Det er sjovere, når det er forbudt

[Erica Owens]

Hector Attwater

Erica havde først været skeptisk, da hun var gået ud i skoven og med lidt besvær havde fundet frem til Hectors tilholdssted. Efter hun havde været der et stykke tid var varsomheden dog efterhånden forsvundet og erstattet af munter frustration, da hun endnu ikke havde formået at få mere end det ene ben til at blive usynligt.

"Jeg giver op!" konstaterede hun og lagde sin tryllestav fra sig på bordet, før hun smed sig ned at sidde på en tom stol. "Man skulle tro, at det ville gøre det nemmere, når man i forvejen kan ændre sit udseende uden at blinke, men åbenbart ikke!" Hendes tone virkede irriteret, men hun var det ikke rigtigt. Det afslørede en opgivende trækning i hendes mundvig da også, som hun skulede halvhjertet.

[Hector Attwater]

Hectors øjenbryn fløj op over hendes udbrud og han blottede sine tænder i et forbløffet smil, som langsomt blev synligt da han afsluttede besværgelsen igen. "Det tog også mig en del tid at lære. Auror træning er hårdt arbejde" Bemærkede han med et smil og lagde noget mere brænde på ildstedet, han ville helst ikke have hun kom til at fryse. Røgen fra bålet blev heldigvis ledt ud af teltet ved hjælp af magi, der også sørgede for det blev skjult fra nysgerrige blikke.
Til sidst satte han sig på en stol overfor hende og smilede drillende. "I det mindste kan du rent faktisk ændre dit udseende uden en polyjuice eliksir. Det er da en fantastisk egenskab" Hvis han kunne forvandle sig til en ulv når han ville, ville der være en chance for at han rent faktisk kunne bruge det til noget fornuftigt.

[Erica Owens]

Erica lo lavmælt, før hun måtte fnyse en enkelt gang. "Godt at jeg ingen ambitioner har om at blive auror så," konstaterede hun gladeligt og slog let ud med den ene hånd, før hun rettede sig en smule op i stolen og foldede det ene ben ind over det andet.

Hans kompliment fik hendes tænder til at komme til syne i et smil og hun løftede hagen en anelse. "Du har ret," konstaterede hun overgivende og næsten afslappet, som hun lænede sig let på armene ind over bordet. "Fortæl mig hvordan det er at være auror."

[Hector Attwater]

Hector lænede sig ind over bordet ligesom hun og så hende i øjnene med et overvejende smil. "Det var den mest fantastiske tid i mit liv. Jeg troede jeg udrettede noget.. du ved.. gjorde det rette.. det viste sig dog, at det at være auror havde en del konsekvenser, specielt når man efterforsker magikere der bruger mørk magi og også har varulve i deres gruppe og de desuden hader en som pesten." Han smilede derefter skævt og løftede sine øjenbryn. "Hvad tror du den bedste hævn er for nogen der har været jaget hele deres liv? at give dem der jager dem den samme skæbne" Han kløede sig lidt på hagen.
"Såeeh.. sjovt nok.. er der ikke plads til varulve aurorer i ministeriet.. så nu er jeg bare.. eks auror.. Hector Attwater.. og eftersøgt.. Imponerende, ikke sandt?" Bemærkede han og sendte hende et drenget smil.

[Erica Owens]

Erica lyttede lettere opslugt til hvad Hector fortalte, med hovedet hvilende let på den ene hånd. Hun skar en grimasse, der hurtigt blev efterfulgt af et underfundigt smil, som hun rettede sig op igen og lod hovedet falde lidt på skrå. "Det er i hvert fald lidt af en historie," konstaterede hun. Man kunne ikke just sige om ham, at han var kedelig og det var i Ericas optik en god ting.

Hun skubbede sig på benene og så sig lidt rundt i teltet. "Og nu skjuler du dig i skoven, på flugt fra Ministeriet," fortsatte hun, foldende armene let over kors, før hun lænede den ene hofte mod bordkanten. Hendes blik gled let over hans ansigt. "Du har ret. Det er ganske imponerende."

[Hector Attwater]

Hector fulgte hende med blikket da hun rejste sig og nikkede en enkelt gang over hendes konstatering. Derefter skubbede han sig væk fra bordet og blottede sine tænder i et smil, mens han gav hende et diskret elevator blik og kløede sig på hagen.
"Tak" Bemærkede han og rejste sig op, han havde jo pyntet en del på historien, men han havde ikke lyst til at ødelægge stemningen ved at fortælle hende hvor hårdt det nogle gange var. Desuden virkede det slet ikke så slemt nu hun var på besøg. Derefter traskede han lidt rundt i teltet, inden han lagde et tæppet ved ilstedet og satte sig på det, mens han så på hende og smilede varmt.
"Det var dejlig du turde komme herud, jeg har ikke moret mig så godt længe.. Men dine hårfarver er tilgengæld så betagende at man ikke kan lade være med at smile" Bemærkede han og hev fat i det eneste han havde at tilbyde hende, et krus ildwhiskey og klappede derefter ved siden af sig på tæppet.

[Erica Owens]

Erica fnøs muntert og skubbede sig fri af bordet. "Det er vel også næsten det eneste underholdning der er herude," bemærkede hun, omend svagt i spøg. Hendes evne til at ændre udseende havde været populær det første år på skolen, men så havde det også mistet sin nyhedsværdi. Hun kunne godt lide at møde folk, der stadig kunne blive imponeret af det.

