|
Post by Magdalene Abbey on Dec 29, 2014 22:38:14 GMT 1
Maggie åbnede døren ind til sit værelse forsigtigt for ikke at vække Brody. Det var midt om natten, men det havde ikke hindret hende i at stå op, lukke Hector ind og gøre en seng klar til ham. Der var ikke meget, hun ikke ville gøre for sin ven og det inkluderede en snak med sin kæreste, som efter al sandsynlighed ikke ville være nem. Det kunne dog vente indtil næste morgen. Så meget var hun helt sikker på. Så i stedet gabte hun og skuttede sig, som hun så lydløst som muligt krøb ud af slå-om-trøjen igen og forsigtigt gled ned under tæppet ved siden af Brody. Der var stadig nogle timers søvn at nå endnu.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 0:22:33 GMT 1
Brody var halvvågen, da Maggie kravlede ned i sengen til ham. Han missede lidt med øjnene og rakte halvt ud efter hende, før han i stedet endte med at løfte hånden og stryge den over ansigtet med et bredt gab.
"Talte du med nogen?" Han var ikke sikker. Det kunne lige så godt have været en drøm, men han havde alligevel en underlig fornemmelse, som han åbnede øjnene halvt og så på den lyshårede kvinde ved siden af sig.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 0:29:40 GMT 1
Det gibbede lidt i Maggie, da Brody talte. Hun gik i stå, siddende halvt og var påfaldende stille i nogle øjeblikke, før hun gled helt ned at ligge og trak tæppet godt over skuldrene. Det var tydeligt, at hun lige så godt kunne skyde en hvid pil efter sine ambitioner om at vente til morgen. Hvis hun var heldig, ville Brody være for træt til at tage sig af det.
"Det var Hector. Han manglede et sted at sove," svarede hun stille, en anelse varsomt og med en lille knude i mellemgulvet, som hun så afventende på Brodys silhuet i mørket.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 0:51:39 GMT 1
Brody slog øjnene op og vendte hovedet imod Maggie, pludselig helt vågen. "Hva?" Han rynkede panden kraftigt og kom op at sidde i sengen, så tæppet gled ned. Kulden tog han sig dog ikke meget af. "Er han her?"
Blikket hvilede lettere vantro på kvinden i midten af det hele. Hvordan kunne hendes vamle ekskæreste være der? "Du bad om forhåbentlig om at gå sin vej," fortsatte han direkte, men med en mistanke om, at det absolut ikke var hvad hun havde gjort.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 0:56:21 GMT 1
Maggies øjenbryn gled lidt op og på et øjeblik havde hun også glemt alt om trætheden igen. Hun skubbede sig selv op at sidde - noget mere roligt - og trak tæppet lidt med sig, for at dække det meste af natkjolen. Vinteren kunne mærkes.
"Selvfølgelig gjorde jeg ikke det," svarede hun lavmælt, men en anelse bestemt. Hun rynkede på brynene. "Jeg ville aldrig smide mine venner ud i kulden, når de ikke har andre steder at gå hen."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 1:01:50 GMT 1
Brody rynkede mærkbart på næsen og himlede med øjnene. "Jeg er sikker på, at han har andre steder," mumlede han, imens han knækkede lidt med nakken. Han vendte blikket imod Maggie og lignede med sit pjuskede hår og irritable ansigtsudtryk ikke ligefrem den troldmand, der havde haft to siders interview i alt for heksene sidste uge.
"Du kan ikke bare invitere en varulv til at sove på sofaen, Maggie? De er pisse farlige, han burde være i en kælder et eller andet sted!"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 1:10:10 GMT 1
Maggie stirrede på Brody. Måbende. Hun kunne have stikket ham en lussing for den kommentar, men i stedet knugede hun hænderne hårdt sammen under tæppet og tog en dyb indånding. "Han er en person," mumlede hun mellem sammenbidte tænder. "Ikke skidt under en støvle."
Hun så hårdt på ham, selv gennem mørket. "Hector kan ikke gøre for, hvad han er. Det er ikke ham, der er farlig, men de mennesker, der nægter at se det." Hun hviskede stadig, men hendes toneleje var alligevel en anelse skingert, som hun demonstrativt lod sig falde ned på hovedpuden igen.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 1:18:15 GMT 1
Brody hævede begge øjenbryn i svag vantro. "De mennesker, der prøver at holde verden sikker for at den slags ikke spreder sig? Det giver jo ingen mening. Seriøst, Maggie. Hvorfor er han her? Tog de ham ikke til fange til julefesten?"
