|
|
Post by Matthew Parker on Jan 16, 2015 10:02:07 GMT 1
16-01-2110 Det var ikke altid lige let at vågne. Ofte var det nemmere bare at drømme eller ligge og stirre ud i luften, stadig i sengen, med et svagt håb om, at drømmen ville gribe blidt fast om én igen og fjerne hverdagens trængsler. Bare fem minutter mere. Men med Kenna var det anderledes. Matthews blik gled tankefuldt over hendes ansigt. Hun havde smukke træk. I de vågne timer var der altid benhård kontrol over hendes mimik, men som hun lå der og sov ved hans side, var hun skrøbelig. Hun var ligesom han. Blikket gled over hendes krop, der var delvist dækket af dynen. En lille stribe af skarpt lys havde fundet sin vej ind ad en sprække i gardinerne. Blidt strøg han en finger over hendes rygråd med håbet om, at hun snart vågnede. Lige meget hvor smuk og fredfyldt hun så ud, kunne det ikke hamle op med synet af glimtet i hendes øjne. |
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 16, 2015 10:12:50 GMT 1
Kennas øjenlåg sitrede og hendes muskler fortrak sig lidt i søvne, som en finger op over hendes rygrad kildede og forstyrrede hende i hendes behagelige søvn. En dæmpet og utydelig mumlen forlod hende, imens hun kæmpede lidt imod at vågne, selvom det var uundgåeligt.
Hun havde sovet alene længe og vænnet sig så meget til det, at det var mystisk at have en mand i sin seng. Endnu mere mystisk var det, at vågne op til, at han lå og så på en. Kenna missede lidt med øjnene og smilede svagt og søvnigt, som blikket faldt på Matthew. Hans ansigt var venligt og han var den bedste distraktion hun kunne forestille sig, fra hendes underbevidstheds kispus efter aftenen på Tarantallegra.
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 16, 2015 15:45:01 GMT 1
En varm følelse af tilfredshed spredtes i ham, da Kenna åbnede øjnene. Det var svært ikke at trække på smilebåndet, og snart efter hvilede et varmt smil på Matthews læber. Hun var smuk, som hun lå der ved hans side og gjorde det alt for nemt at glemme, at de stod for hver deres sæt værdier.
Matthews hånd søgte opad og strøg hende over panden og ned over tindingen mod hendes kind. Blidt fangede han en lok og bragte den bag øret. "Godmorgen." Hans stemme var dæmpet, men i stilheden var det nemt at høre varmen i hans ord.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 16, 2015 17:42:54 GMT 1
Kenna tog en dyb indånding og strakte sig lidt med et svagt smil, imens hun betragtede Matthew. "Godmorgen," mumlede hun søvnigt, men varmt. Hendes blik gled over hans træk og hun strakte sin ene hånd ud for at stryge en finger over hans let skæggede kind. "Tak for i går."
Det søvnige blik spillede, som hun bragte tankerne tilbage på natten før. Han var endnu ikke blevet kedelig med gentagelse. En god distraktion bestemt.
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 17, 2015 16:40:26 GMT 1
Matts tænder blev blottet i et varmt smil som svar. I en legende bevægelse fik han fanget hendes hånd og lagt et kys mod den. "Du takkede mig rigeligt i går." Smilet nåede øjnene, der spillede muntert ved tanken om deres nat sammen. De havde efterhånden fundet vej sammen til hendes seng et par gange, og han kendte efterhånden hendes krop i blinde, hvilket havde givet meget mere rum til udforskning.
En kort tøven. Så strøg han fingrene over hendes kind igen. "Er du sulten?" De var først lige begyndt at tilbringe natten sammen, så de var ikke kommet til mad endnu. Men han ville forkæle hende. Han ville takke for den fantastiske nat. Han ville værdsætte hende.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 18:54:44 GMT 1
Kenna fnøs muntert og hævede et øjenbryn over hans mindre indiskretion. "Ak ja..." Hun betragtede ham afslappet og lukkede øjnene halvt, da han strøg fingrene over hendes kind. De blide kærtegn og hans varme smil lullede hende let hen i en tilstand, hvor det ikke overraskede hende så meget, at han nævnte mad. Ikke så meget, men alligevel en smule.
Hun trak på den skulder, som hun ikke lå på og fugtede læberne lidt, imens hun så ham i øjnene. "Du skal ikke afsted?"
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 17, 2015 19:15:37 GMT 1
Matthew hævede et bryn over hendes muntre fnys. Kenna var nu engang, som ethvert andet hunkønsvæsen, han kendte, kønnest når hun var glad og tilfreds. Skødesløst plantede han et kys mod hendes nøgne skulder og trak selv på skuldrene.
"Hvis jeg gik nu, hvordan skulle jeg så sikre, at en så travl kvinde som du får et ordentligt måltid at starte dagen på?" Igen vistes tænderne i et drenget smil. Matt var udmærket godt klar over, at han måske skubbede lidt til grænserne for deres relation, men han ville ikke gå i stå. Han var altid i bevægelse, og han nød Kennas selskab.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 21:39:44 GMT 1
Kenna stivnede en anelse ubevidst og trak hovedet lidt tilbage, for at se granskende på Matthew. Ikke fordi han foreslog at spise sammen, men fordi han antydede, at hun havde brug for hans hjælp. En lidt for velkendt fornemmelse fik hendes alarmklokker til at ringe og en rynke formede sig på hendes pande.
