Skadedyrsbekæmpning

[Alastair Ó Catháin]

tag: Jenna Owens

Alastair sjoskede rastløst frem og tilbage over kældergulvet. Kun få minutters gang derfra var et af de få umiddelbart tilgængelige dele af skolen han ikke havde udforsket og som den listen blev kortere og kortere, blev det i stigende grad mere frustrerende. Hvis ikke det havde været for de pokkers møl. Han havde brug for hjælp igen, men det sjovt nok var der ikke den store iver efter at håndtere kæmpestore, aggressive møl.
Han havde overvejet at gå til professor Thwaite, men det var altid en risikabel handling. En gruppe af elever passerede forbi, muligvis på vej fra elixirer, og Alastair stod på tæer for at se om han genkendte nogen der kunne bruges.
"Owens." Kaldte han ud og tog sit bedste dørsælgersmil på.

[Jenna Owens]

Jenna var en travl pige, der havde så mange bolde i luften altid, at der sjældent var tid til at sætte ned. Det var dog ikke tilfældet da hun fulgtes ned af gangene, og hun skjulte et gab bag håndryggen, mens hun forsøgte at engagere sig i den samtale der foregik.

Jenna drejede straks hovedet da der blev kaldt på hende. Hun trådte væk fra de andre elever, og hen mod Alastair, mens hun gengældte hans smil ved at smile smørret. ”Hvorfor ligner du en, der skal til at rode mig ud i noget jeg kommer til at fortryde, og derfor umuligt kan sige nej?”, spurgte hun, og så mod ham med et skeptisk blik, og samtidig med en lettet følelse, over endelig at være væk fra de andre der havde vist sig at være urimeligt kedelige.

[Alastair Ó Catháin]

"Det er lige den rigtige indstilling at have!" Udbrød Alastair med en lettet latter, det hele havde vist sig nemmere end forventet. Owens livsindstilling og hans projekt havde bragt dem i konstellation i fortiden, men det havde altid været en kortvarig glæde. Lige indtil opgaven var løst, eventyret var ovre og så kunne de fortsætte deres liv som knap bekendte.
"Jeg har et tilbud til dig..!" Sagde Alastair og lagde venskabeligt men åbenlyst utilitaristisk en arm om hendes skulder, "kunne du tænke dig at opleve spænding, eventyr, udforskning.. At træde hvor ingen elev har trådt før?"
Alastair hostede og mumlede "..Ogkæmpestoremøl."

[Jenna Owens]

Jenna havde aldrig haft det store med Alastair at gøre, hvilket hun altid undrede sig over, når de så endelig snakkede sammen, for han var nu en hyggelig fætter, ham Alastair.

”Aha”, nåede hun at få ind, inden Alastair fik sin arm om hende, og begyndte med sin store salgstale. Jenna så ligfrem, på nippet til at grine hele vejen igennem, men det lykkedes hende at holde den, og bare smile stort i stedet. Til sidst drejede hun dog hovedet mod ham.

”.. undskyld, hvad sagde du til sidst? Kæmpe store, hvad for noget?”

[Alastair Ó Catháin]

"Hm? Hva?" sagde Alastair og så sig rundt i teatralsk forvirring. Han havde egentlig ikke tænkt sig at lyve for Jenna, men det her var et spil.. Et ritual om du vil, der lige skulle overstås først. De havde før fået hinanden i problemer, så det var lidt blevet en ting for deres sjældne eventyr at der skulle overtalelse til.

"Kæmpestore.. oplevelser!" Sagde han med et grin og lod en hår køre igennem de kornfarvede krøller. Det var bevidst vagt for at vække hendes nysgerrighd. Han blinkede lidt og tog så dyb indånding.
"Aah-TJU(møl)UH."

[Jenna Owens]

”Aha”, sagde hun igen, tydeligt underholdt, men også med en vis skeptis, samtidig med at hun ikke kunne benægte at nysgerrigheden var begyndt at røre på sig.

Jenna så lige på ham, et af de blikke hvor man nærmest forsøgte at tvinge svaret ud af folk uden at snakke, da han pludselig nøs. Hun klappede ham på skulderen. ”Så, Alastair. Vi kan ikke blive stående her hele dagen. Hvad er det for en oplevelse du vil have mig med ud på?”

