Graham Blaine Brewster
Dec 29, 2014 17:01:02 GMT 1
Post by Graham Blaine Brewster on Dec 29, 2014 17:01:02 GMT 1
Graham Blaine Brewster
FØDSELSDATO 42, 1. januar 2067
NATIONALITET Født og opvokset i Edinburg, Skotland - nu lever han dog i Godricdalen.
BLOD Halvblods.
FACECLAIM Robert Downey Jr.
UDSEENDE At være dragetæmmer kræver at man har en vis muskulatur, så det har Graham naturligvis. Han er ikke nødvendigvis pumpet, men musklerne kan sagtens ses, hvis man kigger efter den slags. Han er hverken en lav eller høj mand, men et dejligt sted lige lidt imellem med sine 178 centimeter. Han bærer naturligt gevandter som har blålige nuancer -- og har for øvrigt altid gjort det - dog har han også en forkærlighed for sorte kapper, så dem har han garderobeskabet fuldt af. Han er ikke så glade for hatte, så dem bærer han kun til særlige omstændigheder - desuden er hans kranie ikke skabt til de hatte.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Graham er mildt sagt et stædigt æsel og en mand, der har sine egne veje. Han stoler ikke helt på andre væsner og hans forståelse for almene sociale sammenkomster er minimal. Han deltager gerne, men stod det til ham selv, fik han lov at sidde i sin hjemlige lænestol og pusle med sine små hemmelige projekter.
Han bryder sig generelt set ikke om mennesker, men har et par få kære, der dog alligevel får lov at tage plads i hans ellers travle liv. Han er en mand, der nok ville blive beskrevet som 'sær' eller 'umulig' af nogle og de har sådan set også ret. Han er umulig at finde ud af og han har sin helt egen tankegang, hvor andre nogengange bare må ryste på hovedet af ham. Det er dog vigtigt at få med, at Graham ikke er dum på nogen måde - han gider bare ikke besvære sig med at forstå det sociale aspekt af denne verden.
Istedet for at koncentrere sig om mennesker har han dog koncentreret sig om dyr, specifikt drager og hans forståelse og indlevelse med disse dyr er enorm. Man skulle næsten tro, at han var en menneskelig drage sommetider - han spyr spydige kommentarer, som drager spyr ild og han vil gerne have lov at bestemme og være for sig selv, ligesåvel som drager vil det.
På kærlighedsfronten kan man ikke forvente meget. Han har kun elsket meget få mennesker i denne verden og efter at have brændt fingrene adskillige gange, orker han ikke længere at investere sig selv i sådan noget pjat. Det betyder dog ikke, at hans flirtende natur er gemt væk - tværtimod. Han søger kvinders opmærksomhed, snupper et flygtigt lykkeligt moment og forsvinder ud af deres verden igen.
Alt i alt er der kun meget få mennesker der virkelig forstår sig på Graham. End ikke hans søster kan finde ud af det. Men dem der forstår ham - eller endnu bedre, ikke forsøger at ændre på ham - er han evigt loyale overfor.
SÆRLIGE EGENSKABER Ingen; han er blot en banal troldmand.
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Ravenclaw, 2085.
BESKÆFTIGELSE Graham er dragetæmmer.
TRYLLESTAV 12,5 tommer, Dragehjertebånd, Kirsebærtræ.
ANDRE EJENDELE Graham har den værste mest egoistiske og gnavne højtelskede kat ved navn Satan. Satan er 6 år gammel. Derudover ejer han en selvskrivende fjerpen - som han er meget stolt af. Han ejer også et kedelsæt i guld, som han fik i julegave et år for en ekstraordinær indsats på jobbet. Koste ejer han ikke - han bryder sig ikke om dem.
BAGGRUND
FAMILIE Mor: Betricia Brewster: Pensionist, men fuldtidsfan af Alt for Heksene, Halvblods, 72.
Far: Patrick Brian Brewster: Deltids-journalist på en lille lokal troldmandsavis, Halvblods, 78.
Søster: Mathilda Julianne Grace Charleston, Halvblods, Healer, 39.
Svoger: Daniel Charleston, Mugglerfødt, Auror, 40.
Niece: Carmen Grace Charleston, Halvblods, elev på Hogwarts, 14.
Nevø: Lionell Charleston, halvblods, elev på Hogwarts, 12.
