|
Post by Hector Attwater on Jan 16, 2015 16:43:19 GMT 1
Hector betragtede hende mens hun rejste sig og blev selv skødesløst liggende på tæppet, bevidst om at han kunne se hende meget bedre herfra. "Hm" Bemærkede han og rynkede tænksomt sine øjenbryn som om det var virkelig svært for ham at beslutte sig. "Ja, det er jeg." Sagde han så til sidst og betragtede hende med et drillende smil på sine læber. "Er navnet virkelig så farligt?" Spurgte han og satte sig op med en spørgende mine.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 16, 2015 23:01:00 GMT 1
Erica så vurderende på Hector, tyggende sig let overvejende i den ene kind, før hun rystede svagt på hovedet og gled op at sidde på bordet. "Nej," svarede hun ærligt. "Ikke navnet."
Hun blottede tænderne og lænede sig lidt frem, for at se sigende på ham. "Men du er eftersøgt. Er det ikke noget med, at det er for det bedste, hvis vi ved så lidt som muligt om hinanden?"
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 16, 2015 23:14:28 GMT 1
Hectors smil forsvandt flygtigt da hun mindede ham om realiteterne, men der gik ikke længe før han smilede igen. "Du har ret." Bemærkede han og rullede om på ryggen, mens han placerede hænderne under sit hoved og kiggede op mod teltdugen. Han var egentlig godt træt af at være eftersøgt og havde flere gange overvejet at melde sig selv, men tanken om Coppernans selvtilfredse smil gav ham kvalme. "Og det er også sikrest for dig, i tilfælde af de giver mig sandhedseliksir." Bemærkede han og bed sig overvejende i underlæben. Han blev nødt til at gøre et eller andet, hans nuværende situation gjorde ham forbandet rastløs.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 16, 2015 23:50:22 GMT 1
Ericas muntre stemning forsvandt som dug for solen over Hectors ord. De ord hun egentlig havde ment halvt i spøg var pludselig uendeligt seriøse og hendes læber svandt ind til en tynd streg. "Ville de gøre det?"
Hendes udtryk var tydeligt alvorligt og hendes blik indtrængende. "Selvom du ikke ved, hvad jeg hedder, kan du stadig sige at jeg hjalp dig..."
Fuck. Hvad havde hun rodet sig ud i?
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 17, 2015 0:06:12 GMT 1
Hector fortrød sine ord lige da han havde sagt dem og bandede indvendigt over sig selv. Han sukkede dybt og rynkede sine øjenbryn. "Jeg tvivler, de gjorde det ikke da de afhørte mig. De er i virkeligheden ikke specielt interesseret i sandheden." Bemærkede han med en snigende følelse af at han måske fordrejede sandheden en smule, men han havde bare ikke lyst til at hun gik sin vej. Han burde dog snart vænne sig til det, ensomhed var bare ikke nemt for en mand der havde det bedst i selskab med andre. Han havde lyst til at forsøge at berolige hende, men havde ikke rigtig modet til det lige nu. "Du kan frit gå hvis det er det du ønsker" Sagde han i stedet og mødte hendes øjne med et svagt smil. Han havde det som om han sagde farvel til folk hele tiden.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 17, 2015 0:16:34 GMT 1
Erica grublede. Hun kunne gå nu og få sit på det rene ved at angive ham med det samme. Det ville kun gavne hende og hendes familie, som hun utænkende også havde rodet ind i hele misæren. På den anden side var der noget ved Hectors svage smil, der ikke just gav hende lyst til at gå.
Hun sukkede hørligt og skubbede sig ned fra bordet, før hun gik langsomt tilbage til tæppet. "Jeg tror, at det er sjovere at blive," konstaterede hun mod sin bedre dømmekraft. Begge handlinger var i virkeligheden virkelige selviske. Hvis hun angav ham ville det være for at redde sig selv og hvis hun blev, var det kun for sin egen skyld. I hvert fald inderst inde.
