|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 12, 2015 0:46:11 GMT 1
Kennas viltre krøller var tæmmet en smule, men flød stadig løst ned over hendes ryg og blafrede en smule i efterårsvinden, som hun gik ned af gaden imod Eldridges hus i Fønixengen. Det var noget andet end hendes lille lejlighed i Tudselommen, selvom hun var glad for stedet, der havde været hendes eget i tre år den sommer. Den var god at komme hjem til efter en lang dag i hendes læremesters fodspor, men i dag havde hun ikke tænkt sig at tilbringe med fødderne oppe eller næsen i en bog. Hun havde heller ingen planer om at skulle mødes med jævnaldrende og gøre byen usikker. Derimod var hun på vej hen for at besøge et besynderligt bekendtskab, relativt nyt, og se hvor aftenen bragte hende hen. Hun var en smule nervøs og temmelig spændt, hvilket enhver sand menneskekender ville have set ud fra den ulastelige kjole under kappen, de svagt opmalede læber og hendes meget rette ryg, da hun løftede den tunge jernring i kimærhovedets gab og bankede på. |
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 12, 2015 1:07:03 GMT 1
Eldridge sad i rummet, der blev omtalt som biblioteket, men som også praktisk fungerede som arbejdsværelse, da en solid banken signalerede at aftenens gæst havde meldt sin ankomst. Han sænkede bogen en anelse og smilede med tilfredshed, men rejste sig ikke for at gå mod entreen. Det var hvad han betalte folk for at gøre og det blev ganske rigtigt den relativt unge, men flittige husholderske der åbnede døren for Kenna.
Først da døren ind til biblioteket blev åbnet, lagde Eldridge bogen fra sig og rejste sig roligt. Hans blik vandrede diskret ned over den unge kvinde der blev vist ind og da døren igen var lukket bag hende, trådte han frem mod hende og rakte vanligt frem for at tage hendes hånd og plante et let kys mod håndryggen. "Du ser ganske betagende ud, Kenna. Nærmest distraherende, kunne man sige." Det var ganske fåmælt, pånær det let spillende i hans blik. Han slap hendes hånd efter at have givet den et let klem og rettede sig op.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 12, 2015 1:16:37 GMT 1
Kenna havde ikke for vane at gå ud med mænd, der snart rundede deres tredivte leveår og var næsten ti år ældre end hende selv, men der var et eller andet over Eldridge, uanset hvor pompøs og selvhøjtidelig han måske fremstod, som fik det til at krible under huden på hende. Hun var lidt som et møl til en flamme og da først husholdersken havde taget imod hendes kappe og halstørklæde, var hun svagt utålmodig efter at blive vist ind til husets herre. En absurd titel, der sagt for hende selv nær havde fået hende til at bryde ud i latter.
Det samme kunne man sige om hans manerer, da de endelig stod foran hinanden. Hendes mundvige sitrede og hun tog en dyb indånding. "Forhåbentlig," svarede hun simpelt, før hun trykkede læberne let sammen og rømmede sig. Fornemmelsen af aldrig rigtig at passe ind i rammerne slog ind tidligt. "Men distraherende fra hvad er så spørgsmålet." Hun skævede hen over hans skulder med et sigende blik.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 12, 2015 12:36:00 GMT 1
Eldridges tænder kom svagt til syne i et smil og han slap en lavmælt, dyb latter, som han rankede sig helt op. "Langt mindre vigtige ting, bestemt," erklærede han og hævede øjenbrynene svagt i et sigende udtryk, før han tog det ene skridt tilbage og satte sig i stolen igen. Blikket forblev dog vendt mod Kenna og med en let håndbevægelse opfordrede han også hende til at komme nærmere.
"Fortæl mig om din dag," bad han mildt, med en halv overvejelse om at trække hende ned på skødet. Han kunne godt lide at vide, hvad hun brugte sin tid på. De havde ikke kendt hinanden længe og det var sådan en god måde, at skabe sig et diskret billede af en person.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 12, 2015 15:03:49 GMT 1
Kenna smilede tilfredst og trådte et skridt til siden, så hun kunne læne sig lidt imod skrivebordet. Hun betragtede Eldridge med hovedet en smule på skrå og tog en dyb indånding, før hun slap den ud i et dæmpet suk. "Papirarbejde," svarede hun. Utilfredsheden var tydelig. En svag rynke havde fundet sin vej til hendes pande, men hun smilede øjeblikket efter og trak på skuldrene.
