Glitter og glamour

[Kenna F. Kinnaird]

Hvis ikke Terrance og Agnes havde startet en samtale, ville Kenna, lettere blegnæbbet, måske ikke haft tid til at samle sig nok til at tvinge skuldrene ned og plastre et smil på læberne, der ikke nåede øjnene. Hun lod sig berolige af venindens hånd om sin egen og så på Eldridge med en mine, der kandiderede til ligegyldig, hvis man ikke kendte hende godt nok til at fange den lette flakken eller lagde mærke til hvordan hun sank en klump, før hun rømmede sig.

"Jeg elsker den sang," udbrød hun, som hun drejede hovedet imod veninden. Drikkevarer kunne hun vente med. Det var en undskyldning for at slippe væk.

[Eldridge Engleford]

Hvis skrædderens afbrydelse irriterede ham, så skjulte Eldridge det godt. Han bøjede i stedet nakken, kortvarigt med blikket mod gulvet, før det gled betragtende op mod Kenna igen. Han havde alle ønsker om at tale med hende, men han kendte nok til Kennas reaktioner til at vide, at hun næppe ville reagere på fornuft og overgive sig til at tale med ham som en voksen.

Så i stedet tyede han til den eneste anden løsning han så og drejede hovedet mod Agnes. "Selvfølgelig vil du da ikke nægte en mand en dans, når nu han troede, at han slet ikke ville få lysten til at komme på gulvet i det hele taget, Frk. Atterberry." Han smilede venligt med hvad der virkede som et godmodigt overtalende blik. "Jeg håbede endda selv på at få chancen for en enkelt dans. Både med dig og Kenna, naturligvis."

[Terrance Tweedy]

Situationen forekom Terrance svagt akavet. De to unge kvinder, der holdt i hånd. Kenna Kinnairds tydelige fjendtlighed og Agnes, der vekslede mellem spørgende og afvisende. Han kunne dog ikke lade være med at smile over Eldridge, der insisterede på både hans og egne vegne.

"Jeg har medbragt min egen sagfører, som du ser, Agnes," spøgte han prøvende. "En enkelt dans og så overlader jeg dig til din veninde? Medmindre I har brug for en pause først. I så fald må I lade mig byde på noget at drikke."

[Agnes Tweedy]

Eldridges forsøg på overtalelse virkede ikke det mindste på Agnes, men hun kunne ikke helt sige det samme om Terrances. Blikket flakkede den mindste smule og en del af hende havde lyst til at sige ja. Loyaliteten til veninden gennem mange år var dog immervæk større og selvom det inderst inde ærgrede hende, så rystede hun beklagende på hovedet.

"Jeg har givet Kenna mit ord. Det ville jeg nødig bryde," svarede hun med et smil, der virkede høfligt afvisende, skønt de mørke øjne i et øjeblik afslørede splittelsen. Hun tøvede også med at tage imod Terrances andet tilbud, skønt det ikke huede hende at afvise ham en tredje gang, men hun ville ikke give Eldridge nogen yderligere grund til at blive, når det så tydeligt - på grebet om Agnes' hånd i hvert fald - gjorde Kenna utilpas. Så hun nøjedes med at se på veninden og smile varmt, håbende at hun ville kunne se det spørgende i hendes blik. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna følte sig fanget. Hun kendte ikke Tweedy og det var ikke til at sige hvilken støbning han var af. Hendes blik fandt venindens og hun gav hendes hånd et klem, før hun trak sin egen til sig. "Bare tag en dans," opfordrede hun bestemt, selvom hendes mave gjorde ubehagelige knuder. "Jeg skulle alligevel besøge toilettet."

Hun mestrede et smil. Bare fordi Agnes gik ud og dansede, behøvede hun ikke at stå og vente i selskab med Eldridge. Det var ikke enten eller. Og så kunne de få det overstået. Det var bedre end at skulle udholde at stå og holde småsnak kørende over en drink, imens hendes instinkt bød hende at stikke af.

