Hippogriffer og gamle venner

[Keiran Maverick-Bones]

Tag: Lyra Lowell

Det var ikke første gang Keiran tog toget til Godricdalen og det ville sikkert heller ikke blive den sidste. Det håbede han i hvert fald ikke mens han forlod peronnen og gik ud foran stationsbygningen med sin taske i hånden. Selvfølgelig unne han have valgt at bruge Susenetværket, eller transferere sig, men han havde altid holdt af at rejse med tog og greb chancen når den bød sig.

Det var længe siden han havde været i Godricdalen, men allerede da han stod og så ud over det myldrende liv udenfor stationen, følte han sig friere og mere afslappet end han plejede. Et smil spillede på hans læber mens han hankede op i sin taske og nogenlunde stedkendt begyndte at gå. Toget havde været før tid og han kunne ikke få øje på Lyra nogen steder. Der var vel ingen skade i at gå et stykke af vejen og mødes med hende der.

[Lyra Lowell]

BANG.. Lyra dukkede op på vejen ved stationen i den bare luft og forskrækkede en del af de passagerer der havde været på toget. Hun så sig forvirret om efter Keiran og fik øje på ham et stykke længere nede af vejen. Da hun havde indhentet ham smilede hun stort og tog fat i hans arm. "Kom med" Bemærkede hun og transfererede sig hen til hendes forældres hus, der lå så langt væk fra selve byen at det ville tage alt for lang tid at gå.

En smule rundtosset fik hun dem frem til den lille gårdsplads foran det store stråtagshus og gav Keiran et kram. "Dejlig at du ville komme på besøg" Sagde hun og trak sig smilende væk fra den jævnaldrende mand og gav ham et øjeblik til at trække vejret.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran tænkte ikke over endnu et smæld bag sig der annoncerede en ankomst - eller afgang, bag ham. I det hele taget lagde han ikke mærke til noget før nogen tog fat i hans arm. Det gav et sæt i ham før han blev mødt af Lyras smilende ansigt og sekunder efter blev han krøllet sammen, presset gennem en brevsprække og foldet ud igen - sådan synes han i hvert fald altid transferens føltes, og især når man var påhæng og ikke selv svingede tryllestaven.

Han vaklede lidt og virrede med hovedet for at komme til sig selv ovenpå både 7 timers togtur og en bagholds-transferens. Så kastede han et hurtigt blik op mod huset før han smilede bredt til Lyra og en smule akavet gengældte hendes varme kram ”Det.. altid. Tak fordi jeg måtte komme.” svarede han høfligt og rømmede sig svagt mens han så afventende på hende.

[Lyra Lowell]

Lyra så overvejende på ham og kneb øjnene en anelse sammen. "Vil du have noget at spise eller kan du slet ikke vente på at møde vores nye medlem af familien?" Spurgte hun og smilede en anelse. "Min mor har bagt græskarkakao kage og laver garanteret både te og varm chokolade hvis vi spørger pænt" Bemærkede hun og strøg håret om bag ørene mens hun blottede sine tænder i et smil. Hun var ikke særlig sulten og kunne sagtens vise ham hen til hippogriffen hvis det var det han havde mest lyst til.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran virrede med hovedet en sidste gang og hankede op i tasken han stadig havde over skulderen "Er jeg så forudsigelig?" han smilede skævt og så på hende med let hævede bryn, for en gangs skyld dog uden at se ud til han fortrød noget som helst.

Så trak han på skuldrene "Måske lige sætte tasken og så vente med kagen til senere?" foreslog han og kunne næsten lugte kagen nu hun havde nævnt den "Hvis ikke din mor venter os lige nu, altså." skyndte han sig at tilføje og så fra det lille stuehus, til den større bygning ved siden af og tilbage på Lyra "Det var trods alt jer jeg kom for at besøge, ikke jeres nye lejer."

[Lyra Lowell]

Lyra lyste op i et smil og nikkede. "Taske først.. så finder vi ud af det andet.. Min mor kan jo næsten forstå at en hiipogriff er mere vigtig end hendes kage.. Men kun næsten" Sagde hun og så ham i øjnene med et drillende blik, hvorefter hun nikkede hen mod hovedbygningen hvor gæsteværelserne var. "Du får værelset lige ved siden af mit med udsigt hen over markerne. Det ser så smukt ud nu når sneen har faldet" Sagde hun mens hun gik hen mod huset. Hun åbnede døren med et smil og lod ham gå indenfor inden hun selv trampede jorden af støvlerne og fulgte efter ham.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran nikkede igen sekundet efter Lyra og kom tiæ at le "Nu er din mors kage også i en klasse helt for sig selv." han rynkede brynene i påtaget overvejelse mens han fortsatte "Det er er ikke ligefrem nemt at vælge mellem de to." han hankede op i tasken igen og fulgte efter hende op til hovedbygningen "Jeg kan huske udsigten om sommeren, men det er vist første gang jeg kommer til at se den i sne." han stoppede i døren og tørrede skoene godt af før han af ren vane dukkede hovedet lidt da han gik indenfor i det hyggelige hus, der var en helt anden verden i sammenligning med hans eget barndomshjem.