Hun satte sig på tæppet igen ved siden af ham. Hvilende på den ene hofte, krævede det ikke meget at læne sig til siden og sætte hånden i gulvet på den modsatte side af Hectors overkrop. Det gav hende nemlig muligheden for at se indtrængende på ham - uberørt af den svagt intime stilling - og hæve øjenbrynene lidt. "Men så må det også hellere være det værd, at jeg gør."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 17, 2015 0:33:36 GMT 1
Hector havde lidt regnet med at løbet var kørt, men Erica var som altid fyldt med overraskelser og han fulgte hende med blikket, mens hun satte sig, med tydelig forbløffelse i øjnene. Et smil bredte sig på hans læber og han kneb øjnene lidt sammen. "Du er ikke til at blive klog på" Bemærkede han mens hans blik flakkede hen over hendes ansigt. Han var modsat hende ret påvirket af den intime situation, men rykkede sig ikke ud af stedet. Han smilede i stedet en anelse drenget og strøg fingrene gennem hendes farvestrålende hår og så hende i øjnene. "Det må jeg så hellere sørge for at det bliver" Bemærkede han med et flabet smil og løftede sine øjenbryn.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 17, 2015 0:47:19 GMT 1
Erica blottede tænderne og trak nonchalant på skuldrene. "Det håber jeg ikke," konstaterede hun med et flabet smil, god tilpas med ikke at være nem at regne ud. I virkeligheden var hun også temmelig omskiftelig, så det var ikke så underligt.
Hun fnøs muntert over hans ord, blinkende langsomt et øjeblik over fingrene, der strøg igennem hendes hår. Så blottede hun tænderne igen, før hun resolut lænede sig frem og kyssede ham igen. Hun var ikke helt sikker på, hvad hun egentlig mente det skulle lede til - men så længe det var sjovt. Og det var det lige nu. Sjovt og spændende.
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 17, 2015 0:56:26 GMT 1
Hector lukkede sine øjne i og gengældte hendes kys med et smil i mundvigen, mens hans fingre forsatte gennem hendes hår og om bag hendes nakke. Den anden arm lagde han om på hendes ryg og lod sin hånd glide ned til hendes talje. Han havde ikke været så tæt på en kvinde i lang tid og det var ikke nemt for ham ikke at gå for hurtig frem, desuden var hun vildt tiltrækkende, hvilket kun gjorde ham mere ivrig. Hans blik var en anelse mørkt da han slap hendes læber igen med et drenget smil, mens han nussede hendes ryg med hænderne.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 17, 2015 1:03:50 GMT 1
Erica delte ikke samme utålmodighed som Hector. Lige nu var det mest af alt sjovt og hun tog sig ganske god tid, før hun langsomt brød væk og lod blikket glide over hans ansigt. Så kom tænderne til syne og ganske modsat af, hvad der måske ellers ville være den naturlige reaktion, skubbede hun sig op at sidde igen.
Hun spidsede læberne underfundigt og hævede et enkelt øjenbryn. "Ikke dårligt," kommenterede hun drillende og lænede sig lidt tilbage på hænderne, med fødderne den modsatte vej af Hectors. Hun smilede skælmsk. "... For en hundehvalp."
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 17, 2015 1:13:51 GMT 1
Hector var en smule rundt på gulvet over hendes pludselige humørskift, der virkede som om de ændrede sig så hurtigt som hun kunne ændre hårfarve. Da han var kommet sig lidt og hun endnu engang havde kaldt ham for en hvalp, så han dog skarpt på hende og smilede skælmsk. "Du kan selv være en hundehvalp Frk Pink" Bemærkede han og satte sig pludseligt op og strakte hænderne ud mod hendes mave og gav sig til at kilde hende, mens han så på hende med et glimt i øjet og et smil på læberne. Han anede ikke om hun var kilden, men det ville vise sig.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Jan 18, 2015 0:15:08 GMT 1
Erica reagerede på Hectors kilderi, men nok ikke som ønsket. Hun lo lettere irriteret, og skubbede hans hænder væk - ikke synderligt kilden. "Du har været alene for længe," konstaterede hun tørt, uden at tænke så meget over hvor sandt det var og at det måske ikke var så nemt for ham igen. Hun blev da også siddende i hvert fald en time endnu og havde endda nerven til at kysse ham igen før hun gik - bare fordi det var sjovt og forbudt. Man var kun ung én gang. Tråd afsluttet
|
|