Miles Heeney
Box-navn | Juicy |
Alder | Sytten |
Stilling | Anfører & basker |
|
Post by Miles Heeney on Jan 2, 2015 11:43:08 GMT 1
Åben tråd Dato: 5. januar, 2015 Juleferien var slut og eleverne havde atter genfundet sig på Hogwarts, klar til årets andet semester. Gangene myldrede med elever her på årets første skoledag, og gårdspladsen var godt fyldt op i frikvarteret. Rundt på bænke og i små klynger sad de, klædt godt på i Januar-frosten, og diskuterede deres ferie og ikke mindst det omtalte julebal, der fandt sted den 19. december. Miles Heeney var i blandt dem. Han stod sammen med sine venner fra Slytherin og sludrede Quidditch. Kampen mellem Slytherin og Gryffindor nærmede sig, og de udvekslede nu idéer om hvordan man bedst kunne pranke løverne. Omkring dette tidspunkt fik Miles øje på Adam Phillips, Catherinas storebror, og Miles' udkårne fjende. Et grumt smil bredte sig på hans læber, og han kunne ikke dy sig fra at træde et par skridt væk fra sine venner og råbe, 'Hey Philips!', for at få kontakt. Det var vist på tide at Miles' sejr blev kendt hos den jævnaldrene slange.
|
|
|
Post by Adam Philips on Jan 2, 2015 21:02:35 GMT 1
Adam havde efterhånden tilbragt et par dage på slottet. Han kunne godt lide at komme tilbage et par dage i forvejen og forberede sig til det kommende semester - en tankegang, hans forældre i stor grad støttede. Da alt var blevet pakket ud og lagt på plads, havde han søgt ud mod udendørsarealerne. Det var en smuk vinterdag, og selvom kulden og sneen ikke normalt var hans kop te, var det nu engang meget hyggeligt, når man var klædt ordentligt på.
Med en bog om Lycantropi stoppet solidt under armen spankulerede slangen igennem gårdspladsen, da en velkendt stemme nåede hans øre - kaldte hans navn. Måske han bare skulle være blevet indendørs. Med et teatralsk, opgivende suk drejede Adam rundt på hælen og sendte et køligt blik over Miles Heeneys klodsede skikkelse. "Det kan godt være, du ikke kan læse, men kan du i det mindste ikke begrænse din slående inkompetence til dig selv frem for at forstyrre andre, Heeney?"
|
|
Miles Heeney
Box-navn | Juicy |
Alder | Sytten |
Stilling | Anfører & basker |
|
Post by Miles Heeney on Jan 3, 2015 14:50:34 GMT 1
Det var ingen overraskelse for Miles at se Adam gå alene. Han havde, efter 6 år på samme kollegium, den opfattelse at Adam så sig selv som bedre end alle andre, og det var blandt andet én af de ting, der pissede Miles af. Miles ignorerede Adams og gik frem mod ham, så han ikke behøvede råbe. 'Har du haft en god ferie? Bondede lidt med Cathy? Hun har måske fortalt hvad der skete til juleballet?', sludrede Miles, mens kulden fik dampen til at stå frem fra munden i små skyer. Han granskede Adams ansigtsudtryk, spændt på, hvordan han ville reagere. Det var tydeligt, at han ikke vidste noget om seancen, for så voksede der nok allerede store vorter frem i Miles' ansigt.
|
|
|
Post by Adam Philips on Jan 3, 2015 18:04:17 GMT 1
Dybt suk. Kunne han ikke bare for helvede passe sig selv frem for at irritere alle omkring sig? Adam blev stående, mens et skeptisk bryn vandrede op i hans pande og lagde den i dybe folder. Blikket gled køligt over kollegianeren uden at lægge skjul på sin misbilligelse.
