Glitter og glamour

[Agnes Tweedy]

Kenna F. Kinnaird

En tid med juletravlhed var endelig overstået og mange havde fået et pusterum. Det gjaldt særligt for Agnes Atterberry, som havde haft rygende travlt og til sidst knapt havde lukket et øje, fordi arbejdsbyrden voksede så hurtigt. Nu var tingene tilbage til normalen og hun kunne med god samvittighed tage en velfortjent pause - og hvilken bedre måde at spendere den på end sammen med en god veninde på en af byens bedste steder?

Agnes var ikke sikker på der fandtes nogen, som den ivrige klikken mod brosten fra hæle akkompagnerede de to kvinder, der nærmede sig natklubben. Lyset fra gadelygterne fangede skæret fra Agnes' glitrende påklædning, men hun syntes godt tilpas, som de stillede sig i den relativt korte kø til den livlige klub, hvorfra musikken allerede kunne høres. Hun drejede hovedet og smilede op til Kenna. "Det er for længe siden vi sidst har set hinanden," konstaterede hun med et muntert smil. Juleballet var ikke så langt borte, men der var alligevel sket meget siden.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna lagde en arm omkring sin veninde og smilede skævt. Hun selv var iført en noget mere afslappet sag under sin tykke kappe, men det var ikke stedet til slidte ruskindsbukser og auroren forstod at tilpasse sig selskabet og omgivelserne ganske godt.

"Alt for længe," erklærede hun sig enigt. "Men er du vimmer, i aften skal der danses. Jeg gider ikke tænke på arbejde eller mænd eller familie. Vi skal bare danse. Ikke?"

[Agnes Tweedy]

Agnes lo afslappet over Kennas forespørgsel og kunne ikke gøre meget andet end at nikke sin enighed. "Bestemt," konstaterede hun og rankede sig lidt, som køen rykkede sig fremad. "Min familie er langt væk, det samme er arbejdet og de eneste mænd, jeg har tænkt mig at tænke på, er dem jeg har planer om at danse med." Hun blinkede sigende og sendte dørmanden et smil, som han lukkede dem ind.

Hun lod blikket glide rundt og tog med tilfredshed stemningen ind. Dansende par hvirvlede rundt nede på gulvet og bandet på scenen var livligt. Agnes så op på sin veninde og blottede tænderne i et ulveagtigt grin. "Alt i alt planlægger jeg en aften uden de mindste skrupler eller bekymringer."

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna smilede tilfredst og slap veninden, som de fik adgang til natklubben og hun trådte ind, for kort efter at lade kappen glide af. Da de stod sammen, klædt til ballade og tydeligvis klar på lidt af hvert, forlod en kort latter den højeste af de to og hun så skælmsk ned på Agnes.

"Aftale," sagde hun over lyden af musikken og folk, der dansede ivrigt. Hun holdt en hånd frem i et tilbud. "Må jeg få den første?"

[Agnes Tweedy]

Agnes løftede hagen lidt og spidsede læberne i et underfundigt smil, som hun nikkede en enkelt gang. "Som om du kunne slippe for det," erklærede hun overlegent og fangede Kennas hånd i sin efter også at have skilt sig af med sin eget overtøj. Hun trak veninden med sig mod trappen og blottede tænderne, jo tættere de kom på de mange, hvirvlende magikere.

Det var et sted som dette, at der var masser af inspiration til arbejdet at hente, men Agnes huskede det løfte hun havde givet sig selv og Kenna. I stedet vendte hun sig snart mod veninden, som de trådte det sidste stykke ud på dansegulvet og der gik ikke mange øjeblikke, før musikken allerede havde forplantet sig behageligt i Agnes' bevægelser.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna lo igen og lod sig trække med ud på dansegulvet. Hun var ikke nødvendigvis nogen særlig øvet danser, men hun kastede sig frit ud i det med Agnes' hånd i sin og skørtet på sin kjole blafrende let om benene.

Musikken opslugte hende og før hun vidste af det, var de to første numre overstået og hun havde det varmt. Forpustet stoppede hun op samtidig med bandet og strøg en løsreven hårlok fra sin opsatte frisure om bag øret. "En drink, frøken Atterberry, eller har du udset dig et offer til den næste dans?"

[Agnes Tweedy]

Agnes pustede tungt ud, da det andet nummer sluttede og hendes kinder havde fået en anelse farve. Hun smilede dog lettere åndeløst og blottede tænderne helt over Kennas spørgsmål, som hun så sig en enkelt, unødvendigt gang rundt. "Ikke just," svarede hun, halvråbende over musikken og slog med hovedet i retning af barområdet.

"Du ved desuden, at jeg foretrækker at de kommer til mig," tilføjede hun muntert, skønt hun i virkeligheden ikke havde travlt med at finde en anden dansepartner end Kenna.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna tog en dyb indånding og så også lidt rundt, temmelig indiskret i sin søgen. Hun kunne godt bruge en mandlig dansepartner på et tidspunkt, men indtil videre var hun fuldt ud tilfreds med venindens selskab og gik med hende imod barområdet, da først hun havde trukket en anelse ned i kjolen, som var ny og krævede tilvænning.

