|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 3, 2015 22:20:57 GMT 1
Alana så forvirret på ham. Surfboard, skateboard. Det kom vel ud på ét. Og siden hvornår var Alastair mugglerentusiast? Hun nikkede igen. Okay, surfboard på vand og skateboard på hjul. Ikke at hun anede, hvornår hun nogensinde ville få brug for den viden igen.
"Har du overvejet at holde dig ude af ballade i bare fireogtyve timer?" spurgte hun. Der var kommet et sjældent, drillende smil på hendes læber. "Måske bare holde dig fra livstruende ballade?" Alana gav Alastairs hånd et forsigtigt klem. Han var tilgivet nu og hevet godt og grundigt af grillen. Nu ville hun bare hygge sig med ham, nyde at de havde juleferie.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 3, 2015 23:17:29 GMT 1
Alastair himlede forarget med øjnene. Han lavede ikke ballade. Han havde haft en god, god grund til at han var oppe på taget, selvom han ikke lige kunne huske den på stående fod. Desuden var han blevet meget bedre til at sige fra før det blev direkte livstruende.
Alanas smil og klem fjernede dog ethvert spor af irritation, påtaget eller ej. Han guidede hende rundt om et hjørne.
"Du har ret.. Har ikke lavet ballade i næsten et helt døgn!" Udbrød han forbløffet og slog hånden op for munden, "Kom, Alana! Vi er nødt til at finde noget man ikke må!"
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 6, 2015 21:03:52 GMT 1
Alana drejede om hjørnet, guidet af Alastair. Hun kæmpede hårdt for at holde nogenlunde styr på, hvor de var, og hvordan man fandt rundt. Hun brød sig ikke om at være afhængig af den jævnaldrende slange.
Der blev dog rigeligt for hende at tænke på udover at huske vejen, da Alastairs pludselig smækkede ideen om ballade på bordet. Overrasket stirrede hun på ham, ude af stand til at vurdere, om han rent faktisk mente det seriøst. Havde hun ikke gjort det klart, at hun ikke ville blandes ind i al den ballade? At hun alligevel altid lod sig overtale var irrelevant. "Nej, Alastair." Brugen af hans navn skulle understrege alvoren i hendes ord.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 7, 2015 15:40:32 GMT 1
Alastair rynkede lidt på næsen over Alanas mystiskede billede af ham, der fik hende til at tro at han var alvorlig. Var hans stemme ikke fjollet nok til at der ingen usikkerhed var? Han rystede vagt på hovedet og lo.
"Jojo.." fortsatte han, "Tror professor Thwaite sagde noget om at der muligvis boede enhjørninge i en nærliggende skov, skal vi ikke finde den..?"
Han vendte sig mod Alana med et grin der forhåbentlig gjorde det åbenlyst at det her heller ikke var noget han rent faktisk syntes var en god idé. Caféen var lige rundt om hjørnet.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 9, 2015 13:21:31 GMT 1
Alana rystede opgivende på hovedet og sukkede teatralsk. Det var efterhånden gået op for hende, at Aalastair bare lavede sjov. Den dreng var simpelthen ikke til at blive klog på - og hun fandt det egentlig ganske forfriskende. Han var impulsstyret og introducerede hende til en helt ny måde at tage livet på.
"Du er ikke rigtig klog." Et muntert glimt spillede i hendes øjne, som de drejede rundt om hjørnet. Endelig kunne hun se cafeen. At løvinden så havde mistet alle former for overblik over, hvor de var henne i forhold til hendes faster og onkel eller markedspladsen, var så en problematik, hun ikke brød sig om at dvæle for meget ved. Hun var sammen med Aalastair.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 9, 2015 16:40:52 GMT 1
"Nah.. Men det tænker jeg at du har styr på.." Svarede Alastair godmodigt. Han var blevet kaldt netop det før, men når det var Alana der kaldte ham det med stemmen der bar præg af hendes smil - havde han pludselig intet imod det. Han gav hendes hånd endnu et klem.
"Tilsammen er vi så både rigtigt og forkert kloge.." Konkluderede han med et dumt grin over sin egen vittighed og åbnede døren for hende så hun kunne træde ind. Hvilket viste sig at give ham frirum til at se hendes fulde figur, hvilket han fandt ud af han bestemt ikke havde noget imod.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 9, 2015 16:48:07 GMT 1
Alana kunne ikke tilbageholde et tøset fnis over Alastairs platte joke, der normalt ville have fremkaldt en opgivende himlen med øjnene fra den unge løvinde. Men der var noget over ham. Hun besvarede hans blide klem. Det føltes helt naturligt, og spredte en glæde i hendes system.
"Mange tak." Alana trådte ind på cafeen med et mildt smil. Sikke en gentleman, der sådan holdt døren for hende. Måske han ikke kun var ballade? Måske hun en dag kunne tage ham hjem for at møde hendes familie? Lyserøde ideer spredtes i hendes tanker, som hun så sig omkring i den lune cafe. Det var skønt at komme ind i varmen igen, og hendes tæer vrikkede fornøjet i de tynde velourbetrukne ballerinaer.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Jan 9, 2015 18:02:48 GMT 1
Alanas fnis fik kun Alastairs grin til at vokse yderligere og han trådte ind i caféen efter hende. Han havde været der et par gange i løbet af hans barndom, men det havde altid været en luksusting til fødselsdage eller den slags. Det var ikke det billigste etablissement i byen, men Alastair ville gerne imponere Alana lidt, så håbede han bare at han havde pengene til det.
Stolen holdt han ikke just for hende, det var lige gammeldags nok, men i stedet satte han sig overfor hende og var ikke sky for at række frem og tage hendes hænder i sine oven på bordet.
Hvis det her kunne vare for evigt ville det være helt okay med ham..
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Jan 9, 2015 19:05:39 GMT 1
Alana tog plads på stolen over for slangen. Det lod til at være et udemærket sted, bemærkede hun, som hun satte sig. Penge havde aldrig været et problem for hendes familie, og det faldt hende ikke ind, at det kunne være problematisk situation for ham. Hendes blik fandt straks hans. Alanas slanke fingre flettedes ind mellem Alastairs, og hun strålede fornøjet. Der kunne ikke være en bedre måde at starte ferien på end med ham over for sig på en hyggelig cafe. Hans fingre mellem hendes. Løvinden sukkede tilfredst og bød blot den skrøbelige tavshed, der sagde alt, mens de betragtede hinanden. closed |
|