"Hvad taler du om, Heeney?" vrissede han irriteret. Han havde ikke tid til de julelege, Miles altid skulle igennem. "Hør, nogle af os har et liv, så hvis du gad mindske den tid af det, jeg skulle bruge på at foregive at interessere mig for de ubehageligheder, der foregår inde i dit hoved, ville det være skønt."
|
|
Miles Heeney
Box-navn | Juicy |
Alder | Sytten |
Stilling | Anfører & basker |
|
Post by Miles Heeney on Jan 4, 2015 17:20:16 GMT 1
Med sit voksende, dybt provokerende smil, der kendetegnede at han var ude på ballade, sørgede Miles for at holde nogle meters afstand til Adam, velvidende at der sandsynligvis snart ville komme en kraftig reaktion. Miles føjede Adam og gik direkte til sagerne: han sparede ikke nogle detaljer til ære for slangen. 'Jeg snakker om, at jeg hyggede mig lidt med din lillesøster til ballet. Du ved, præsenterede hende for slangen... Besøgte hendes krypt.. Alt det dér', udpenslede Miles og løftede øjenbrynene. Hånden var gledet ned i lommen og lukkede sig om tryllestaven. 'Men bare rolig, hun var ikke så god, så jeg tror ikke det sker igen'.
|
|
|
Post by Adam Philips on Jan 6, 2015 11:22:54 GMT 1
Adams blik gled analyserende over Miles' ansigt. Den jævnaldrendes smil varslede, at han var ude på ballade, og Adam forberedte sig mentalt på ikke at lade sig provokere. Der var dog ingen forberedelse, der kunne have gjort ham klar til ordene, der forlod Heeneys mund. Hånden havde fundet staven i hans lomme, som han klemte hårdt sammen om.
"Var din tunge, snog" advarede Adam alvorligt. Hans stemme var stadig rolig, distanceret. Det kunne ikke passe. Catherina var ikke så dum. "Jeg troede, jeg gjorde det ganske klart, at du ikke skal tilsmudse min søsters ry med dine klamme løgne." Knoerne var blevet hvide af at klemme fast om staven med den frie hånd.
|
|
Miles Heeney
Box-navn | Juicy |
Alder | Sytten |
Stilling | Anfører & basker |
|
Post by Miles Heeney on Jan 6, 2015 16:35:02 GMT 1
Ligeså vel som Adam analyserede Miles' ansigt, gjorde han det samme. Det var en smule skuffet han konstaterede, at Adam ikke var ligeså mærket som han havde håbet. Dum idé. Det fik blot Miles til at stræbe efter en tvære det endnu mere ud i fjæset på slangen. Adams trussel fik Miles til at himle med øjnene. 'Det gjorde du, men har jeg nogensinde lyttet til dig?', spurgte han retorisk, og slog sig taktfast på hagen med sin pegefinger. Da han igen rettede blikket mod Adam var det provokerende og næsten legesygt. 'Hun har ikke sagt noget...? Nå, men det er nu rigtigt nok. Og ved du hvad hun sagde, da jeg var oppe i hende?' Miles ændrede stemmen og gjorde den så lys og uskyldig som Cathys som det var muligt. 'Åh Miles, jeg er dybt forelsket i dig..'
|
|
|
Post by Adam Philips on Jan 7, 2015 13:31:14 GMT 1
Adam himlede teatralsk med øjnene over Miles' udsagn. Måske hvis den jævnaldrende slange havde lyttet lidt mere, havde han ikke kostet deres kollegium så mange point for sine åndssvage kommentarer og handlinger. Han undlod dog at kommentere det.
I løbet af ingen tid var Adam helt henne ved Miles med tryllestaven trukket, så den borede ind i slangens bryst. "Jeg ville virkelig passe på med, hvad jeg sagde nu, hvis jeg var dig, Heeney." advarede han med sænket stemme. Navnet var blevet spyttet ud, som havde det en bitter smag, der forurenede hans mund for hvert sekund, det lå der. Der var ingen tvivl om, at kollegianeren var langt større end ham i rå muskelmasse, men når det kom til udøvelse af magi, var Adam ham overlegen med flere mil.
|
|