Et ubelejligt tidspunkt

[Brody Blance]

Brody var ikke i stemning til at føle sig smigret over, at Maggie var forelsket i ham. Han gjorde en overraskende imponerende figur i det bare ingenting, stående med et vredt drag om munden, som hun bed af ham.

"Det her handler ikke om min næse. Det handler om at du ikke indser hvor pisse upassende og farlig opførsel det er at lade ham være i dit hus. Og ud over at du risikerer at få os begge to slået ihjel eller forvandlet, så kan vi da lige liste navnene op på mængden af sponsorer, der vil være interesserede i mig, når de hører at jeg fucking sover under tag med en varulv!"

[Magdalene Abbey]

Maggies arme var faldet igen og hun borede neglene ind i håndfladerne. Det sved forræderisk i hendes øjenkroge og selv ikke den største mængde stædighed kunne hindre hendes underlæbe i at bæve den mindste smule. "Fint," røg det ud af hende og hun spændte hårdt i kæben, som hendes øjne truede med at løbe over.

Det var lige dele af vrede og lige dele fordi hun var såret. Hun slog af samme grund blikket bort. "Hvis det er sådan det er, så må du hellere finde et andet sted at sove." Hun så ikke på ham igen, men kravlede i stedet tilbage i sengen, uden at lægge sig. I virkeligheden ville hun virkelig ikke have at Brody gik. Tværtimod håbede en naiv del af hende, at han ville følge efter tilbage i sengen. Hun kunne dog ikke få sig selv til at se op på ham, velvidende om at det sandsynligvis ikke var det, hun ville læse.

[Brody Blance]

Brody slog ud med armene i en opgivende gestus. "Fint," svarede han sammenbidt, mere eller mindre i en parodi på Maggie, som blev ødelagt af, at han selv var mindst lige så ophidset som hun var.

Han hev sit tøj på i en vældig fart og tog tasken op fra gulvet, før han kastede et både vredt og såret blik ned på hendes skikkelse i sengen. "Hyg dig med udyret," vrissede han med tryllestaven i hånden, før han slog med den og en skærende lyd akkompagnerede hans forsvinden. Øjeblikket efter dukkede han op i det velkendte lille hus, hvor lyden vækkede hele familien og satte en alarm i gang.

Det var ikke hans nat.

[Magdalene Abbey]

Maggie slap en hul lyd, da et højt smæld signalerede at Brody havde gjort nøjagtigt som hun sagde. Rummet føltes pludselig meget tomt og Maggie følte sig temmelig ussel, på trods af at hun egentlig ikke mente, at hun havde gjort noget der var forkert.

Øjnene brændte værre end før og inden længe trillede tårerne ned over hendes kinder. Hidsigt forsøgte hun at tørre dem væk - uden meget held - og faldt sammen mod puden i den nu meget tomme seng, der stadig var varm, hvor Brody havde ligget. Selvom der stadig var timer til daggry, fik Maggie ikke mere søvn den nat og da hun stod op den næste morgen, behøvede resten af huset ikke stille spørgsmål, for at have en anelse om, hvad der var sket.

Tråd afsluttet