|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 3:00:35 GMT 1
Terrance sad afslappet lænet tilbage i en lænestol og røg, imens han stirrede lidt ud i luften. Feriens slutning nærmede sig og han var ikke klar til den endnu. Det forekom ham en anelse uretfærdigt, at en granvoksen mand ikke kunne tilbringe flere aftner i en kvindes varme omfavnelse, når nu han havde muligheden og så ufattelig meget lyst til det. Ikke at Agnes var den første kvinde han havde delt en seng med siden han startede arbejdet på Hogwarts. Han var måske snart fyrre, men han var stadig attraktiv på en måde. Nogen synes det i hvert fald tydeligvis. Hun synes det tydeligvis og han havde svært ved tanken om at gå tilbage til at stikke af igennem pejsen og franarres muligheden for at se hende med morgenhår. Hun var nemlig ret bedårende sådan. Pulsende lidt på de tanker og en god pibe, sank han dybere ned i stolen og glemte halvt, at han rent faktisk var på vagt i aften og ikke havde en aftale med frk. Atterberry. Der var dog længe til at han skulle gå runde. Froggenhall havde den første.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 3:10:01 GMT 1
Lyden af Fergus' støvler syntes højere end ellers på det komplet mennesketomme slot, men det var muligvis noget han bildte sig ind. Til gengæld føltes det langt mere overflødigt end ellers at trave det tyndt og da han nåede rundens ende, så han frem til at synke ned i en af lærerværelsets lænestole igen.
Han skubbede døren - der stod på klem - op og krydsede overraskende lydløst rummet. Han kastede et enkelt blik ned på kollegaens profil (hvor det mest af alt var næsen der var synlig, fra hvor Fergus stod) og han fnøs lavmælt. "Er der nogen hjemme, knægt?" spurgte han over Terrances fraværende ansigtudtryk, før han selv lod sig synke ned i en blød stod med en lavmælt brummen og gav sig til at rode efter sin pibe.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 3:13:36 GMT 1
Terrance blinkede og så hurtigt op. Han skar en grimasse og pustede røg ud af næseborene, før smilet alligevel vandt indpas igen. Det var svært at lade være med at smile for tiden. Selv med alt hvad der skete. "Ikke her," brummede han, en anelse muntert.
"Intet at bemærke, kan jeg regne ud?"
De fleste elever var hjemme i ferien, forståeligt nok. Slottet var et kedeligt sted at tilbringe julen.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 3:18:35 GMT 1
Fergus fnøs muntert og så vurderende på sin yngre kollega. Der skulle en blind mand til for ikke at bemærke forandringen i Mugglerstudierprofessorens humør og Fergus havde en svag mistanke om, hvad det måske kunne skyldes. Det så i hvert fald ikke helt fremmed ud.
Han rystede på hovedet og bankede piben en enkelt gang på sin hæl, før han gav sig til at stoppe den med tobak. "Så stille som graven," brummede han og fik inden længe tobakken til at gløde med spidsen af sin tryllestav.
Han lod røgen rulle over tungen, før han pustede let ud og lænede sig velbehageligt tilbage. Så hævede han et enkelt øjenbryn i Terrances retning. "Du slår mig som en, der hellere ville være et andet sted."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 3:29:52 GMT 1
Terrance nikkede let. Han var ikke overrasket. Det var forkert, at han følte sig irriteret over, at der var stille. At hans tilstedeværelse var unødvendig. Tanken om, at han kunne være hos Agnes, havde i mellemtiden rodfæstet sig og var ikke til at slå ud.
Derfor smilede han også skyldbevidst over spørgsmålet og pustede tungt røg ud, som dannede en spiral på vejen. "Dit selskab er skam glimrende, men der er en yngre model med væsentligt mindre skæg, som jeg hellere ville tilbringe tiden med i aften," svarede han tænksomt.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 3:35:18 GMT 1
Fergus lo hæst over Terrances indrømmelse og strakte det ene ben lidt ud foran sig. "Ja, hvem ville ikke foretrække det, knægt," brummede han muntert og sendte den yngre mand et sigende blik. I virkeligheden foretrak Fergus kvinder på sin egen alder, selvom det ikke altid var en fordel. Ekskonen havde kun været tre år yngre end han.
Han hævede øjenbrynene lidt i sin kollegas retning og blottede tænderne i et ulveagtigt smil. "Pigebarnet fra juleballet?" I virkeligheden vidste han udmærket hvem Terrances ledsager havde været, han var bare ikke klar over det. Et par år og udsmykning kunne gøre de fleste svære at genkende på afstand. I hvert fald for ham.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 3:39:56 GMT 1
Terrances blik var mere drømmende end han selv var klar over. Han vidste godt, at Agnes var speciel, men han plejede ikke at falde så hårdt eller hurtigt og med hende virkede det bare som om døgnet var for kort. Fergus' spørgsmål fik ham dog til at smile skævt og han rømmede sig lidt, før han nikkede.
"Agnes," bekræftede han. "Hun har et lille hus i Tudselommen. Ydmygt, men hyggeligt. Fantastisk smag i whiskey også..."
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 3:50:22 GMT 1
Fergus smilede et underholdt, næsten drenget smil over Terrance og hvis han havde været tyve år yngre, ville have have spurgt kollegaen om han kunne mærke tøffelsålen i nakken efterhånden. Det var i hvert fald det ansigtsudtrykket antydede. Professoren fnøs. "Ikke dårligt," svarede han imponeret. Kvinder og whiskey. Ingen ringe kombination.
