Et tungt sind [R]

[Magdalene Abbey]

Brody Blance

Det var blevet januar og det betød, at Maggie for anden gang var fløjet fra reden. Det var kun ganske få dage siden hun havde flyttet de første ting ind i den lille lejlighed på stueetagen og intet var rigtigt sat på plads eller pakket ud endnu. Det fyldte meget for hende, men hun havde ganske enkelt ikke haft tiden eller overskuddet til at gøre noget ved det.

Hun havde sagt ja til ekstraarbejde i Flourish & Blotts (som hun til gengæld også blev betalt for), men hun var derudover også begyndt at føle det tyngende pres fra mængden af indsamlede noter, der skulle formuleres til noget brugbart. Hun havde nok at se til og oveni det hele var der den konstante bekymring for Hectors velbefindende, der ikke var blevet bedre af plakaterne og det faktum, at hun var temmelig sikker på at hendes forældres hus blev overvåget.

Der var ikke meget plads til sjov og Maggie havde i forvejen en tendens til at være alt for alvorlig. Det tærede på hende og hendes hår bar præg af, at hun havde rodet fingrene frustreret ind i det flere gange. Det var da heller ikke det bedste arbejdsmiljø, siddende ovenpå en flyttekasse med to andre fungerende som bord, som hun forsøgte at finde hoved og hale i de notater hun havde gjort sig fem år tidligere. Hun sukkede dybt og det var alt hvad hun kunne gøre, for ikke at vælte hele skidtet på gulvet.

[Brody Blance]

Brody fløjtede muntert, som han gik op af vejen imod det hus, hvor han havde hjulpet Maggie med at flytte ind. Han var underligt hurtigt omstillet til at være hendes kæreste og selvom tanken mildest talt var bizar, så var belønningerne foreløbig tabene værd. Han havde trods alt også lovet hende, at han ville give det tid.

Den Tørstige Hat havde været et fint sted at transferere sig hen, ikke mindst fordi det gav ham en god undskyldning for at tage en enkelt øl, før han smuttede op for at besøge Maggie. Sin far, stedmor og søster kunne han besøge en anden god gang. Da han bankede på, var det med en afslappet kropsholdning og han stak hænderne i lommerne, imens han roligt ventede på, at der skete noget.

[Magdalene Abbey]

Maggie sad og tyggede lidt på en negl, da det bankede på og hun så lettere overrasket op. Hun kunne ikke huske at have lavet planer, men på det korte stykke tid hun havde boet der, var det ikke blevet atypisk for hendes forældre eller lillesøster at dukke uanmeldt op. Det var da også væsentlig nemmere for dem nu, end da Maggie sidst var flyttet hjemmefra og til kontinentet.

Hun trak fingrene igennem den tygge manke af hår og skubbede sig på benene, for at skøjte ud i gangen. Øjenbrynene gled lidt op, da det var Brody der ventede på den anden side. "Jeg troede du var til træning," musede hun, men smilede varmt.

[Brody Blance]

Brody kastede et blik over Maggie og så i et øjeblik selv en smule overrasket ud, før han trådte et skridt frem og kyssede hende flygtigt. "Det er overstået," svarede han roligt, som han fortsatte indenfor og lukkede døren efter sig.

"Hvorfor ser du ud som om du har gnubbet en uldtrøje igennem håret?" Hans smil var underholdt, som han lod et par fingre fange en lok og stryge den om bag hendes øre.

[Magdalene Abbey]

"Oh," svarede Maggie og kastede et enkelt, flygtigt blik ned mod sit armbåndsur. Det var væsentlig senere end hun troede. Mere nåede hun dog ikke tage sig af det, før Brody havde stjålet et kys og hun øjeblikket efter måtte fnyse muntert.

Hun gjorde et halvhjertet forsøg på at glatte håret, men opgav det snart. "Fordi jeg forsøgte at arbejde," konstaterede hun uden meget entusiasme, men med et overraskende selvironisk smil og en smule rynken på næsen. "Og tydeligvis gik det ikke særligt godt. Jeg siger dig, det er lige før jeg hellere vil sidde på en kost end at forsøge at finde ud af det..."

[Brody Blance]

Brody rakte frem og nussede Maggie i nakken, før et muntert fnys forlod ham og han så lige dele overrasket og spøgefuldt ned på hende. Han rømmede sig lidt og strøg hende over kinden med et skævt, drillende smil.

"Jeg har en kost du kan få lov til at sidde på lige så tosset du vil i stedet," bemærkede han med et alt andet end uskyldigt glimt i øjnene. "Og jeg har endda taget den med helt fra Hogsmeade."

[Magdalene Abbey]

Maggie blev måske nok ikke helt så forlegen og befippet over Brodys upassende kommentarer som hun havde gjort til at starte med, men kinderne blev dog alligevel en anelse varmere, da hun daskede ud efter hans arm. "Brody," udbrød hun irettesættende, men kunne ikke lade være med at blotte tænderne i et smørret og ærligt talt temmelig tilfreds grin.

Hendes fingre lukkede sig let om hans skjorte, som hun trak ham lidt ned til sig og stjal et kys. Da hun slap igen, var det stadig med et formanende, men drillende smil. "Tænk på hvor overrasket du ville blive, hvis jeg takkede ja."