[Eldridge Engleford]

Det var ikke det svar han havde håbet på fra Kenna, men han kunne ikke ærligt sige at han var overrasket. Hænderne knugede sig lidt sammen på ryggen, men han smilede og bøjede nakken let. "Jeg håber, at du vil ombestemme dig," svarede han, tydeligt rettet mod Kenna, på trods af at det var Agnes der havde leveret den mere direkte afvisning. Hende var han dog knapt så interesseret i.

Han smilede venligt, før han tog blikket fra Kenna og rettede det imod Terrance. "Jeg skulle mene, at jeg er i stand til at vente i baren. Føl jer ikke nødsaget til at skynde jer for min skyld." Han nikkede let og så kort mod Agnes, før blikket for en bemærkning fæstnede sig ved Kenna igen. Så drejede han dog hovedet, for at gøre en bestilling.

[Terrance Tweedy]

Terrance så usikkert fra Eldridge til Kenna og kneb øjnene lidt sammen. Hans blik fandt Agnes' og beklagelsen var åbenlys i hans ansigt. Hvis han havde forudset den mærkelige stemning deres ankomst ville have forårsaget, ville han ikke have sagt ja til at gå med til dansestedet - eller til at afbryde de to veninder i deres samtale.

"Vi kan også undlade. Hvis de unge damer hellere er fri," forsikrede han, let irettesættende. Han rømmede sig. Det fremgik lidt for tydeligt, at Kenna ikke var nær så afklaret med situationen, som Eldridge virkede.

[Agnes Tweedy]

Det var ikke ligefrem den aften Agnes havde drømt om og hun brød sig ikke om den lettere anspændte følelse. Det var meningen, at de skulle more sig og nu stod hun i stedet og var usikker på, hvad der udspillede sig. Skulle hun være ærlig, så virkede Eldridge ikke videre afskrækkende og havde hun dannet sin egen mening, ville hun næppe have fundet, at der var noget galt. Kenna var dog tydeligvis af en anden opfattelse, så Agnes kunne ikke gøre andet end at stole på at veninden havde ret.

Med det sagt havde hun dog intet behov for at gøre situationen mere dramatisk end det var ved at sætte sig imod Kennas beslutsomhed. Det ville kun gøre det hele langt mere påfaldende, så Agnes rettede sig op og blottede tænderne i et mere eller mindre afslappet smil. "Jeg er i hvert fald ikke hellere fri," konstaterede hun roligt. Der var trods alt mange mennesker i baren og Kenna kunne tage vare på sig selv. Så Agnes tilbød Terrance sin arm og lod blikket glide flygtigt fra Eldridge, der udvekslede et par ord med barterenden og til Kenna, lydløst opfordrende hende til at gå før de gjorde.

[Kenna F. Kinnaird]

Kennas mellemgulv trak sig sammen og hun nikkede til Agnes, før hun slet og ret gik sin vej. Hun havde dog intet ærinde på toilettet - hun var nærmest lige kommet. I stedet bar fødderne hende igennem mylderet af mennesker, op af trappen til den åbne balkon, hvorfra man mageligt kunne se bandet på scenen omkring små, runde borde og få hele fornøjelsen af dansestedet, uden selv at danse. Hun sank sammen i en af de bløde stole ved kanten og ledte efter veninden med blikket.

Af alle mennesker, skulle han selvfølgelig være her. Hans polerede facade narrede dog ikke hende. Hun fik myrekryb af Eldridge og han gav hende lyst til at skrige, når han smilende opførte sig som om de var fine bekendte. Hvis der var en måde at få ham til at forsvinde fra jordens overflade på - lovligt - ville hun have fundet den.

[Terrance Tweedy]

Terrance førte Agnes væk fra de to, som også skiltes - og måske var det for det bedste. Han anede ikke, at Kenna ville vise sig så fjendtlig, men hvad vidste han også om deres forhold? Han havde nok i sine egne problemer. Og til tider havde han nok i sine egne velsignelser, selvom han fornemmede, at dansen med den unge skrædderske ikke ville blive helt så simpelt fornøjelig en affære.