"Det tror jeg ikke bliver et problem," konstaterede hun tørt, men med et smil. "Du ligner en million. Jeg er meget beæret over at få lov til at være din ledsager for en aften." Hun vrikkede med brynene, som de nåede baren og hun lænede sig lidt imod den.

[Eldridge Engleford]

Eldridge var ikke noget komplet ukendt syn på dansestedet i Hogsmeade. Det var måske ikke det mest eksklusive sted, men manglede heller ikke stil. Det og så serverede de nogle udmærkede drikkevarer og det var nok for ham. Han trak hatten af hovedet da han kom ind og overlod både den og kappen til personalet, før han rettede lidt på slipset og lod blikket glide ud over rummet.

"Det er livligt i aften," kommenterede han med tilfredshed til sit selskab og trådte frem, for at lade et blik glide ud over rummet. Det søgte skam ikke nogen bestemt, men da det først faldt på Kenna og hendes veninde, trak et smil frem på hans læber og han nikkede sigende til Terrance, før han stak hænderne i lommerne og begyndte ned ad trappen mod baren med rolige skridt. Inden længe stoppede de begge ved siden af de to, velkendte skikkelser.

Eldridge smilede antydningsvist. "Agnes... Kenna."

[Terrance Tweedy]

Terrance ville egentlig have foretrukket noget mere stille, en portvin eller whiskey, en blød lænestol og en god snak om den politiske situation, der efter hans mening var begyndt at blive risikabel. Han var dog til sidst gået med til at besøge Hogsmeades mere livlige dansested - under svagt pres.

Da han så Agnes der, fortrød han ikke den mindste smule. Han lyste tværtimod lidt op ved synet af hende og smilede klædeligt, da han nikkede til de to unge kvinder. "Godaften," fulgte han vennens hilsen op.

[Agnes Tweedy]

Agnes stod med ryggen til idet selskabet voksede til dobbelt størrelse og så sig lidt forundret over skulderen. Hun vidste ikke om hun var mere overrasket over at se Eldridge smile venligt end hun var over at se, at det var Terrance der gjorde ham selskab. Forundringen var i et øjeblik tydelig på hendes ansigt, før hun drejede sig og bøjede nakken svagt.

"Eldridge," hilste hun tilbage i samme tonefald, svagt tilbageholdende og gørende alt i sin magt, for ikke at skæve lettere uroligt til Kenna. I stedet gled hendes blik mod Terrance og selvom smilet blev en anelse mere naturligt, forsvandt det spørgende ikke fra hendes blik. "Terrance. Jeg forventede ikke at se... Jer, her."

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna stivnede, ret som et bræt over den velkendte stemme og vendte sig rundt i et anstrengende langsomt tempo. Havde hun været en kat, ville hun have vist børster, som blikket faldt på Eldridge. Hendes blik gled fra den ene til den anden troldmand, som hun bed tænderne sammen og ønskede, at hun aldrig var kommet. Hun var dog alt, alt for stædig til at lade nogen ekskæreste diktere hvor hun kunne eller ikke kunne opholde sig. Og i dag var hun der med Agnes. Som var noget... Med Terrance Tweedy.

"Professor," hilste hun simpelt, befriet fra at sige andet af venindens spørgende tilføjelse. Hendes ene hånd var knyttet hårdt sammen, så neglene skar en smule i håndfladen.

[Eldridge Engleford]

Eldridge nikkede høfligt til Agnes, stadig med et antydningsvist, men venligt smil. "Professor Tweedy var heller ikke nem at overtale," konverserede han høfligt, før han sendte manden ved sin side et kammeratligt blik, før det gled mod Kenna. Han var ikke blind og det var ikke gået ham forbi, hvordan han ikke havde været inkluderet i hendes hilsen.

Han foldede hænderne bag ryggen og rankede sig lidt. Antydningen af smilerynker var synlig omkring hans øjne, omend det ikke mere end lige trak op i hans mundvige. "Du ser nydelig ud, Kenna."

[Terrance Tweedy]

Terrance havde en kraftig fornemmelse af, at han var vidne til noget, der var mere end hvad det så ud til. Han var da også udmærket klar over, at vennen og Agnes' veninde havde en fortid. Blikket fandt den unge skrædder og han smilede prøvende til hende.

"Jeg var ikke i det store dansehumør, uden umiddelbar udsigt til en værdig dansepartner. Men jeg var uvidende. Det sker." Han trak let på skuldrene, skævede til de to andre og overvejede situationen lidt, uden at gøre et træk endnu.

[Agnes Tweedy]

Agnes behøvede ikke at se på veninden, for at mærke hendes anspændthed. De stod ikke langt fra hinanden og det krævede ikke meget for hende at række ned og fange Kennas ene hånd, effektivt forhindrende den i at gøre mere skade på håndfladen end den allerede havde gjort.

"Jeg er smigret," svarede hun, ganske bevidst ind over Eldridges forsøg på at tale til Kenna. Til gengæld var hendes smil og ord langt mere formelle end de egentlig behøvede at være. Det ville aldrig have været tilfældet, hvis Terrance havde været alene, men hun vidste ikke helt, hvad hun skulle mene om synet af ham sammen med Kennas ekskæreste. Hun drejede hovedet og så kortvarigt mod veninden, før hun rankede sig lidt. "Men jeg er bange for, at jeg har lovet mig selv væk til Kenna i aften."