[Brody Blance]

Brody grinede og lukkede den ene hånd blidt om hendes håndled. Han gengældte til gengæld villigt hendes kys og fulgte et lille stykke med, da hun trak sig tilbage igen. En mildt forbløffet mine hvilede kortvarigt på hans ansigt.

"Ikke så overrasket, Magpie," konstaterede han, en anelse tørt. "Du er trods alt min... Kæreste." Han øvede sig stadig i at bruge ordet. "Og det er mere end fireogtyve timer siden... Ja jeg siger det bare."

[Magdalene Abbey]

Selvom det var mere end to uger siden, at de havde sat ord på deres forhold første gang, så fik det stadig en varm fornemmelse til at sprede sig i hendes mellemgulv, hver gang hun hørte Brody bruge ordet. Måske fordi det var så atypisk for ham, men hun kunne ikke ærligt sige at hun havde det fjerneste imod det. Tværtimod fik det hende til at føle sig underligt selvtilfreds.

"Hrm," overvejede hun lavmælt, ladende armene glide rundt om ham. "Det er selvfølgelig rigtigt..." svarede hun med påtaget alvor, før hun blottede tænderne. "Det er frygteligt længe."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og selvtilfredst, imens han nikkede. "Mmmmmh," brummede han sin enighed, før han strøg næsespidsen let imod Maggies, uden helt at kysse hende. Hans læber strejfede hendes, inden han trak sig lidt væk igen.

"Jeg er faktisk ved at gå til," bemærkede han spøgefuldt, med en varm glød i blikket. "Du er vanedannende, Maggiemus. Det er helt uretfærdigt."

[Magdalene Abbey]

Maggies puls slog hurtigt, men hun kunne ikke lade være med at smile svagt. Hun tiltede hovedet lidt til den ene side uden at formå at se rigtigt medlidende ud. "Stakkels pus," svarede hun drillende, uden selv at være klar over at hun med ét havde glemt alle bekymringerne, der for et øjeblik siden havde tynget hende ned.

Til gengæld slap hun ham, kun for at strække sig på tæerne og lægge armene omkring hans nakke. "Det må vi hellere gøre noget ved," konstaterede hun næsten afslappet - kun svagt rød farve i kinderne afslørede hende - men hun kunne ærligt ikke tage sig af det. Så i stedet kyssede hun ham.

[Brody Blance]

Brody lo dæmpet og kneb øjnene lidt sammen, imens han betragtede Maggie. Det var ikke løgn, når han beskrev hende som vanedannende. Han var på kort tid blevet temmelig glad for kvindemennesket. Hvis han var helt ærlig for sig selv, ville han måske have indrømmet, at han altid havde haft et blødt punkt for hende. At han nu også fik lov til at rode rundt på lagnerne med hende gjorde kun en god ting bedre. Væsentligt bedre.

Derfor kyssede han hende intenst og bøjede sig lidt ned, så han kunne løfte hende op i armene, uden den store anstrengelse. Noget særlig kraftigt bygget kvindemenneske var den lille spurv bestemt ikke. Så snart han havde fat under hende, trykkede han atter sine læber imod hendes.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede blot, da Brody løftede hende. Det var ikke fordi hun var direkte vant til det, men det var ikke første gang det skete og hun havde bestemt ingen indvendinger imod det. Tværtimod fandt hendes fingre ind i hans hår og hun foldede instinktivt benene omkring livet på ham.

På trods af en ellers længere tørkeperiode var Maggie temmelig hurtigt kommet godt igen, godt hjulpet på vej af Brodys uanede finesser og hun blev ikke længere krabberød ved den mindste berøring. Til gengæld følte hun sig ret godt tilpas, som hun trak sig en minimal smule væk fra hans læber med en lavmælt latter og et skyldigt blik. "Jeg skulle måske have nævnt, at min seng ikke er blevet samlet endnu..."

[Brody Blance]

Brody så spørgende på Maggie, da hun lo. Øjeblikket efter gjorde han selv det samme og hævede begge øjenbryn en anelse med et selvsikkert smil. "Er det et problem?" Han tog et par skridt med hende i armene, indtil han kunne trykke hende let ind imod en væg og betragtede hende udfordrende.

"Der er uanede muligheder," pointerede han dæmpet, før han bøjede sig frem og kyssede hendes hals. "Hvor sover du forresten?" Han spurgte reelt nysgerrigt, imens han kyssede sig vej over hendes kæbelinje.

[Magdalene Abbey]

Maggies øjenbryn gled overrasket op og kinderne blev alligevel en anelse varme, da Brody trykkede hende op mod væggen. Hendes mellemgulv trak sig en enkelt, kraftig gang sammen og hun måtte nøjes med at svare med en dyb indånding og en svag hovedrysten. Det trak op i hendes mundvige igen og hun lukkede kortvarigt øjnene, da han kyssede hendes hals.

Den momentære pause fik hende til at åbne dem igen og hun smilede skyldigt, selvom han ikke kunne se det. "På sofaen." Det var ikke den mest komfortable løsning (eftersom hun ikke kunne ligge udstrakt), men hun havde ganske enkelt ikke haft tid eller overskud til andet de sidste dage. Mere gav hun ham ikke mulighed for at spørge om, men flyttede hovedet lidt for at kysse ham insisterende igen og trække ham tættere på med benene. Han kunne få en rundvisning af hendes alternative møbelsystem senere.