I lektiernes tegn

[Nora Whitebeam]

Adam Philips

Eleverne på Hogwarts havde bevæget sig ind i den første uge efter juleferien, og de lektier som Nora havde for i astronomi havde hun udskudt til netop dette tidspunkt. Fuldstændigt organisatorisk havde hun besluttet sig for at dem kunne hun i hvert fald få lavet her. Det var tirsdag aften, og umiddelbart havde hun massere af tid til denne aktivitet. Men hun havde også placeret sig i opholdsstuen hvor hun, selvom hun koncentrerede sig godt der, også var klar over at der var potentiale til at blive forstyrret.

Foran sig havde hun sin bog,  slået op på en side med tegninger af nogle planeters bane med tilhørende tekst. Hun havde sin fjerpen i hånden og tog flittigt notater på et stykke pergament der lå ved siden af bogen. Hun havde efterhånden lært at hun huskede bedre når hun tog notater, og hun kunne ikke forlade skolen med dårlige karakterer, så det gav lidt sig selv at det var sådan hun måtte gå til stoffet på. Også selvom hun af og til følte sig fristet til blot at skimme stoffet, så havde hun for det meste mere selvdisciplin end til at lade sig give efter for det.

[Adam Philips]

Den første uge efter jul var altid den værste. Ferien var så kort, at hjernen knapt nok nåede at komme på ferie, men så lige i gik i dvale et par dage før skolestart, så den nærmest var umulig at få startet op igen. Det var derfor noget kort for hovedet, dybt begravet i sin egen lille sky, at Adam vandrede ind i slangernes bo.

Et velkendt ansigt fik dog hevet ham nogenlunde ud af sin trance, som han satte over mod sofaerne. Nora var en af de få mennesker på skolen, han rent faktisk kunne lide. For det meste, i hvert fald. Det sitrede svagt i Adams ene mundvige, som han slængede sig ned i den grønne sofa ved hendes side. "Glædelig jul og godt nytår, Whitebeam." Han nikkede høfligt mod hende, mens han aflastede sin arm for fire bøger og en ordentlig portion pergament.

[Nora Whitebeam]

Med tankerne begravet i materiale om mars' måners baner tog det et par sekunder før Nora reagerede på personen der havde sat sig ved siden af hende. Hun flyttede hovedet samtidig med blikket mod Adam, som var den person der havde sat sig. Og ovenikøbet også bragt en masse ting med sig. "I lige måde, Philips," lød svaret med samme høflige tone som han havde lagt for dagen.

"Kommer du for at deltage i lektielæsningen?" spurgte Nora så med et lille smil. Det ville da være meget fint ikke at skulle sidde med det alene. Ikke at det gjorde hende noget at sidde med det alene, men det ville da være lidt hyggeligere at have en lidelsesfælle.