Et tungt sind [R]

[Brody Blance]

Brody fnøs dæmpet, men han mødte villigt Maggies læber igen, imens han trykkede hende lidt hårdere ind imod væggen og strammede grebet under hende, så hun ikke var i tvivl om hans intentioner. Hvis ellers det havde været tilfældet før.

Den ene hånd slap hendes lår for i stedet at finde hendes side og gå på jagt efter åbningen i hendes bluse. Målet var klart og han havde ikke tænkt sig at ligge skjul på det. Ømhed var der masser af tid til senere.

[Magdalene Abbey]

Maggie glemte snart alt om soveforhold, men gav sig blot lidt for at give Brody plads til at finde blusens lukning. Så snart det lykkedes hjalp hun med at vride den af, gysende en enkelt gang over den stenkolde mur mod sin ryg. Det fik hende til at fnise en enkelt gang, men ikke mere end at hun kyssede Brody øjeblikket efter.

Hendes hænder gav sig til at hive insisterende i hans skjorte også og hun var i et underligt limbo mellem voksen utålmodighed og et lettere piget behov for at fnise dumt igen over hele situationen. Denne gang bed hun det dog i sig og nøjedes med at smile opslugt, da hun trak sig lidt væk igen for at fortsætte sit forehavende.

[Brody Blance]

Brody slap en tilfreds lyd over synet af Maggies mælkehvide hud og trykkede læberne insisterende imod hendes igen, før han gav sig over hendes fingre, der trak skjorten op. Lettere opslugt, gik der lidt tid, inden han trak sig nok væk til at skaffe sig af med den, uden at lade Maggie undslippe hans greb.

En kuldegysning fik ham til at trykke sig ind imod hende og den søde frustration fik ham til at sukke. Ivrig og målbevidst, fandt hans fingre åbningen på hendes bukser og han indså utilfredst, at han måtte sætte hende ned, hvis han ville have dem af hende. Langsomt og med et dvælende kys, vandrede hans ene hånd op over hendes maveskind til hendes bryst, før han lod hende komme ned at stå på gulvet.

[Magdalene Abbey]

Maggie glemte snart alt om at være ved at le. Det var hun ganske enkelt for opslugt til og sukkede i stedet lavmælt. Hun var svagt utilfreds, da han trak sig væk fra hende, men så snart hendes fødder ramte gulvet forstod hun hvorfor. Det gav dog ikke indledning til snak, men blot endnu et insisterende kys, som hendes hænder fandt lukningen på hans bukser.

Med utålmodig iver havde hun snart løsnet dem og lirket fingrene ind under kanten for at trække dem nedefter. Der var tidspunkter, hvor det passede hende fint at bruge relativt lang tid på at nå til det punkt, men lige nu - var ganske sjældent - ikke en af dem. Maggie mistede ikke tit tålmodigheden, men nu nærmede hun sig alligevel sin grænse.

[Brody Blance]

Brody skubbede Maggies bukser ned og trådte ud af sine egne, så snart de hang omkring hans lægge. Han fangede Maggies læber flygtigt og sparkede sine sko og strømper af, før han gik til angreb på hendes trusser og fulgte dem hele vejen ned, indtil han kunne løfte hendes ene ben og trykke et kys mod hendes inderlår. Han dvælede et øjeblik på knæ foran hende, inden han rejste sig op og gjorde kort proces med egne underbenklæder.

Utålmodig efterhånden, løftede han hende op i armene igen og så drillende på hende, som han trykkede hende ind imod væggen. "Sofaen havde selvfølgelig også været en mulighed," konstaterede han dæmpet, inden han slap hende med den ene hånd og øjeblikket efter pressede sig helt tæt på hende med et tungt suk.

[Magdalene Abbey]

Maggies hjerte hamrede forventningsfuldt og hun smilede lettere overvældet, da Brody hev hende op i armene og pressede hende tilbage mod den kolde mur. Det fik hende til at trække vejret hurtigt ind og hendes hud kriblede lidt over kulden, men til gengæld opvejede varmen fra Brody det temmelig godt.

Hun blottede tænderne og var halvt på vej til at komme med et svar, der dog effektivt blev afbrudt af en hastig, men dyb indånding. Hun glemte komplet, hvad hun havde tænkt øjeblikket før, men åbnede blot øjnene igen for at se på Brody og stryge en enkelt hånd ømt over hans kind, før den forsvandt om i nakken og hun bøjede hovedet for at kysse ham, alt imens hun trak ham insisterende tættere på med benene.

[Brody Blance]

Brody så Maggie i øjnene, som han trykkede sig helt tæt ind til hende. Øjeblikket senere var han opslugt i et inderligt kys. Kulden i rummet var en sekundær ting, der ikke optog hans tanker. Han havde travlt med at følge hendes tydelige signaler og slap en anstrengt lyd ind imod hendes læber, før han trak sig lidt væk for at se på hende.

De lyse øjne gled over hendes ansigt, imens hans hænders greb om hendes lår strammedes lidt og han ignorerede en svag sitren i benene. Hun var et svært fortryllende syn lige i den situation. Uskyldige Maggie - tydeligvis ikke særlig uskyldig overhovedet.

