Hvor er festen?

[Erica Owens]

Miles Heeney
d. 18. december, 2109

Det var sandt at sige, at Erica opholdt sig meget på værtshuse. Hun var trods alt opvokset lige over en kro, som hendes familie selv ejede og for hende var det hjemligt. Det kunne dog også blive lige hjemligt nok i Godricdalen, så da Madam Kinnaird endelig havde givet hende fri, var hun søgt mod De Tre Koste i håb om at møde en af sine gamle klassekammerater.

Det lod dog mest af alt til at dem der var i krostuen, var de der havde lejet et værelse, for at undgå en længere rejse til juleballet på Hogwarts den efterfølgende dag. Erica rynkede lettere utilfreds på den slanke næse og slog sig til tåls med at bestille et glas hindbærvin og læne sig på albuerne ind over bardisken. Måske skulle hun bare tage hjem, men ingen af hendes søskende boede der længere. Kun når det var ferie. Det var enormt kedeligt, selvom det også var virkelig irriterende når hendes søstre var hjemme.

[Miles Heeney]

Et lag sne dækkede Hogsmeades hytter som hvid glasur, og sneen lå i dynger langs butikkernes facader. Nu om aftenen var der kun få mennesker ude, og i lyset fra lanternerne kastede de lange skygger på stien. Scenariet var utroligt smukt - men skidekoldt. Og af denne grund skyndte Miles og sine to kollegiekammerater sig ind på De Tre Koste. Imorgen skulle det store Julebal finde sted og Hogwarts var et kaos af forberedelse. Eleverne skulle lære at danse og 'groomes' til at præsenteres for resten af det magiske samfund, pynten på skolen var så massiv at man var ved at kaste op, Miles' kurmageri til Cathy var ved at gøre ham vanvittig. Ikke af utålmodighed, men af at spille 'the good guy'. Det lå så langt fra Miles, og nu havde han brug for, at slippe sig løs og skabe sig tosset. Blow off some steam.
De tre drenge fandt sig et bord, og Miles meldte sig frivilligt til at købe den første omgang ildwhiskey. Han smed kappen, løsnede slipset og begav sig op til baren i vældig godt humør. Det blev ikke mindre af at se en bekendt farvetop sidde i nærheden. 'Well, well, well, er det Erica Owens jeg spotter dér?', spurgte han retorisk og betragtede hende overrasket. 'Dig har jeg ikke set siden du tyrede din kost i hovedet på mig efter vi tabte den sidste Quidditchkamp mod Ravenclaw!' Miles lod sig glide ned på stolen foran Erica og foldede hænderne med et stort smil på læberne.

[Erica Owens]

Af alle de mennesker Erica havde regnet med at se, så var Miles Heeney en af de sidste. Ikke så meget fordi at han ikke var typen man ellers så ude i offentligheden, men fordi man i dén grad ikke plejede at gøre det, når semesteret ikke var slut. Øjenbrynene gled op og hun drejede sig halvt for at se på ham.

"Miles Heeney," svarede hun drævende og gav ham et tydeligt elevatorblik. Hun tog sig ikke af, hvad han sagde, men løftede i stedet hovedet en anelse og spidsede læberne i et halvprovokerende smil. "Mig bekendt er det længe over din sengetid. Jeg gætter på, at Far Froggenhall ikke ved, at du er her?"

[Miles Heeney]

Miles' smil voksede betydeligere da Ericas drævende stemme lød. En stemme, han var så vant til at høre efter at have været på samme Quidditchhold i mange år, og have haft ufattelig mange skænderier. Som regel endte deres møder med onde bemærkninger og én der kom til skade. For Miles var ikke bange for at behandle Erica ligeså hårdhændet som var hun en dreng. Faktisk så Miles visse af sine egne sider afspejlet i den ældre kvinde.
'Det gør han ikke, nej', indrømmede Miles med en lille grimasse, 'men hvis du stadig gik på Hogwarts ville du også være flygtet over stok og sten på nuværende tidspunkt'. Miles regnede med, at Erica vidste hvad der skulle ske på Hogwarts imorgen. Faktisk var det nok grunden til, at hun nu befandt sig i Hogsmeade.
'Hvorfor sidder du her alene, Erica? Er du blevet brændt af?', spurgte han så og trak mundvigerne empatisk nedad.