Datter: Marion Williams, halvblods, elev på Hogwarts, 11. (Graham ved ikke, hun eksisterer)
BOPÆL Godricdalen.
HISTORIE
For at forstå Graham fuldt ud, bliver man nødt til at vide, hvad der skete ham. Han var for intelligent til verden som barn. Så enkelt er det.
Han forstod ikke at knække de sociale koder i tide og opførte sig derfor upassende, hvilket medførte, at nogen hadede ham som pesten og andre elskede ham; men uanset hvilken af de to - der var ikke noget midt imellem - var der ingen der rigtigt forstod, hvad der foregik i hans lille hoved. Graham elskede magien. Elskede at se teskeer røre rundt i kaffekopper af sig selv. Elskede at se opvasken klare sig selv. Elskede at han selv kunne få ilden i pejsen til at tænde ved blot at stirre intenst på den. Det var derfor meget naturligt, at han forventede, at komme på Hogwarts som 11-årig. Og det kom han da også.
Han blev en Rawenclaw-elev - et tegn på det intellekt, som folk ikke anede han besad. De troede han var dum - men sagen var den, at han var for klog til at forstå de banale ting et menneske skal forstå. For klog til at forstå hvor vigtigt det er at have den rigtige date til juleballet eller at gå med den rigtige farve kappe eller være en bestemt stereo-type. Han var ganske enkelt hævet over det.
Han klarede ubesværet de syv års skolegang - men hans sociale liv var noget mærkværdigt. Han elskede pigerne, men vidste ikke helt, hvordan han skulle omgås dem. Og alligevel faldt de få ham, en efter en. Der var i særdeleshed en, han rigtig godt kunne lide. Helen, hed hun. Og han formåede også at gøre hende til sin kæreste på syvende årgang. Dog var forholdet yderst destruktivt. Helen var en manipulerende kælling, som knuste mandens hjerte. Og der forstod han: Kvinder er ikke engle. Kvinder er faldne engle, som man ikke kan stole på - men også yderst tiltrækkende og umulige at holde sig fra. Han begyndte allerede her at lukke hjertet i. Hans tillid var blevet misbrugt - det skulle ikke ske igen.
Da Graham gik ud var der ingen tvivl i hans hjerte om hvad han skulle: Han skulle være politiker. Han havde bestemt det på forhånd. Men den plan gik i vasken efter han havde set dén. En walisisk fritgående grøn og vidunderlige drage i det skotske højland - han tog et friår i den skotske natur for at klare hovedet og komme lidt væk og så ændrede drømmen sig markant. Hans hjerte bankede for drager. Han ville arbejde med dem. Omgås dem hver eneste dag. Og det kom han til, da han som 20-årig fik er job som dragetæmmer i Wales - han arbejder derfor hovedsageligt med de drager der lever der, men har assisteret i fx Rumænien, når der har været krævende opgaver, hvor der var brug for ekstra arbejdskraft.
Han knoklede, og knoklede og knoklede. Og så var hun der lige pludseligt en dag. Emilia. En kvinde, hvis skønhed han aldrig havde set mage til. Det var ikke meningen, at han ville åbne sit hjerte igen, men det skete automatisk og inden han vidste af det, havde han atter fået en kæreste. En kæreste, som han elskede højere end livet selv - ja, højere end dragerne. En kærlighed, der gjorde umådeligt ondt, da hun en dag slog op. Pludseligt og brat - eller måske ikke alligevel. Skænderier havde fået deres forhold til at knække, men det, som Graham ikke vidste var, at Emilia var gravid. Med hans barn. På det her tidspunkt var Graham 31. Han troede, hun havde fundet en anden - sandheden var, at hun stak af. Hun ville ikke have hans barn og være en del af hans fremtid alligevel og Emilia selv blev overrasket over, at hun beholdt barnet. Graham fik aldrig af vide, at der var noget barn indblandet - og han ved det ikke den dag i dag.
Efter Emilia forlod ham var der noget der slukkede indeni og hans bitterhed begyndte at slå rod for alvor. Han søgte ly i alkoholens lune og nu knokler han røven ud af bukserne med at tæmme alverdens drager, mens han forsøger at få lov til at være i fred i sit hus i Godricdalen. Ikke engang hans søster kan tale fornuft til ham længere - noget i ham er ødelagt.
ANDET
BOXNAVN Tusenfryd
ALDER 17
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja