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Daniel Owens on Jan 22, 2015 19:43:51 GMT 1
Dan fnøs muntert og nikkede. "Aye," erklærede han sig helt enig. Hans søster ville dø af kedsomhed på en uge. Med violinen løftet til hagen igen, sendte han hende et forstående smil og hævede begge øjenbryn lidt.
"Jeg ved præcis hvad du mener," svarede han, en anelse tørt, men også varmt. Deres far drømte tilsyneladende lidt om en tid, der var ovre. "Skrid nu med dig. Jeg skal øve." Han blinkede til søsteren og satte buen til strengene.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 22, 2015 20:13:01 GMT 1
Erica himlede med øjnene, men fnøs muntert før hun bukkede sig frem og placerede et enkelt, flygtigt kys mod sin storebrors kind. "Du har også brug for det," drillede hun og dansede ud af rækkevidde for et dask, før hun vinkede en enkelt gang og hev døren ud til gaden op. "Hils mor og far," nåede hun lige at sige, før den svingede i bag hende igen og hun selv satte kursen mod nye himmelstrøg. Tråd afsluttet
|
|