[Magdalene Abbey]

Det var ikke ligefrem en spontanitet som Maggie var videre vant til, situationen som den var, men hun fandt at det i større og større grad skete sammen med Brody og selvom muren var ru og kold mod hendes ryg, så kunne hun ikke ærligt sige at hun havde det mindste imod det. Tværtimod udtrykte hun alle tegn på tilfredshed, som fingrene krummede sig sammen mod Brodys skulderblade.

Hun lod hovedet hvile tilbage mod muren, som endnu et tungt suk gled over hendes læber og hun ubevidst trak Brody tættere ind på sig og åbnede øjnene igen med et lettere flakkende blik. Hendes opmærksomhed var temmelig centreret, men ikke nok til at hun ikke kunne smile svagt og temmelig opslugt.

[Brody Blance]

Brodys blik hvilede intenst på Maggies velkendte ansigt, som de sammen testede murens styrke. Det var dog ikke den, men ham, som skælvede en anelse; halvt i kulde og halvt i nydelse. Hans greb strammedes om hendes lår og hans vejrtrækning blev stødt mere anstrengt, uden at han slap hende med blikket. Tværtimod. Han var helt opslugt af hendes reaktioner.

En anstrengt lyd gled over hans læber og han måtte kortvarigt standse sit forehavende, slippe Maggie med den ene hånd og rykke lidt på sig over en svag krampe. Han smilede svagt og skar en grimasse, inden han fik styr på det og kyssede hende insisterende. Derfra gik der ikke længe, før en mere markant skælven gik igennem ham og han begravede ansigtet ved hendes skulder med et tungt suk og kyssede hende der. Hænderne var krummet en anelse hårdt om hendes lår og han løsnede kun langsomt sit greb.

[Magdalene Abbey]

Maggie kom til at smile lidt ind over sin svage åndeløshed, men hun nåede kun halvt at forsøge at få spurgt Brody om han var okay, før han havde kysset hende igen og effektivt trak hendes opmærksomhed væk fra anstrengelse og tilbage til noget langt mere behageligt, der fik hendes mellemgulv til at knuge sig hårdt sammen.

Den kolde mur forhindrede hende dog i at holde fokus helt (og i en enkelt, fraværende tanke, overvejede hun om hun monstro ville få hudafskrabninger fra stenmuren), men for øjeblikket var hun ligeglad. I stedet strammede hun benene yderligere om Brodys liv, da hun mærkede en klar forandring. En svag, halvkvalt lyd undslap hende, som hun begravede fingrene i Brodys hår og han øjeblikket efter åndede tungt ud mod hendes hals.

På trods af at han holdt hende oppe, så rystede hendes ben også en anelse af anstrengelse, men hun smilede med tilfredshed, som hun plantede et par kys mod Brodys hals og skulder. Hans greb om hendes lår var muligvis en anelse for hårdt, men Maggie ville sikkert ikke mærke det før han gav slip igen. Hendes ben ville nok alligevel være følelseløse, når hun kom ned at stå. Så ville hun hellere holde ham tæt ind til sig nogle få øjeblikke endnu. Hun fnøs muntert ind mod hans hud, rødmende en anelse. "Det her var ikke ligefrem hvad jeg havde forestillet mig at bruge eftermiddagen på..."

[Brody Blance]

Brody følte sig både behageligt udmattet og helt tilfreds, som han gemte ansigtet ved Maggies hals og tog en dyb indånding. En dæmpet latter forlod ham over Maggies tørre bemærkning og han nappede let i hendes tynde hud. "Nej?" Han trak hovedet nok tilbage til at se hende i øjnene. "Jeg kan ellers fortælle dig, at jeg kommer til at forestille mig det her igen." Han så drillende og selvtilfredse på hende, før han kyssede hende flygtigt og blidt.

Med lettere rystende ben, lod han hende forsigtigt komme ned at stå på gulvet. Han rømmede sig smilende, før han bukkede sig og snuppede sine underbenklæder.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt og smilede lettere smørret og ganske tilfreds ned mod Brodys skulder i nogle øjeblikke, ærligt talt følende sig temmelig heldig over at have ham i sit liv. Det var ikke en tanke hun havde tænkt sig at lufte højt, men den var nu alligevel meget rar og hun smilede stadig, da hun foldede sine lettere stive ben ud og gled ned på gulvet at stå igen.

"Jeg sagde ikke, at det var nogen dårlig ting," svarede hun endelig muntert, strækkende sine ben lidt, før hun også selv bukkede sig efter sin underdel. Hun trak dem dog ikke på med det samme, planlæggende en lille tur til badeværelset inden. Først strakte hun sig dog for at kysse Brody og smilede lige dele forlegent og lige dele kæphøjt. "Faktisk ville jeg ikke have så meget imod, at det blev til en vane."

[Brody Blance]

Brody smilede selvtilfredst og tog imod Maggies kys. Han bøjede sig lidt og gengældte det, imens den ene hånd strøg ugenert ned over hendes bagdel og endte med at give dem et lille klem. Han grinede dæmpet over hendes bemærkning og kyssede hende på panden.

"Du er en god vane, Maggiemus," mumlede han varmt, før han slap hende og gav sig til at tage tøj på igen. Kulden var ved at krybe ind på ham og han skuttede sig.

Tråd afsluttet