"Jeg har ingen problemer med at få spist morgenmad, uanset om jeg har selskab til det eller ej," svarede hun langsomt, imens hun beroligede sig selv med, at han ikke var Eldridge. Han skulle forestille at være venner med Agnes. Alligevel lod følelsen sig ikke ignorere.
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 17, 2015 22:07:06 GMT 1
Matthews blik blev straks mere vågent og mindre varmt, da Kenna pludselig trak sig tilbage. Hvad havde han sagt forkert? Var han gået over strejen? Øjnene gled analyserende over hendes ansigt, før hun svarede. Et lettet smil brød frem gennem alvoren. "Det var også bare et tilbud."
Langsomt fandt Matts hånd hendes skulder, der fik et blidt klem på vejen, før han trak sig lidt tilbage fra hende. Hun skulle vel have noget plads. "En mulighed for at blære mig med mine uovertrufne røræg." Han trak på skuldrene.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 22:18:39 GMT 1
Kenna smilede svagt og slappede lidt mere af, som Matthews varme fingre fandt hendes skulder og hans ord trængte ind. Hun slap et dæmpet suk og skar en lille grimasse. "Uden at skulle gå ind i en længere historie, har jeg dårlig erfaring med mænd, der synes de skal bestemme over mig," forklarede hun, en anelse usikkert, før hun rømmede sig lidt og et mere muntert smil brød frem.
"Jeg vil gerne smage dine uovertrufne røræg. Er der en hemmelighed?"
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 17, 2015 22:34:02 GMT 1
Matthew nikkede langsomt ved hendes forklaring og hævede hånden fra lagenet. Blidt strøg han hende op ad overarmen og kærtegnede prøvende Kennas skulder. Der var ingen grund til at snakke mere om det - han ville ikke snage i hendes fortid eller gøre hende ukomfortabel. Derfor var han lettet over emneskiftet tilbage til rørægene.
"Ser du, det er ligesom gambling." Matt holdt en lille kunstpause som han trak hende ind til sig. "Det går bare altid meget bedre, når man har en smuk kvinde ved sin side." Han trykkede læberne mod hendes.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 22:38:34 GMT 1
Kenna hævede øjenbrynene lidt over Matthews svar, før et smørret smil trak op i hendes mundvige. Hun besvarede hans kys blidt, selvom morgenånde absolut var på spil og gjorde oplevelsen noget mindre tiltrækkende end den havde været natten før. Da hun trak sig lidt væk, var det kun for at lade fingrene glide igennem hans krøller og tage en dyb indånding.
"Du er forbandet charmerende, Parker," bemærkede hun, uden den mindste smule fortrydelse. "Og tag så lige at gå ud og lave mig morgenmad." Hendes tænder var kortvarigt synlige i et flabet smil, som hun nappede ham i siden med fingerspidserne.
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 17, 2015 22:54:25 GMT 1
Matthew blev straks smittet af det smørrede smil på hendes læber, og da Kenna trak sig væk og afbrød deres læbers kontakt, så han det kun som en undskyldning til at fortsætte ned ad hendes hals i legende kys og nap. Selvtilfreds smilede han mod hendes hals, før han plantede et sidste kys på hendes kraveben og hoppede ud af sengen i en nogenlunde elegant bevægelse.
"Ma'am." Matt bukkede sjusket, før han fangede sine underbukser fra en stol og trak dem op. Skruppelløst kastede han et blik på hendes nydelige fortrin, før han blinkede kækt og forsvandt ud på gangen og ud i køkkenet.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 17, 2015 23:05:49 GMT 1
Kenna faldt om på ryggen med et dumt smil og blikket vendt imod loftet, da først Matthew var gået. Hun strakte sig veltilpas, inden hun selv kom op af sengen og fandt rent tøj, der ikke havde ligget krøllet sammen på gulvet siden natten før. Manken blev tæmmet, vasketøjet smidt i vaskekurven og hun kastede et flygtigt blik på sig selv i spejlet, inden hun smuttede ud til sit herrebekendtskab i strømpesokker.
Hun stoppede op i døråbningen og beundrede ham med et smørret smil. Dels fordi han stod og lavede hende morgenmad og dels fordi hans bagdel ikke var noget dårligt syn.
|
|
|
|
Post by Matthew Parker on Jan 18, 2015 22:33:09 GMT 1
Matthew var næsten færdig med røræggene, da Kenna gjorde ham selskab i den lille køkken- og spisekrog. Synet af hende påklædt var bestemt heller ikke værst, selvom det gjorde det en smule underligt at stå der med en smule stegefedt, der var sprøjtet op på hans bare mave og rode rundt i æggene.
Det fik dog ikke mere tankeplads end det, før han fik hældt to portioner op og rakte hende den ene af de to tallerkener. På vejen sneg han sig til at plante et kys i hendes mundvige og traskede så tilbage ind på værelset, hvor de mørke jeans hurtigt blev hevet op om hofterne på ham. Kort efter var han tilbage i køkkenet.
|
|