"Det er vel egentlig positivt, at der åbenbart er så lidt at lave, at de sætter lærlingene til at sortere i navneregistre over indsatte i Azkaban, ikke? Hvad har du lavet?" Hun betragtede ham nysgerrigt. Bare fordi aurorkontoret var stille, betød det ikke, at det samme gjaldt oblivatorerne.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 12, 2015 16:36:20 GMT 1
Eldridge fnøs lavmælt, men med en munter trækning i den ene mundvig, som han betragtede Kenna. "Men man må formode, at de kunne drage langt større nytte af en kvinde som dig andre steder end bøjet over et skrivebord," svarede han, velvidende at Kenna ikke just var typen for stillesiddende arbejde. Så meget kunne han kun beundre hende for. "Men jo, positivt er det vel nok."
Han gned sig lidt på hagen og foldede det ene ben over det andet, før albuerne fandt hvile på armlænene. "Ikke noget der ville interesse dig meget, er jeg bange for. Blot et udkald til nogle uoverensstemmelser over visse... Rettigheder," svarede han afværgende.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 12, 2015 17:33:23 GMT 1
Kennas hoved gjorde et lille ryk og hendes blik spillede muntert, som hun betragtede Eldridge. Hun undlod dog at sætte ord på sine tanker lige umiddelbart. I stedet greb hun let omkring bordkanten og trak sig op at sidde på skrivebordet. Ganske nemt, med den højde hun havde i de lyse sko. Hun så på manden foran sig og accepterede hans afvisning med et skuldertræk.
"Jeg har ikke så meget imod at være bøjet over et skrivebord," pointerede hun forsigtigt, imens hun vippede fødderne lidt frem og tilbage hvor hun sad. Svag farve havde spredt sig på hendes kinder og hun sænkede blikket med et lettere smørret smil.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 12, 2015 18:12:34 GMT 1
Eldridges øjenbryn gled op over Kennas konstatering og han kunne ikke undse sig en lavmælt, munter latter. "Det vil jeg huske," svarede han roligt, men lovende og vippede den ene fod en anelse. I nogle øjeblikke sad han i tavshed og betragtede hende, før han skubbede sig på benene og tog de få skridt over til skrivebordet.
Det var kun så meget en mand kunne gøre for at holde sig på afstand og han løftede en hånd for at stryge en mørk krølle væk fra hendes ansigt. Han smilede antydningsvist, før hans fingre gled ned og løftede hendes hage en anelse. "Vil du gå ud og spise med mig i aften?"
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 12, 2015 18:27:40 GMT 1
Kenna kunne ikke lade være med at smile skævt over sin egen morsomhed. Det var måske lidt vulgært, men tanken fik det alligevel til at suge lidt i hendes mellemgulv. Ikke mindst, da Eldridge svarede. Hun løftede blikket til ham, som han tiltede hendes hoved op og kortvarig overraskelse gled over hendes ansigt.
Det krævede dog ikke meget overvejelse at nikke svagt i bekræftelse og hun smilede igen, imens hun rettede ryggen en anelse. "Hvis du synes jeg er passende klædt?" Hendes øjne spillede lidt. Hun plejede at gå ufattelig lidt op i hvad der var passende, men hun vidste, at han kerede sig omkring den slags.
|
|
|
|
Post by Eldridge Engleford on Jan 12, 2015 19:02:50 GMT 1
Eldridge smilede med tilfredshed og lod blikket glide en enkelt gang ned, trækkende hånden lidt til sig. Dog kun for at lægge den blidt mod manken af tykt, mørkt hår over hendes nakke. "Det bliver ikke et problem," forsikrede han hende og bukkede sig let frem for at trykke et enkelt, relativt blidt kys mod hendes læber. Da han trak sig tilbage smilede han med tilfredshed og slap hende, for at træde et skridt tilbage. "Skal vi?" Tråd afsluttet |
|