Han stirrede ned på hende. Var det fuldmåne? Han ville ikke virke som en kujon, men det var trods alt acceptabelt nok ikke at være begejstret for at være under tag med et monster, der potentielt kunne slå en ihjel. Tilsyneladende var Maggie dog ikke enig.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 1:23:40 GMT 1
Brody lod sig tilsyneladende ikke overbevise og Maggie begravede i et øjeblik ansigtet i hænderne, som et lydløst suk slap ud mellem hendes læber. Da hænderne faldt igen, så hun frustreret op på Brody. "Uretmæssigt," svarede hun opgivende.
Hun rynkede kraftigt på brynene uden at sætte sig op igen. "Min mor brygger stormhateliksir og Hector tager den. Der er absolut intet at frygte, Brody."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 1:29:17 GMT 1
Et kraftigt fnys forlod Brody og han spændte i kæben. "Fantastisk," udbrød han, før han drejede rundt og rejste sig op, frustreret begravende hænderne i håret. "Din mor brygger en eller anden eliksir og din ekskæreste render rundt og hyler lidt i din baghave. Hvad fuck, Maggie?"
Han vendte sig imod hende og slog lidt ud med armene. "Han er en varulv. Hvorfor tror du folk undgår den slags?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 1:35:27 GMT 1
Maggie spærrede øjnene lidt op, da Brody pludselig kom på benene. Hun skubbede sig op på albuerne og så på ham med lige dele forbløffelse og vantro. Hun spændte kæben en anelse og skubbede sig da helt op at sidde.
"Det ved jeg ikke, Brody. Hvorfor tror du, at de gør?" Hun forsøgte at tale dæmpet og det lykkedes da også med mere eller mindre succes. "Mit bud er uvidenhed. Uvidenhed og fordomme. Gider du prøve at hidse dig lidt ned og i det mindste høre på hvad jeg siger?" Hun så skarpt op på ham.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 1:41:49 GMT 1
"Uvidenhed?!" Brody sænkede, modsat Maggie, ikke sin stemme. Han var ligeglad med om de blev overhørt. Hvis bæstet ville dræbe ham, prøvede han nok uanset. Heldigvis havde han sin tryllestav. "Hvad er det du siger? At du bare synes det er super at have et farligt dyr sovende på sofaen? Ville du invitere en trold til at flette dit hår?"
Han kørte en hånd igennem håret. "Hvor forelsket skal man være i sin ekskæreste for at vælge at overse, at han er en varulv?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 1:50:08 GMT 1
Stilheden rungede i et øjeblik. Så boblede vreden op og Maggie greb ud efter det første og det bedste og havde inden længe kylet puden efter Brody. "Er det det det handler om!?" udbrød hun vredt og baksede sig på benene i et virvar af dyne, før hun stavrede ud på gulvet og slog vredt ud med armene. "Tror du at jeg er forelsket i Hector?"
Hun fnøs spottende og tog sig til håret med begge hænder, som hun tog et par rastløse skridt. "Det har intet med det at gøre og du er en idiot for at tro det." Maggie vendte sig vredt mod ham igen og lod armene falde tungt. "Jeg prøver på at hjælpe en ven, som har det svært og som ingen andre vil tage sig af. Det troede jeg, at du ville forstå."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Dec 30, 2014 1:57:41 GMT 1
Brody var ikke angriber for ingenting. Han greb puden i den ene hånd og kastede den tilbage i sengen i en irritabel bevægelse. "Jeg ved sgu da ikke hvad jeg tror eller skal forstå, Maggie," vrissede han af hende.
"Der er ingen normale mennesker, der inviterer deres monster-eks til at komme og sove, imens de har gang i en anden. Det sker ikke i den virkelige verden!"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 30, 2014 2:07:48 GMT 1
En frustreret lyd undslap Maggie og hendes blik flakkede kraftigt i et øjeblik. "Er det hvad du regner mig for?" røg det lidt åndeløst ud af hende og hun så på ham med et såret ansigtsudtryk, der blev underbygget af et vredt drag om munden.
Hun begravede i et øjeblik ansigtet i hænderne igen, før fingrene forsvandt tilbage ind i den tykke manke af lyst hår. "Hvor mange gange skal jeg sige, at vi bare er venner? Jeg troede, at jeg havde gjort det temmelig klart, at det er dig, jeg er forelsket i."
Hun så frustreret på ham i et øjeblik, før hun slap håret og rystede på hovedet. "Det ville du måske kunne se, hvis du var i stand til at kigge ud over din egen næsespids."
|
|