[Lyra Lowell]

Lowell familiens hus var lidt af en rodebutik, der stod tingeltangel alle steder og selvom der ikke var direkte beskidt, kunne det ikke gå under betegnelsen ryddeligt. Lyra tog sit overtøj af og hang det på en af de mange knager og ventede på han havde fået sit af, inden hun forsatte op af trappen.
"Det er lige heroppe.." Bemærkede hun og ventede på ham på repoen med et skævt smil på læberne. "Jeg har lagt rent sengetøj på og sat en plante ind til dig." Sagde hun inden hun forsatte hele vejen op til døren til hans værelse. "Jeg håber du kan lide det" Hun så forventningsfuldt på ham og åbnede døren til det lille værelse med de skrå vægge, hvor der var en seng og et lille bord med en stol ved vinduet, samt en komode ved siden af sengen.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran skævede kort mod døren videre ind i huset før han fulgte efter Lyra op ad trappen og smilede for sig selv mens hun pludrede løs "Jeg føler mig helt speciel, Lyra." halvt drillede han og fortsatte op sammen med hende. Det var et sted man med det samme følte sig hjemme - han gjorde i hvert fald og han smilede stadig, da hun åbnede døren til gæsteværelset "Det er perfekt." konstaterede han og lagde impulsivt den ene arm om hendes skuldre og gav hende et klem før han gik helt ind i rummet og satte sin taske fra sig på sengen "Har I haft en god jul?"

[Lyra Lowell]

Lyra havde ikke tænkt over at det var usædvanlig det hun havde gjort, det var det de plejede at gøre når de fik gæster og det gjorde de tit. En tur på landet var ofte noget folk havde brug for og de havde plads nok efter de fleste af børnene var flyttet ud. Hun blev helt rød i hovedet da han gav hendes skuldre et klem og fulgte efter ham ind i rummet, hvor hun trak på skuldrene.
"Jaeh.. som den plejer.. min mor der vimser rundt og ordner mad og alt.. og os andre der forsøger at hjælpe til.. hvad med din?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå med et nysgerrigt blik, hvorefter hun satte sig på sengen, uden at have travlt med at komme ned i køkkenet til sin omklamrende mor.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran lagde ikke mærke til Lyras røde kinder, men tænkte i stedet på hvor mange gange han havde ønsket hans egne forældre var bare lidt mere som hendes. Han skar en lille grimasse mens han vendte sig mod hende igen og trak på skuldrene "Også som den plejer. Min mor der retter på alt og alle og min far der sidder og skumler i sin lænestol.. mere eller mindre." grimassen blev til et skævt smil "Men Alana var hjemme trods alt. Det er utroligt så meget man kan savne sin irriterende lillesøster når man ikke ser hende hver dag." indrømmede han og rystede på hovedet mens han knappede sin jakke op. Den var en smule varm at have på indendøre.

[Lyra Lowell]

Lyra så bekymret på Keiran og smilede halvhjertet, det var altid svært for hende at høre ham beskrive hans forældre. Hun var selv træt af sin mor ind i mellem, men det var slet intet i forhold til Keirans familie.
"Vi har bare et eller andet.." Bemærkede hun med et flygtigt skævt smil og så drillende på ham, inden hendes blik blev en smule mildere og hun løftede sine øjenbryn.
"Så er det godt du kan komme lidt væk.. Du kan blive så længe du vil.." Sagde hun og strøg rastløs sit hår bag ørene. "Jeg har bare quidditchtræning selvfølgelig.. men er sikker på min far kan finde noget du kan hjælpe med imens. Han har altid sagt at du havde en sans for praktisk arbejde" Hun smilede en anelse og så ud mod markerne, hvor sneen havde dækket den frosne jord til.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran nikkede med et lille, halvhjertet smil og åndede tungt ud ”Jeg har set frem til det, Lyra. Måske slipper I slet ikke af med mig igen.” tanken om at flytte til Godricdalen havde strejfet ham, mere end én gang, men endnu var det ikke blevet til mere end netop en tanke ”Måske er der noget i vandet herude.” han sendte hende et drillende blik ”Men jeg er klar. Vis mig så det vidunder I har boende.” han prøvede virkelig at være tålmodig, men det røg en smule fløjten nu han vidste hippogriffen var så tæt på ”Hippogriffer og kage.. det er slet ikke nogen dårlig dag.”

[Lyra Lowell]

Lyra havde glemt hippogriffen og lyste op i en overrasket mine da han nævnte den. "Nåja. Kom med" sagde hun og rejste sig op, hvorefter hun tog ham i hånden og førte ham udenfor.

Hippogriffen lå ude bag ved hovedhuset og gnavede i en fugl. Lyra stoppede op et stykke væk fra den og så forventningsfuldt på Keiran, mens hun smilede en anelse.
"Hun har brækket sin fod. Men ellers er hun ret venlig.. hvis du holder dig til de omgangsformer hun er bekendt med" Sagde hun smilende og vendte sig mod det store dyr, som blev passet af hendes far.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran tøvede et øjeblik da Lyra greb hans hånd, men fulgte så uden protester med hende udenfor igen og mærkede en spændt snurren i maven mens de gik om bag huset. Han begyndte at gå langsommere så snart han fik øje på det imponerende dyr der lå og lignede en der ikke var det mindste generet af kulden. Hippogriffer måtte have tykkere pels end han havde troet.

Ubevidst knugede han lidt fastere omkring Lyras hånd mens de gik nærmere og til sidst stoppede helt op "Hvordan kom hun sådan afsted?" spurgte han og vristede blikket fra hippogriffen, for i stedet at se spørgende på Lyra "Ved I det?"