[Erica Owens]

Erica lo lavmælt, omend en anelse sarkastisk. Hun hævede øjenbrynene let og blottede tænderne i et ganske afslappet smil, upåvirket af Miles' bidende kommentarer. "Ja, det ville du elske, ikke?" svarede hun roligt og drejede stilken på sit glas mellem fingrene.

Hun virkede underholdt, men noget i hendes blik var alligevel granskende. Det gled op og fæstnede sig kortvarigt ved klokken af kammerater, som Miles så ud til at være kommet med. Så lod hun hovedet falde lidt på skrå med en påtaget medlidende udtryk. "Jeg ser at det kun var gorillaerne, der var til at lokke med." Hun løftede hagen lidt. "... Eller er en af dem din kæreste nu?"

[Miles Heeney]

Miles så påtaget fornærmet på hende. 'Nej, da, Owens, jeg ønsker da mine holdkammerater alt det bedste', svarede han og rynkede brynene mod hende. 'Især når de ikke var gode nok til at blive anførere'. Salt i såret. Mmmhh. Han kunne ikke lade være. Især når Erica selv var så bidende sarkastisk og sagtens kunne tage det.
Miles' blik fulgte Ericas mod hans venner der sad ved bordet og så temmelig ubegavet ud mens de afventede Miles' drikkelse. Så vendte det tilbage mod Erica, der var mindst ligeså hyggeligt selskab. 'Åh ja, selvfølgelig. Timothy, ham til højre, og jeg er lige begyndt at date', sludrede Miles smilende. 'Når jeg ser ham får jeg sådan en mærkelig følelse i de nedre religioner... Du ved...' Han blinkede til hende med et glimt i øjet. 'Jaloux, Owens?'

[Erica Owens]

Noget flakkede vredt bag Ericas ellers overlegne maske og selvom hun fortsatte med at smile, var der antydningen af et stramt drag om munden. Det var ofte sådan det gik, når hun talte med Miles og der var noget velkendt, sødt og hamrende provokerende ved det.

Hun fnøs og lænede sig frem for at lægge hånden mod Miles' knæ og knibe hans kind med den anden hånd. "Åh, du har ingen anelse," svarede hun kælent, før hun klemte fingrene sammen og skubbede sig tilbage igen. "Der er intet andet end små skoledrenge, der virkelig gør det for mig." Sarkasmen var tilbage i hendes stemme, selvom hun stadig smilede sødt.

[Miles Heeney]

De to kendte efterhånden hinanden så godt, at Miles noterede sig draget om Ericas mund der vidnede om at hun ikke var helt tilfreds. Det var som regel det første skridt mod et hidsigt udbrud, og tanken fik Miles' smil til at vokse. Han ville elske at se hende så hidsig, at hun smed omkring sig med krusene.
Han frygtede endda halvt at hun ville slå ham, da Ericas hånd pludselig indfandt sig på hans knæ og kind, hvilket vækkede en overraskende tiltrukkethed i Miles, som han ikke var vant til at føle med Erica. 'Virkelig?', spurgte han og hævede øjenbrynet. 'Det er lidt mærkeligt... Men hver sin smag'.
Han betragtede hende med et blik, der var anderledes end normalt. Granskende, søgende. 'Men alvorlig talt, du ser godt ud, Owens. Post-Hogwarts-livet ser ud til at passe dig'.

[Erica Owens]

Et enkelt, slankt øjenbryn gled i vejret over Miles' reaktion. Det var ikke, hvad hun havde regnet med og hun forsøgte at regne det ud. Da det ikke lykkedes fnøs hun blot muntert og tog en tår af sin vin. Hun svarede først, da hun havde stillet glasset fra sig igen. "Det lød næsten som om, at du mente det oprigtigt, Heeney."

Hun spidsede læberne lidt og bøjede nakken en anelse frem, uden at tage blikket fra ham. Hun så på ham op gennem sine øjenvipper, stadig med det ene øjenbryn hævet. "Er du så tyk bag ørerne?"

[Miles Heeney]

Miles kunne godt se at Erica undrede sig noget over kommentaren - han havde vist aldrig sagt noget så pænt til hende - og hendes reaktion fik ham til at blive en smule forlegen. 'Okay, okay, den var lav', sagde han med et grin og rystede lidt på hovedet over sig selv og sin pæne kommentar. Han havde ment det, det var bare ikke sådan deres forhold var. 
'Jeg ville gerne sludre mere med dig, men jeg må hellere tilbage til trolden og kæresten', sagde Miles med et glimt i øjet. 'Er du sikker på, at du ikke vil slutte dig til os i stedet for at vente på ham, der aldrig kommer? For gamle dages skyld?' Han betragtede hende en anelse håbefuldt mens han gjorde mine til at rejse sig.

