Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Jan 17, 2015 23:25:52 GMT 1
Lyra så på det store væsen med et lille smil på sine læber og vendte blikket mod Keiran, inden hun rystede på hovedet. "Nej, desværre" Sagde hun og slap hans hånd, da hun først nu bemærkede at hun stadig havde fat i den. "Du må prøve at hilse på hende - hun er ganske venlig, men ikke specielt glad for mig." Sagde hun og trak på smilebåndet og vendte ansigtet mod dyret igen. "Jeg er sikker på hun vil kunne lide dig dog" Opmuntrede hun ham og blottede tænderne i et smil.
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 18, 2015 14:21:48 GMT 1
Keirans hånd føltes kold i den frostklare luft da Lyra slap den og han gned den diskret mod jakken. Han så skeptisk overvejende på det store dyr, nikkede og tog så en dyb indånding. Han bevægede sig roligt hen foran hippogriffen, tøvede et øjeblik og nærmede sig så indtil han stod på nogle skridts afstand. Hippogriffen havde løftet hovedet og fulgte ham opmærksomt med blikket, men rejste sig ikke. Keiran bøjede sig langsomt forover i et formfuldend buk og blev stående sådan mens han så afventende på det store dyr.
Sekunderne sneglede sig afsted og han havde en umiskendelig følelse af at blive målt og vejet. Det føltes som en evighed, selvom det sikkert kun var sekunder. Så bøjede hippogriffen hovedet og gengældte hans buk liggende, siden det brækkede ben forhindrede den i at komme ordentligt op at stå. Impulsivt lyste Keiran om i et bredt smil og så triumferende hen på Lyra uden at sige noget. Han rettede sig op igen og gik forsigtigt de sidste skridt hen til hippogriffen og lagde en hånd på det skarpe næb der kort forinden havde flået i fuglen "Du er fantastisk. Intet mindre." hippogriffen udstødte en hæs lyd og skubbede imod hans hånd uden at se ud som en der havde noget imod lidt smiger.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Jan 18, 2015 21:04:22 GMT 1
Lyra så spændt til mens Keiran gik hen til hippogriffen for at hilse på den, hun blev stående et øjeblik, men satte sig så til sidst ned på en træstub i nærheden og betragtede de to. Han var så god til dyr og hun kunne slet ikke forstå hvorfor hans forældre ikke satte mere pris på det. Hun havde ikke arvet sine fars talenter, selvom hun var glad for dyr, men de virkede ikke som om de var specielt glad for hende. Hun smilede lidt for sig selv da Keiran aede dyret på næbet og forblev tavs indtil han kunne løsrive sig væk fra det prægtige dyr igen.
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 19, 2015 21:19:59 GMT 1
Keiran nåede næsten at glemme hvor han var og at Lyra sad lidt derfra og bare betragtede ham. Det var først da hippogriffen selv fik nok af beundringen og gjorde et bestemt kast med hovedet sammen med et hæst skrig, at han vendte tilbage til nuet og trådte tilbage. Han stod endnu lidt og så på dyret der igen gik i kast med fuglen før han vendte sig mod Lyra og gik tilbage til hende med et smil og udtryk der mest af alt mindede om en knægt der lige havde fået sit første kys.
"Hun er fantastisk." konstaterede han beundrende da han satte sig på hug ved siden af sin veninde, vristede blikket fra hippogriffen og i stedet så op på hende med et spillende blik "Tak, Lyra." en del af ham havde lyst til at give hende et forsvarligt kram, men af en eller anden grund tøvede han.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Jan 19, 2015 22:47:50 GMT 1
Lyra så på ham med et lille smil og trak på skuldrene. "Det var da det mindste jeg kunne gøre" Sagde hun og så hen mod hippogriffen, hun havde jo ikke rigtig gjort så meget. Den valgte jo selv om den ville hilse på ham eller ej. "Jeg ved ikke rigtig hvor længe vi kan beholde hende.. Hun er jo ikke ligefrem fanget her.. Tror bare hun synes om min far" Hun så igen på det store fuglelignende væsen og lagde hovedet lidt på skrå, inden hun drejede ansigtet mod Keiran og blottede tænderne i et stort smil.
|
|
|
Post by Keiran Maverick-Bones on Jan 20, 2015 15:42:54 GMT 1
Keiran blev siddende på hug ved siden af Lyra og vendte hovedet mod hippogriffen igen "Det mindste er åbenbart stort lige i det her tilfælde." han vippede lidt og var ved at miste balancen, men genvandt den ved at lade den ene underarm hvile mod hendes knæ "Nej, selvfølgelig. Selvom hun ville være en køn tilføjelse til gården." han smilede afslappet og så op på hende igen "Der var noget med kage, var der ikke?" hans blik spillede let og understregede kun, at han følte sig godt tilpas.
|
|
Lyra Lowell
Box-navn | Gwen |
Alder | Nitten |
Stilling | Reservesøger for Appleby Arrows |
|
Post by Lyra Lowell on Jan 20, 2015 16:29:56 GMT 1
Lyra smilede for sig selv over Keiran, hun ville ønske han kunne komme forbi noget oftere, han var virkelig behageligt selskab. "Jo det er sandt. Jeg tvivler på hun løber nogle steder lige med det samme" Sagde hun og nikkede mod det store væsen inden hun rejste sig op og tog Keirans hånd for at lede ham tilbage til huset igen, selvom han nok godt kendte vejen.
Lukket
|
|