Han lagde dog an til det, tog hendes hånd og trådte ind i den svingende, muntre, lette musik med et voksende smil. Måske kunne de bare glemme episoden. Det var jo ikke deres problem - og hun var ufattelig smuk denne aften.

[Agnes Tweedy]

Agnes havde normalt en ganske indtagende udstråling, men bekymringen der lurede under overfladen gjorde sit ved den. Hun var ikke helt tilstedeværende, som Terrance bød hende med ind i dansen, skønt hun ellers normalt ville have været ganske opslugt. I stedet var blikket rettet mod det af baren hun kunne se, indtil hun blev svinget sådan rundt, at hendes syn var blokeret.

Først da så hun rigtigt på Terrance og blev også først da klar over, at hun ikke havde gjort det før. Det trak lidt op i hendes mundvige, men en svag, lettere uklædelig bekymret rynke havde rodfæstet sig mellem hendes øjenbryn og det slog hende ikke, at hun endnu ikke havde hilst videre varmt på ham. "Jeg vidste ikke, at du kendte Eldridge," kommenterede hun i stedet, som hendes hånd fandt ordentligt på plads mod hans skulder.

[Terrance Tweedy]

Terrance var ikke blind, men han forsøgte sig med en taktik, der gik ud på at ignorere problemet indtil det forsvandt. Selvfølgelig lykkedes det ikke og han endte med at rynke panden, svagt bekymret over, at Agnes tilsyneladende heller ikke synes så godt om hans ven.

"Vi har arbejdet sammen i flere år i ministeriet," forklarede han dog roligt, imens han førte hende ind imellem de andre par. "Han er en god mand."

[Agnes Tweedy]

Agnes' blik gik fra at have været rettet mod et ubestemt sted over Terrances skulder til at finde de lyse, blå øjne. Antydningen af smilet fra før var ikke så tydeligt længere og hun granskede i nogle øjeblikke hans ansigt, uden at finde tegn på, at han ikke mente, hvad han sagde. Om det var en trøst var hun ikke sikker på, men det fik i hvert fald hendes skuldre til at falde den mindste smule.

Hun rynkede på brynene og lod blikket glide eftertænksomt bort igen, mens hendes krop som det naturligste i verden fulgte musikkens rytmer og Terrances førende bevægelser. "Åbenbart ikke altid," svarede hun endelig og så tilbage på troldmanden med mere bekymring end anklage. "Jeg har i hvert fald sjældent oplevet noget, der kan ryste Kenna så voldsomt."

[Terrance Tweedy]

Terrance rynkede panden kraftigt og kastede et blik imod baren, hvor den ene af de to omtalte sad. Han trak ubevidst Agnes en anelse tættere på og så ned på hende. Hun virkede komplet reel og det ville da også have overrasket ham andet.

"Jeg ved ikke noget om deres forhold," konstaterede han simpelt. "Han er en ven og han virkede udelukkende høflig lige før. Din veninde..." Ordene undslap ham, men han fulgte dem ikke op med noget konkret. Hvad han mente, var dog tydeligt nok uden uddybelse.

[Agnes Tweedy]

På trods af den festlige stemning var der ikke just nogen af de to, der sprudlede af glæde. Tværtimod virkede de lidt for alvorlige for et dansende par og Agnes var da heller ikke tilfreds med det. Situationen var dog immervæk netop alvorlig og hun rystede svagt på hovedet, da Terrance talte.

"Hun ville ikke opføre sig sådan, hvis ikke der var en god grund til det," svarede hun overbevist, men ikke trodsigt. Snarere rådvildt. "Jeg har ikke mødt ham mange gange, på trods af at de var sammen i to år, så jeg ved kun, hvad Kenna har fortalt mig..." Agnes sukkede og sendte ham et lille, opgivende smil. "Hvis bare man kunne være fri for at bekymre sig."