Hun så overvejende på ham, før hun nonchalant krydsede afstanden og gled ned at sidde på tæppet. Et smil spillede over hendes læber og øjenbrynene hævede sig svagt udfordrende. "Jeg troede at, jeg skulle komme herud til et farligt og frådende monster. Jeg er næsten helt skuffet, over at det ikke er tilfældet." Hun var begyndt at tvivle på Ministeriets fremstilling af varulve generelt. Mon det også gjaldt andre væsner?

[Hector Attwater]

Hector udbrød en afdæmpet latter over hendes bemærkning og så smilende på hende med et svagt glimt i sine øjne. "Synes du ikke jeg er et farligt, frådende monster? Du har ellers været ret bange for mig de sidste gange jeg har stødt på dig. Men det er måske glemt nu?" Spurgte han og lænede sig lidt frem mod hende, mens han smilede og bed ud i luften og snerrede.
"Jeg kan se det på dig, du er skrækslagen" Kommenterede han med en selvsikker mine og placerede sine hænder bag sig, mens han lænede sig lidt tilbage.

[Erica Owens]

Ericas øjenbryn gled op, da Hector lænede sig frem og snerrede af hende. Smilet der brød frem blev fortsat med en påtaget, spottende latter og hun så på ham med håndgribelig skepsis. "Jeg var aldeles ikke skrækslagen." Det trak muntert i hendes mundvige, men for så vidt var det sandt. Varsom, agtpågiven og mistroisk, ja. Men bange? Ikke rigtigt.

Hun lænede sig lidt frem, støttende den ene hånd mod tæppet. Hendes blik spillede i munter provokation. "Du er i virkeligheden ikke mere end en harmløs hundehvalp."

[Hector Attwater]

Hector grinede over hendes påtagede latter og løftede skeptisk sine øjenbryn. Han skulle lige til at svare igen men så lænede hun sig frem og han kom på andre tanker. "Måske." Bemærkede han og smilede drenget til hende.
"Men jeg er en kær en er jeg ikke?" Sagde han og lænede sig lidt hen mod hende, uden at slippe hende med blikket. Han forblev tavs mens hans blik gled overvejende hen over hendes ansigt og dvælede flygtigt ved hendes læber. Han havde utrolig meget lyst til at kysse hende, men på trods af hun ikke var svær at skræmme var han bange for at gøre lige nøjagtig dette.

[Erica Owens]

Erica var ikke ubevidst om måden Hector lænede sig tættere mod hende. Tværtimod var hun mere end klar over det og hun trak sig ikke væk. Hun fugtede læberne en enkelt gang og lod blikket glide over hans ansigt, før hun smilede skævt og udfordrende.

"Det ved jeg ikke," svarede hun lavmælt og løftede et enkelt øjenbryn. "Kær er ikke et udtryk, jeg ville vælge..."

[Hector Attwater]

Hectors smil blev en anelse større da hun ikke trak sig væk og hans blik skinnede, mens han bed sig overvejende i underlæben. Han havde ikke rigtig hørt hvad hun sagde, så i stedet for at svare lænede han sig det sidste stykke frem mod hende og kyssede hendes læber, mens en behagelig fornemmelse bredte sig i ham. Blidt placerede han en hånd i hendes nakke, uden at lade hende gå lige med det samme og dvælede smilende ved hendes læber da han trak sig en anelse tilbage.

[Erica Owens]

Erica var ikke just overrasket, men så alligevel. Der var altid forskel på at tænke, om det var det der ville ske og når det så rent faktisk skete. Det fik hende til ubevidst at holde vejret og før hun vidste af det, mærkede hun sig selv gengælde kysset. Et eller andet sted var det måske ikke så meget Hector, men bevidstheden om det forbudte og den potentielle skandale i situationen, der gjorde det spændende nok til at hun ikke brød væk.

Da han derimod gjorde det, trak hun vejret hørligt ind og slog blikket op. Tænderne kom til syne i et svagt, skælmsk smil og hun fnøs svagt. "Måske ikke så meget en hundehvalp alligevel..."

[Hector Attwater]

Hector smilede drenget over hendes bemærkning og løftede skeptisk sine øjenbryn, inden han strøg fingrene ind gennem hendes hår og kyssede hende igen, mens han forsigtig lænede sig ind mod hende i et forsøg på at få hende ned at ligge på tæppet. Derefter trak han sig dog lidt tilbage og lagde sig ved siden af hende, mens han hvilede hovedet i sin hånd og betragtede hende nysgerrigt.
"Du er virkelig smuk.." Udbrød han og kneb smilende øjnene sammen med et udspekuleret blik. "Jeg har stadig ikke fået dit navn.. hvad hedder du? Mary? Sophie? Helena?" Spurgte han og pillede lidt ved hendes bluseærme.

[Erica Owens]

Erica protesterede ikke, da Hector kyssede hende igen, men lod sig kun lettere modvilligt presse tilbage. Hun skubbede sig da også op på albuerne igen, så snart han selv havde lagt sig ved siden af hende. Hun var ikke just typen, der fandt det videre fantastisk at ligge og kigge en relativt fremmed dybt i øjnene efter et par kys. Hvis det endelig skulle være, så foretrak hun noget mere eksplosivt. Ellers blev det hurtigt for intimt.

Hun fnøs muntert og skubbede sig på benene igen. Et eller andet sted var hun fristet til bare at kysse ham igen, men hun havde dog en smule integritet. Hun tog et par skridt baglæns væk fra tæppet, men med et muntert smil spillende over læberne. "Måske," svarede hun udfordrende og hævede et øjenbryn af ham. "Er du sikker på, at du vil vide det?"