Ikke en del af planen

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna fnøs muntert og trak på skuldrene. Det var væsentligt nemmere at tale om venindens situation, der helt ærligt ikke var så kompliceret. Ikke hvis hun kunne lide manden så meget, som det virkede til. Hun havde jo heller ikke protesteret over formuleringen som sådan.

"Selvfølgelig har jeg ret," sagde hun simpelt, inden hun kastede et blik over kageingredienserne og tog en dyb indånding. "Har du lyst til at undgå ham?" Hendes hoved røg lidt på skrå, før hun rettede sig op og gav sig til at samle håret i en strammere knold og satte den fast med de par nåle, der var ved at undslippe inden da.

[Agnes Tweedy]

Agnes fnøs lavmælt og smed den karklud fra sig, som hun lige havde tørret sine fingre i. "Selvfølgelig ikke," svarede hun, på trods af at det ellers var netop hvad hun havde gjort de sidste par dage. Det havde dog aldrig været fordi, at hun ikke ville se ham. Tværtimod.

"Merlin, jeg lyder som en pige på seksten," konstaterede hun selvironisk. Hun kunne tydeligt høre, hvor åndssvagt det var, men hun kunne ikke helt hindre den svagt usikre følelse ved det ukendte. Hun sukkede. "Jeg må hellere besøge ham i aften og få styr på det hele."

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna lo befriende og kastede sig over bagningen igen, opmuntret lidt af veninden og hendes selvironiske tilgang. "Du er meget sød," bemærkede hun. "Det synes han tydeligvis også."

Hun hævede begge øjenbryn en smule, som hun med tryllestaven fik piskeriset til at piske videre. "Det skulle du tage at gøre... Jeg... Vil måske også opsøge en anden." Hendes smil var ikke uskyldigt, men til gengæld undgik hun Agnes' blik, imens hun fik styr på det smeltede smør.

[Agnes Tweedy]

Agnes nøjedes med at himle med øjnene af Kenna og sende hende et irettesættende blik, uden at værdige hendes drilleri med et svar. I stedet hævede hun et enkelt øjenbryn af Kennas fortsættelse og spidsede læberne lidt i et svagt konspiratorisk smil.

"Jeg håber, at det er Matthew," kommenterede hun nonchalant, men skævede alligevel nysgerrigt op mod veninden.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna så overrasket over på veninden. "Hvordan..." Hendes forbløffelse var åbenlys, som hun tænkte situationen igennem og en munter, svagt vantro lyd forlod hende. "Har han sagt noget?"

Hendes nysgerrighed var vakt. Hvad kunne Matthew have fundet på at sige? Indtil videre, var relationen lettere flygtig, omend spændende. Spændende nok til næsten - men kun næsten - at få hende til at glemme de tåbelige spekulationer omkring Eldridges erklæring. At Agnes hellere ville høre om Matt var der dog næppe nogen tvivl om. Han var, vist nok, den sunde beskæftigelse. Men han var ikke Eldridge.

[Agnes Tweedy]

Agnes' tænder blev blottet i et smil og hun hævede øjenbrynene den mindste smule. "Nej, han ville ikke fortælle mig et ord," svarede hun roligt, men med et afslørende, skælmsk blik. "Men jeg havde en mistanke og nu har du bekræftet den," fortsatte hun uskyldigt.

Så klukkede hun dog muntert og gav sig til at skrubbe en skål fri for dej. "Og jeg kan ikke ærligt sige, at jeg ikke glæder mig over det. Men du vil nok heller ikke være overrasket over, at jeg synes han er et langt bedre sats end Eldridge nogensinde var..."

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna lo og gemte ansigtet i hænderne i et kort øjeblik, før hun tog en dyb indånding. Hun rømmede sig og trak på skuldrene, før hun skar en lille grimasse. "Ikke just," svarede hun tørt.

"Jeg ved også godt, at du har ret. Men det er altså slet ikke sammenligneligt. Matthew er bare denne her adonis-lignende..." Hun kom til at grine for sig selv. "Det er meget fysisk, er bare det jeg siger. Jeg vil spare dig for detaljerne. Pointen er, at jeg slet ikke ved hvad det er vi laver sammen. Det er noget helt andet end dig og ham professoren..."

[Agnes Tweedy]

Agnes lo muntert, men hævede øjenbrynene taknemmeligt. Hun endte dog med at smile lidt for sig selv og sendte Kenna et halvhjertet irettesættende blik. "Hans navn er Terrance," pointerede hun. Hun havde ikke brug for nogen konstant påmindelse om, at han var gammel nok til at undervise på Hogwarts.

Hun lod det dog ligge, men så i stedet eftertænksom ud. "Desuden skal du jo ikke nødvendigvis vide, hvad det er. Kun at det er noget. Bare se på mig, jeg har det jo på samme måde..." lo hun og himlede opgivende med øjnene, før hun konstaterede at det vist var på tide at de lod køkken være køkken og drak en kop te.

Tråd afsluttet