Ny blank side

[Hector Attwater]

Hector gav sig til at snitte mere aggressivt i pinden indtil han næsten havde skåret al træet væk. Han rakte den til hende og gav sig derefter til at snitte den anden med samme undertrykte vrede. "Du lyver for dig selv Philippa." Bemærkede han tørt og havde glemt alt om sine forrige løfter om ikke at ødelægge deres aften med sit dårlige humør, men huskede dem igen så snart ordene var kommet over hans læber.
"Undskyld.. det var nogle smukke ord.. det er ikke din skyld at mit liv er noget rod" Sagde han og undgik hendes blik, mens han satte sig til at stikke lidt til gløderne igen.

[Philippa Blythe]

Nu var det Philippas tur til at få blanke øjne. Philippa mærkede en knude i brystet, og hun tog en dyb indånding, inden hun bøjede nakken. ”Det var tunge ord, jeg skulle have valgt noget mere blidt” fik hun ud, inden hun sank en klump.

At sige hendes egne ord højt for ham havde sat hende i en sårbar situation. At hendes ord havde påvirket ham på den måde de havde gjort, det var næsten ikke til at bære for hende. ”Det er ved at blive sent”, sagde hun med rystende stemme, og skyndte sig hen mod bordet, for at begynde at pakke sammen, uden at kigge på ham en eneste gang.

[Hector Attwater]

Hectors blik flakkede hen over hende da hun begyndte at pakke sammen og han rynkede frustreret sine øjenbryn, mens han rejste sig op og gik hen til hende. Et øjeblik efter havde han trukket hende ind til sig og lagt en arm om hende, mens han placerede sin hage mod hendes hår.
"Undskyld Philippa.. Undskyld.. " Hviskede han og strøg hende hen over håret, inden han slækkede på sit greb mens han trådte tilbage og så på hende med et sørgmodigt blik. Han havde lyst til at bede hende om at blive, men et eller andet sted følte han at det var bedst hvis hun gik sin vej. Det var ikke en god måde at tilbringe sin aften.

[Philippa Blythe]

Philippa nåede kun at række ud efter en tallerken, inden hun gik i stå, og stirrede ligefrem mod den, mens hendes tanker var her og der og alle vegne. Da hun hørte Hector rejse sig slap hun grebet om tallerknen, og rettede sig i stedet om, stadig med blikket rettet nedad mod sit ærme, som hun strøg ned langs. Hun stivnede da han trak hende ind til sig, og hun spændte i skuldrende, inden de hurtigt efter fik lov til at falde, i det hendes øregang registrerede hans ord.

Hun så tøvende hen mod ham i det han trådte tilbage. Hun vædede læberne for at tale, men lukkede dem hurtigt i igen. I stedet trådte hun hen mod ham, og trak ham ind i det kram, som hun burde have givet ham den dag hun kom med hans ting. ”Det okay”, sagde hun, og trak sig ud, så hun kunne se ham i øjnene, og sende ham et smil der fortalte, at hun ikke tog det personligt.

[Hector Attwater]

Hector smilede varmt da hun gav ham et kram og lagde armene om hende, hvorefter han lod dem falde da hun trak sig væk. "Godt" Hviskede han og så spørgende på hende, mens han kløede sig i nakken. "Er du sikker på du ikke vil blive?" Spurgte han tøvende og blottede tænderne i et bredt smil.
"Vi har stadig ikke spist æblerne.." Tilføjede han og havde svært ved at finde ud af hvor han skulle placere sine hænder, så han stak dem i lommerne og så spørgende på hende.

[Philippa Blythe]

Philippa strøg noget hår om bag ørerne, mens hun stirrede ligefrem på ham. Nej, hun havde ikke lyst til at gå endnu. ”Nej, det har vi ikke”, svarede hun ham, og kneb øjnene let sammen, mens mundvigene gled let opad.

Philippa gik hen til kurven, og tog to æbler op der havde hver deres pind i dem, og rakte det ene æble til Hector. Philippa bevægede sig derefter hen mod ildstedet, og dyppede æblet i honning, inden hun rakte æblet ind over ilden. ”Har du gjort sådan noget her før?”, spurgte hun så efter lidt tid.

[Hector Attwater]

Hector tog imod det ene æble og kastede det op i luften og greb det igen i sin hånd, inden han fulgte efter Philippa og dyppede også selv æblet i honningen. "Nej, det har jeg ikke. Det ser dog ret lækkert ud" Bemærkede han og drejede lidt rundt på pinden, så æblet blev varmet jævnt over hele dets overflade. Da det endelig var blevet færdigt tog han en bid af det og så på hende med et overrasket blik.
"Det er virkelig lækkert. Det må jeg spise lidt oftere" Bemærkede han og satte tænderne i den saftige frugt igen.

[Philippa Blythe]

Philippa tog selv en bid af sit æble, en større bid end Hector, og mærkede straks hvordan det klistrede sag klistrede sig rundt om hendes læber. Hun kørte sin tunge op langs overlæben, og tørrede efter med to fingerspidser, inden hun smilte en smule forlegent til ham. Der gik ikke lang tid før hun fik sat tænderne i æblet igen.

”Godt at høre. Min mor ville blive ked af det hvis du havde synes anderledes. Jeg tror hun selv mener at det er en opskrift der ligefrem kendetegner hende. Hun lader i hvert fald ingen forlade huset uden at have smagt det først”, sagde hun, og lyste op da hun snakkede om sin mor.

[Hector Attwater]

Hector lyttede til Philippas historie inden han gik igang med æblet igen. Det smagte virkelig utrolig godt og lige nu var han lykkeligere end han havde været længe. Da de var færdige med at spise og tale, strakte han sig og gabte en smule.
"Vil du blive og sove eller vil du hjem? Du kan låne overkøjen og der er ekstra tæpper og alt.. " Sagde han og rejste sig op, for at gå hen og hente ildwhiskeyen for at hælde et glas op til sig selv. Det var trods alt nytår, tænkte han og hældte et glas op til hende også.

[Philippa Blythe]

Philippa skævede hen mod indgangen da han kom med sit forslag. ”Jeg tror godt.. at jeg vil blive”, svarede hun ham og smilte venligt til ham. Det var blevet ret mørkt og det eneste der ventede på hende var en tom lejlighed.

Philippa tog glædeligt imod glasset, og tog en slurk, i det hun lænede hovedet tilbage ved siden af ildstedet, så hun kunne mærke flammerne give god varme til hendes kinder. Hvis ikke, så gjorde whiskyen det i hvert fald. ”Er det ikke nu det er meningen at vi kommer ud med alle de pinlige ting vi har gjort gennem tiden – og lover hinanden at glemme det når det nye år begynder?”, spurgte hun og et nyt, fjollet smil fandt vej til hendes læber.

[Hector Attwater]

Hector satte sig på den nederste køje, som ikke var særlig langt fra ildstedet og gav sig til at drikke af whiskeyen, der varmede godt. "Det ville være urimeligt, for jeg har garanteret gjort langt flere pinlige ting end dig" Bemærkede han og skar en grimasse med et smil, inden han tømte glasset og hældte lidt mere op til sig selv.
"Jeg håber dog det nye år bliver bedre end det forrige, men jeg tvivler." Han smilede skævt til hende og drak endnu en tår. "Hey kommer du og besøger mig hvis de smider mig i Azkaban? Jeg er sikker på der er både ingefærøl og god kage" Bemærkede han med et glimt i øjet og grinede afdæmpet.