Misstep

[Nora Whitebeam]

Eleanora Sinéad Llewellyn

Det var torsdag morgen og Nora havde tydeligvis fået det forkerte ben ud af sengen. Ikke nok med at man kunne mærke det på hendes attitude, så var det længe siden at man havde kunne spotte hende med en så uglet knold som den der sad på hendes baghoved denne dag - og så trætte øjne. En af de sidste ting hun havde lyst til nu, var at skulle ud at have botanik. Hun nåede så vidt så hun endda overvejede at pjække, hvilket ellers ikke var noget man så særligt ofte fra hende. Men det var nu stadig kun på overvejelses-niveau.

[Eleanora Sinéad Llewellyn]

Eleanora var som sædvanligt højt på strå, som hun spankulere forbi slangernes bord for at komme over til sine venner blandt ravnene. Hendes gang var selvsikker - især fordi hun havde de mørkeblå bukser på, der sad perfekt om hendes bagdel, og det opvejede ligesom det faktum, at morgenen stod i Botanikkens tegn.

Synet af Nora Whitebeam, der sad sammensunket ved slangernes bord, med uglet morgenhår i en rodet knold og mørke rande under øjnene, fik et selvtilfredse smil til at vokse frem over hendes læber. Det skulle nok blive en fremragende dag. "Morgenfrisk, Whitebeam?" Hendes stemme var sprudlende af energi - bare for at tvære det lidt ud.

[Nora Whitebeam]

Nora drejede sit hoved ved lyden af hvad hun fandt en kvalmende bemærkning. Den bitre attitude blev derfra kun mere intens. Eleanora var nok omtrent det sidste menneske hun havde lyst til at se på nuværende tidspunkt. "Tak for observationen, Llewellyn," lød det stærkt irritabelt fra hende, som om hun nærmest spyttede ordene ud.

Det morgenmad der stadig stod foran hende skubbede hun væk fra sig, lidt længere ind på bordet, inden hun rejste sig og trådte over bænken. Efter at være blevet mindet om hvem hun havde botanik med, havde hun kun endnu mindre lyst til at tage til den time.

[Eleanora Sinéad Llewellyn]

Eleanoras smil voksede betragteligt, da Nora valgte at bide på og gav udtryk for sin åbenlyse irritation. I et elegant drej fik hun snurret rundt på hælen og vendt sig med front mod slangen igen, før hun gjorde en slatten honnør. "Altid til tjeneste." Tænderne var blottet i det brede smil, før hun vendte sig om igen.

Alligevel lyttede ravnen opmærksomt til lyde fra bordet, og havde smilet kunne vokse mere, var det nok sket ved lyden af Nora, der rejste sig og skulle til at forlade bordet. Det var altid en glæde at kunne komme under huden på Slytherins angriber. Måske dagen ikke var helt så slem alligevel.

[Nora Whitebeam]

Nora stirrede på den jævnaldrende pige med et arrigt blik, der let kunne fortælle at hun var lige ved at koge over. Smilet på ravnens ansigt hjalp heller ikke ligefrem på det. Slangens hånd rykkede lidt i sig for at få lov til at få fat i tryllestaven, men den fik ikke lov af dens ejermand. Alt sammen indenfor et split sekund.

Hun tog en indånding og sendte Eleanora et sammenbidt smil, der var alt andet end venligt. "Er du færdig?" spurgte hun så og gjorde mine til at gå.

[Eleanora Sinéad Llewellyn]

Eleanora smilede hovent og trak apatisk på skuldrene. "Jeg er slet ikke begyndt." Et flabet blink blev sendt mod slangen og hun vinkede hende farvel, før hun umådeligt selvtilfreds vandrede væk fra slangen uden at kaste et blik tilbage.

out