|
|
Post by Louisa Maddox on Jan 15, 2015 21:30:27 GMT 1
Louisa var taget ud i byen i Hogsmeade med nogle af sine veninder fra Ravenclaw, men de havde efterladt hende alene på et eller andet tidspunkt i løbet af aftenen, da de ville ud og danse og hun hellere ville være fri. Hun havde dog glemt at det var risikabelt at stå alene oppe ved baren og forsøgte nu at komme ud af en lettere uheldig situation med en beruset troldmand der lagde kraftigt an på hende. Til sidst gik hun sin vej og da det så ud til han havde tænkt sig at følge efter hende, endte hun med at stille sig hen ved siden af en vidt fremmed mand der stod ved baren. "Jeg håber det er i orden jeg stiller mig her.. Hr. Drukkenbolt tror jeg er hans livs store kærlighed." Sagde hun og så på på manden med et spørgende blik, han virkede svagt bekendt og hun tænkte på hvor hun mon havde set ham henne, indtil det gik op for hende at han var obliviator. "Du er obliviator ikke sandt? Jeg har læst om dig i Profettidende. Jeg har selv læst om besværgelsen en del men jeg har aldrig haft held med at udføre den" Sagde hun og blottede sine tænder i et smil. |
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 15, 2015 22:12:51 GMT 1
Tarantallegra var bestemt ikke Eldridges yndlingsopholdssted, men passede sig nu ganske glimrende til visse sindsstemninger. Af samme grund havde han ikke sagt nej, da en flok tidligere kollegaer havde inviteret ham med, skønt han midlertidig havde fortrukket fra selskabet og fundet sig en plads i baren. Det var kun så længe, at det blev ved med at være interessant at tale om bidske toiletsæder. Tiden før hemmelighedsdekretets fald lå ham så fjernt.
Han blev afbrudt i sine tanker af en lys stemme og drejede hovedet svagt for at se det lille stykke ned mod en ung kvinde. Hans første tanke var unægteligt at hun var umådeligt køn (udvidende om, at der var en grund til netop det) og det trak svagt i hans ene mundvig, som han lod blikket glide i retning af den omtalte herre. Han ville have nøjedes med at nikke, men da hun fortsatte, kunne han ikke lade være med at hæve øjenbryne svagt.
"Jeg håber ikke, at nogen har lidt overlast under de forfejlede forsøg, frøken," bemærkede han roligt, men med et svagt muntert drag om munden, før han tog en tår af sin drink. "Men jo, du har ganske ret. Det er vel husket fra en nyhedsartikel." Han undlod at nævne, at han ikke rigtigt var det længere, men hævede blot et enkelt, svagt inkvisitatorisk øjenbryn.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Jan 15, 2015 22:29:21 GMT 1
Louisa smilede over hans spøg og rystede på hovedet og ville måske have forsat emnet, hvis ikke det havde været fordi hun var mere interesseret i at vide mere om det andet. Hun trak lidt på skuldrene over hans kompliment og smilede mildt. "Jeg er altid blev rost for min gode hukommelse, det er sjældent jeg glemmer noget.. hvilket også kan være lidt af en byrde." Sagde hun og hvilede sine hænder på baren, mens hun så nysgerrigt på ham. "Er det spændende at være obliviator? Jeg har altid været meget interesseret i besværgelsen, men jeg ved ikke om det vil tiltale mig at gå rundt og slette folks minder" Bemærkede hun og strøg langsomt en lok af sit hår om bag øret mens hun så ham i øjnene.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 15, 2015 23:56:29 GMT 1
Eldridges smil forsvandt lidt ind og han så vurderende ned på den unge kvinde, før han tog sig god tid med at tage endnu en tår. Han drejede sig mod hende og satte glasset fra sig på disken. "Det er langt mere end at "gå rundt og slette folks minder"," svarede han alvorligt og uden at gøre noget for at skjule, at det bestemt var irettesættende.
Han foldede hænderne bag sig på ryggen og rankede sig lidt. "Det er en oblivators pligt at gøre sit for at opretholde fred og orden i vores samfund, uanset midlerne. Det er, derudover, et arbejde der fortjener at blive omtalt med bare en anelse respekt, Frøken."
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Jan 16, 2015 16:51:03 GMT 1
Louisa løftede sine øjenbryn let da han irettesatte hende og rynkede dem så i en beklagende mine. Hun havde slet ikke tænkt over hvad hun havde sagt.
"Undskyld, jeg er skam meget imponeret over det i gør. Jeg er ked af hvis jeg fornærmede dig. Det var ikke min mening." Sagde hun med et halvhjertet smil, inden hendes blik lyste op igen. "Vil du ikke fortælle mig mere om det? Jeg vil virkelig gerne høre mere om hvordan livet som obliviator er" Sagde hun og lyste op i et oprigtig strålende smil og som altid havde hun det med at skrue lidt op for charmen når hun havde rodet sig ud i problemer.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 16, 2015 23:13:27 GMT 1
Eldridge ville have takket højligt nej, men noget ved pigens smil fik ham alligevel til at resignere. Det var ikke just sådan, at han havde mistet al fri vilje, men han var alligevel en lille smule nemmere at overtale, end han havde været ellers. Han bemærkede det dog ikke selv.
"Hvad ønsker du at vide?" bad han hende med svagt løftede øjenbryn og en anelse forventning i blikket. Han ville gerne se om det var almen nysgerrighed eller generel interesse.
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Jan 16, 2015 23:27:51 GMT 1
Louisa havde overraskende lidt dårlig samvittighed over at manipulere lidt med troldmandens følelser, selvom hun et eller andet sted godt vidste det ikke var helt i orden.
"Jeg tænkte bare på hvad en sådan.. dag i en oblivators liv er.. hvad i oplever? jeg går ud fra i også gennemgår træning først?" Spurgte hun med oprigtig interesse og håbede på at hun kunne råde bod på sin tidligere fornærmelse ved at give ham lov til at tale om noget han var glad for. Hun brød sig ikke om at blive uvenner med et andet mennesker på trods af at hun slet ikke kendte manden, men han havde indtil videre kun været venlig overfor hende i modsætning til drukkenbolten tidligere.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 16, 2015 23:55:19 GMT 1
Eldridge vidste ikke helt, hvorfor han lod sig udspørge af pigebarnet. Det tærede i hvert fald allerede svagt på hans tålmodighed, men han sørgede for at smile høfligt i det mindste. Nu havde han trods alt selv opfordret hende, og så måtte han blive stående lidt.
"Der er træning, ja," svarede han. Det var lidt mere kompliceret, når man havde arbejdet et andet sted i Ministeriet flere år i forvejen, men det undlod han at komme ind på. "Meget papirarbejde og mindre praktisk, særligt efter opløftelsen af hemmelighedsdekretet. Men der opstår stadig ømtålelige situationer med mugglere, som skal varetages."
|
|
|
|
Post by Louisa Maddox on Jan 17, 2015 0:12:42 GMT 1
Louisa kunne godt fornemme på troldmanden at han ikke var specielt interesseret i at forsætte samtalen, så hun lyttede blot interesseret til hans ord og undskyldte sig derefter og gik hen mod toilettet. På vejen overvejede hun om hun overhovedet ville være interesseret i sådan et arbejde, nok ikke. Papirarbejde var ikke rigtig hende og hun måtte strege den ide over og gå videre til næste løsning, som hun ikke vidste hvad var. Det var så forvirrende at blive færdig med skolen.
Lukket
|
|