[Alastair Ó Catháin]

Han havde vundet hende nu, det var åbenlyst og Alastair satte målrettet kurs i retning mod den forbandede del af den forbandede krypt med de forbandende møl.
"Det er den sidste, let tilgængelige, del af skolen jeg ikke har udforsket." Forklarede han som de drejede sig ned af den ene korridor efter den anden, "og den har været et problem på grund af at der bor en del.. riiimelig store møl."
Han så afventende på hende, ikke helt sikker på hvad hun syntes om insekter.

[Jenna Owens]

Jenna fulgte spændt efter Alastair, for af en der levede af at prøve grænser af, der havde hun på fornemmelsen at dette var en af de oplevelser, som hun bestemt ikke ville gå glip af. Alligevel tog hun sig selv i at sætte en smule ned i fart, da han nævnte den problematik de stod over for.

”Stop lige engang, Ali”, bad hun, og krydsede sine arme, mens hun så mod ham med et hævet øjenbryn. ”Og de her møl.. Hvorfor har de været så stort et problem for dig?”

[Alastair Ó Catháin]

Alastairs skuldre fór op og han skjulte det hurtigt ved at kamuflere det som et bevidst træk.
Han havde egentlig bare blevet ved med at udskyde det og udskyde indtil han ikke kunne længere. Hvilket var nu. Så han havde spurgt om hjælp.
"Det er altså ret store." Svarede han og kløede sig i nakken, men hans blik flakkede, "for ikke at nævne.. Du ved.. Vrede."

[Jenna Owens]

Jennas mundvige var trukket opad i et muntert smil, ganske underholdt af både Alastairs væremåde, og hele situationen. ”Interessant”, sagde hun tænkende, og gik en halv omgang rundt om ham, mens hun drillende lod vær med at sige noget i et stykke tid, så der opstod en stilhed.

”Og hvorfor er den her korridor så vigtig for dig at du vil trodse de møl? Hvad er det vi kan finde?”, spurgte hun, og bed sig i underlæben, hvilket kunne betyde flere ting – i dette tilfælde var det fordi hendes nysgerrighed oprigtig var blevet vækket.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair blinkede et par gange, og drejede hovedet for at følge Jenna med øjnene. Han følte lidt at hans greb om situationen var ved at smutte; han havde ikke regnet med at have behøvet forklare det så grundigt og han kunne mærke momentet snublede.. Han strammede sit slips.
"Ja det ved jeg ikke, har ikke været der for.. Som sagt.." Svarede han og flabetheden hev op i hans højre mundvig, og han langende venskabeligt ud og daskede til løvens skulder. "Sig mig hører du ikke efter hvad jeg siger?"

[Jenna Owens]

Alastair var en besynderlig fætter. Heldigt for ham var det dem hun faldt bedst i hak med. Hun sukkede opgivende. ”Okay, fint Ali, lad os komme af sted”, sagde hun, og sendte ham et skævt smil, inden hun selv ruskede hans ene skulder.

”Men tro ikke at jeg vil tøve med at gå til Thwaite hvis de møl så meget som krummer et hår på mig”, advarede hun drillende, og børstede sine skuldre lidt dramatisk, inden hun forsatte i samme legende tone; ”Gryffindor har brug for deres anfører i god behold”

[Alastair Ó Catháin]

"Jaja.." Svarede Alastair, der generelt var en smule ligeglad med den slags trusler, hvis noget gik galt var det sgu Owens' egen skyld. "Thwaite ville sikkert finde det mega spændende.."
Den eneste grund til at han ikke havde gået til læreren for magiske dyr var at han ikke havde lyst til at skulle forklare hvorfor han ville ind på dele af skolen der var, måske ikke direkte forbudne men i hvert fald ikke anbefalede.*
Han førte dem dybere og dybere ned i kælderen, drejede om hjørne efter hjørne indtil omgivelserne begyndte at se en smule fremmede ud. Da han endelig stoppede op foran en dør, vendte han sig mod hende med et slet skjult grin.
"Er du klar?"

*Plus, jeg gider ikke have en tråd med mig selv