Patruljen for Regulering af Ubesindigt Sludder
Jan 14, 2015 20:06:38 GMT 1
Post by Night on Jan 14, 2015 20:06:38 GMT 1
P.R.U.S
Til juleballet havde mange en følelse af, at der var noget under opsejling og at den store begivenhed måske ikke blot blev afholdt for at hylde samarbejdet mellem Hogwarts og Ministeriet for Magi. Flere følte at de blev åndet i nakken og selvom festen i sig selv var en succes, syntes der at have luret noget i skyggerne.
Det er skam ikke helt forkert. Ministeriet har nemlig oprettet Patruljen for Regulering af Ubesindigt Sludder - i interne rækker også kendt som P.R.U.S. Der har tidligere floreret rygter om at Ministeriet for Magi bevægede sig på grænsen af offentlig censur og nu begynder det at vise sig, at der måske er hold i rygterne.
En flok magikere er blevet rekrutteret direkte fra ministeriet og pålagt en streng tavshedspligt. Deres opgave er at opsnuse folk, der stiller sig imod Ministeriets dagsorden og potentielt kan være med til at skabe splittelse i det magiske samfund. Det er ikke fordelagtigt for Ministeren for Magi, der foretrækker at luge ud i ukrudtet, før det tager ordentligt fat.
Rent ingame kommer det til at betyde, at ingen kan tale frit i det offentlige rum. Ingen kender endnu til eksistensen af P.R.U.S og har næppe meget mere end en svag formodning om, at det ikke er klogt at dele sin anti-ministerielle tankegang ud i krostuen på De Tre Koste, men det har aldrig haft en konsekvens før.
P.R.U.S har bemyndigelse til at hive folk med ind til afhøring i ministeriet uden forklaring og hvis du synes det kunne være fedt spil, at din karakter kom under søgelyset eller i kambolage med Ministeriet for Magi, så føl dig fri til at skrive i denne tråd! Ingame regulatorer er i øjeblikket: Eldridge Engleford, Aileen Averill, Ambrose Berkeley, Kenna F. Kinnaird og Carius Whitebeam.
Husk: Ingen kan vide sig sikre!
Opdatering
Regulatorerne er ansat under Mysteriedepartementet og må bruge det som svar, hvis de bliver spurgt til deres arbejde. Yderligere uddybelse er stadig forbudt, men de færreste magikere vil stille spørgsmål, når først de hører ordet Mysteriedepartement.
P.R.U.S bliver styret helt fra toppen af Ministeren for Magi, Frederick Furnace. Udover ham og regulatorerne selv, er det kun ministerens seniorsekretær og afdelingsoverhovederne for magisk lovhåndhævelse og magisk uddannelse, der kender til dem og deres arbejde.