[Erica Owens]

Ericas øjenbryn gled en anelse op over skiftet i Miles' attitude. Hun var ærligt talt ikke sikker på, at hun nogensinde havde set ham reagere lignende før, men det interesserede hende en anelse. Hun nåede dog ikke fundere meget mere over det, før hun endnu engang måtte fnyse med påtaget irritation over ham. Hun gad dog ikke påpege endnu engang, at hun ikke ventede på nogen i det hele taget (velvidende om, at Miles var fuldstændig ligeglad med om det var tilfældet eller ej), men lod blot blikket glide overvejende ned over ham.

Så blottede hun tænderne i et resignerende smil og rankede sig let. "Udmærket," svarede hun med et drillende, omend stadig svagt undersøgende blik. Hun tog et par skridt væk fra baren, med sit glas i hånden, og så tilbage på ham over skulderen. "Men kun fordi, I ser ud til at være de eneste herinde, der ikke er over halvtreds."

[Miles Heeney]

Miles smilede bredt som svar og lod galant hende gå forrest. Så kunne han lige tjekke hendes bagdel på vejen.

Flere runder ildwhiskey senere var det gode humør steget ubetydeligt. Miles' to venner var gået i forvejen op til Hogwarts idét kroen snart lukkede, så han og Erica var ladt tilbage. Miles løftede sit krus for at skåle med Erica. Han drak en ordentligt slurk og strøg ølskummet af med bagsiden af hånden. 'Så, Erica. Fortæl mig hvad du går og laver, nu når Hogwarts-dagene er ovre', sagde han og løftede øjenbrynene i en afventende gestus.

[Erica Owens]

Erica var ikke længere helt appelsinfri, da hun endnu engang løftede sit glas den aften og skålede med Miles. Hun lænede sig lidt frem over bordet på armene. "Lever det frie liv," svarede hun med et drillende glimt i de (oftest) blå øjne og strøg en græsgrøn hårlok væk fra panden. Hun fnøs lavmælt. Hun rettede sig lidt op og følte sig tydeligt højt på strå, da hun fortsatte: "Jeg arbejder for Isla Kinnaird."

Sangerinden var vidt kendt i magikerverden og Erica holdt af den prestige, der fulgte med at sige hendes navn. Også selvom hun mest hentede kaffe. Hun så mod Miles med let nedslåede øjenlåg et evigt halvprovokerende smil på de mørkmalede læber. "Noget mere... Interessant, end at have eksamener at se frem til, hm?"

[Miles Heeney]

Miles fik en dramatisk sur grimmasse, halvt for sjov halvt for rent faktisk at være misundelig. Det var tydeligt at det gik Erica godt, eftersom hun allerede havde fået et lækkert job. Det tog dog et par sekunder for Miles at huske hvem denne Isla Kinnaird var, eftersom Miles kom fra mugglersamfundet. Men han huskede at have set hendes overskrifter i aviserne.
'Wow, Isla Kinnaird', udbrød han. 'Hun er en ret kendt sanger, ikke?', spurgte han. 'Det er godt hvis du har fundet din rette hylde. Qudditch var jo aldrig heeelt din sportsgren'. Et drillende smil bredte sig på læberne, men det forsvandt hurtigt da Erica ledte samtalen hen på de kommende eksamener. 'Auch', sagde han og tog sig til brystet, som havde hun skudt ham. 'Dem snakker vi ikke om!'

[Erica Owens]

Erica nåede lige at se godt selvtilfreds ud i et øjeblik, før hun fnøs fornærmet og sparkede (relativt blidt) til ham under bordet. "Jeg var en af dine bedste spillere," konstaterede hun selvsikkert og mere eller mindre seriøst. Det var meget nemt at sige nu, hvor hun ikke længere havde nogen det var nødvendigt at blive sammenlignet med.

Hun lod det dog hurtigt glide, smilende muntert, som hun lænede sig lidt ind over bordet og støttede hagen mod hånden. "Hvor længe har du tænkt dig at blive ved med at lade som om, at de ikke findes?" Hendes blik spillede i drillende provokation. Hun havde ikke været så kæphøj, hvis ikke hun selv havde overstået dem for bestandigt.