Han sad i et øjeblik i tavshed og pulsede et par gange på piben, før en tanke slog ned i ham. "Agnes, siger du," bemærkede han forsinket. Han genkaldte sig billedet af Terrances dansepartner, der havde stået to par foran ham og Lucy til juleballet. Så fnøs han pludselig muntert. "Atterberry. Det var lige godt satans."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 3:55:22 GMT 1
Terrances smil blegnede lidt og han hævede et øjenbryn, som han pustede røg ud igen. "Ja, Atterberry? Hvordan...?" Han så uforstående på Fergus indtil det gik op for ham at hun selvfølgelig havde været hans elev og han sank en anelse mere sammen med hvad der kunne anklages for at være røde ører.
"Hun er treogtyve, ikke atten," brummede han, en smule forsvarsberedt.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 4:03:07 GMT 1
Det trak underholdt i Fergus' ene mundvig, som realisationen langsomt dæmrede. Han hævede øjenbrynene tydeligt af sin yngre kollega. "Aye," brummede han vidende og bakkede tålmodigt lidt på piben. "Jeg kender hende udmærket." Han så sigende på Terrance, uden at tænke på lige hvordan det kunne tolkes.
Heldigvis reddede han det øjeblikket efter. "Hun er lige så gammel som min unge. De hang nærmest sammen ved hoften, de to. Gør det stadig, formoder jeg." Han fulgte måske ikke altid helt så nøje med til at det var sådan noget han havde styr på. Det var da heller ikke det vigtigste. Det var til gengæld at hæve øjenbrynene lidt igen og se vurderende på Terrance. Det trak lidt op i det ene ar, som hans mundvig bevægede sig. "Ungt kød, Tweedy."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 4:13:12 GMT 1
Terrance havde skubbet sine bekymringer om aldersforskellen på tretten år væk, godt hjulpet af sunde diskussioner og virkelig mange gode kys. Agnes virkede ikke som en på treogtyve og hans reaktion på Fergus' afsløringer og kommentarer var at blive endnu mere rød i hovedet og skære ansigt.
"Tretten år," forsvarede han sig. "Tretten år og jeg har aldrig undervist hende. Hun har hovedet usædvanlig godt skruet på og hun... Vil have mig." Han tog en dyb indånding. "Har jeg reservationer omkring at indlede et forhold med så ung en kvinde? Ja. Betyder det i sidste ende noget for andre end hun og jeg? Nej. Der er intet uetisk i det, uanset om hun er Kennas veninde eller ej."
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 4:22:17 GMT 1
Fergus' mundvige sitrede igen, som Terrance begav sig ud i en længere dundertale. Imens bakkede den ældste af de to bare afslappet på piben og lod endnu engang røgen slippe ud i luften. Han vippede hovedet den mindste smule og så sigende på sin yngre kollega. "Ingen grund til at forsvare det, knægt," brummede han halvmuntert, men dog med et alvorligt udtryk i de mørke øjne.
"Det lyder i mine ører som om, at du mest af alt forsøger at overbevise dig selv," bemærkede han med en skuldertrækning og blottede tænderne lidt, som han lænede sig tilbage i stolen. Han havde ikke forsøgt at angribe Terrance. Tværtimod. Han konstaterede bare faktum og da han så på Terrance igen, var hans blik næsten mildt. "Det er vigtigere end hvad andre tænker. Hun er en god tøs, Agnes. Ikke noget dårligt sats."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 4:32:35 GMT 1
Terrance stirrede kort ned på piben, før han trak på skuldrene og så op. "Jeg er sgu selv overbevidst," sagde han direkte. Det sitrede i hans mundvige og han tog endnu et sug af piben, som han slap ud i et tungt sug.
"Lige nu virker hun perfekt. Og jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at fortjene den krop..." Han hævede øjenbrynene og stirrede op i loftet. "Kvinder er dejlige skabninger."
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Dec 30, 2014 4:40:34 GMT 1
Fergus lo hæst over Terrances drømmende konstatering og holdt afværgende en hånd op, signalerende at han ikke behøvede at få mere at vide. Han vippede dog alligevel hovedet anerkendende. "Så sandt som det er sagt, knægt," brummede han. Lige så meget som de også var frygtelige, men det skulle Terrance tidsnok gøre sine egne erfaringer med, hvis han ikke allerede havde.
Den ældste af de to professorer sukkede afslappet og strøg hånden lidt tilbage over håret, før han nikkede i retning af døren. "Der kommer ikke til at ske meget derude. Jeg kan holde skansen sammen med Gimpwinkle." Tilbuddet var tydeligt i hans blik. "Der er ikke meget ferie tilbage at gøre med, knægt."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 30, 2014 4:51:03 GMT 1
Terrance smilede smørret for sig selv og undlod uddybelser. Ikke at han havde haft planer om at komme med dem. Til gengæld hævede han begge øjenbryn over tilbuddet. "Sandt nok, men..." Han rømmede sig lidt, tøvende et øjeblik. Han var tilbøjelig til at følge kollegaens opfordring, selvom han vidste, at han burde blive på sin post.
"Det samme gælder langt de fleste hverdagsaftner, men derfor er vi alligevel til rådighed." Han trak på skuldrene og spurgte sig selv hvorfor han argumenterede. "... Jeg er jo ved Merlins bukser ikke en sekstenårig hormonredet lille kærlighedsprins," tilføjede han halvmuntert.
|
|