Ved springvandet

[Alastair Ó Catháin]

Tag: Alana Maverick-Bones
21/12

Det gamle springvand lå ikke ligefrem midt på pladsen; engang havde det været en brønd og ligget lige i centrum, da markedet havde været mindre, men siden pladsen over årene ikke havde udvidet sig jævnt til alle sider, var springvandet endt sådan lidt skævt til den ene side. Der var ikke engang vand i det mere, ud over den smule regnvand der samlede sig i bunden - nu et tyndt lag is.
Men for folk i Godric dalen var ganske ikonisk som et af de steder man aftalte af mødes, og derfor var Alastair ikke den eneste person der daskede rundt omkring den lille stenkonstruktion klokken lidt i to den dag.
Han spejdede rundt efter Alana og sukkede lidt. Ud over de der tydeligvis ventede på andre, var markedet generelt meget travlt, så tæt på julen. Et regulært virvar, var det. Måske skulle han havde valgt et lidt mindre befolket sted at mødes.

[Alana Maverick-Bones]

Det var ikke fordi Alana var direkte elendig til at finde vej. Okay, det var det, og mængden af mennesker, der væltede rundt i julestress på markedspladsen i Godricdalen gjorde det ikke just lettere for løvinden at danne sig et overblik. Carrans direktioner havde egentlig været ganske simple - indtil nu. Søgende fik hun, med en masse undskyldninger på vejen, kæmpet sig ind mod midten af pladsen udelukkende for, til sin store skuffelse, at finde ud af, at det ikke var der.

Tæt på bare at smide håndklæder i ringen kastede hun et forvirret blik omkring sig og fik endelig lokaliseret springvandet, dog uden at kunne få øje på Alastair. Forsigtigt fik hun klemt sig igennem mylderet og bevægede sig tættere på. Hvorfor i alverden havde han dig valgt det mest befolkede sted? Forvirringen stod malet i ansigtet på hende, som hun tog en runde rundt om sig selv.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair vippede op på sine tæer for at få et bedre overblik. Havde hun kunne finde det? Han fik øje på noget sort hår, men det var ikke Alana. Han sukkede og vendte sig for at se den anden vej.
Og der var hun. Alastair kunne næsten ikke lade være med at grine dumt.
Han skyndte sig over ved til der hvor hun stod, netop i tid til at hun vendte sig og de pludselig stod ansigt til ansigt. Alastair havde egentlig bare tænkt sig at hilse nonchalant, men nu følte han sig dum og stum og tør i munden.
"Erh.." sagde han.

[Alana Maverick-Bones]

Alana havde været så dybt optaget af hele sin jagt efter Alastair, at hun ikke havde opdaget slangen krybe op bag hende. Hun drejede hele vejen rundt og landede i sin udgangsposition for at træde et halvt skridt tilbage. Der havde han været, ikke mere end ti centimeter fra hendes ansigt.

En anelse skeptisk studerede hun Alastairs dumme smil, før hun rystede en anelse på hovedet - hovedsageligt for at skjule den lette sitren i mundvigerne. Alana var stadig irriteret over hans pludselige forsvindingsnummer dagen forinden og ville have ham til at være klar over det. "Hej." Det var svært at skjule sin begejstring for at se ham.

[Alastair Ó Catháin]

Alastairs smil flakkede lidt da han fornemmere en gradforskel i deres udtrykte glæde. Nå men det var måske også fjollet at han stod og lignede en spade og han skyndtee sig at skrue ned for både grinet. Han havde allerede sat en bevægelse i gang med intentionen om at kysse hende, men nu skiftede han mening og ændrede det på halvvejen til et akavet kram.
"Hey.." Svarede han lidt tamt og vippede lidt frem og tilbage på fødderne.
"..Det er et meget almindeligt sted at mødes." forklarede han og gjorde en sigende bevægelse til flokken omkring dem, "Skal vi gå et andet sted hen?"

[Alana Maverick-Bones]

Alanas normale kejtethed i selskab med det modsatte køn, var intet i sammenligning til hende i nærheden af Alastair. Det hele bevægede sig meget hurtigt, da han lænede sig ind med hvad der lignede intentionen om at trykke sine læber mod hendes. Alligevel gav det et svagt stik af skuffelse, da hans hoved pludseligt skiftede retning, og hun i stedet måtte nøjes med et kram. Hvorfor skulle han også være så besværlig?

"Tydeligvis." Hun nikkede langsomt og kiggede lidt omkring dem. Tøvende trak hun på skuldrene. "Det er op til dig. Du bor her." Alana smilede forsigtigt til ham.

[Alastair Ó Catháin]

"Jep. Lige her." Svarede Alastair alvorligt, "..Sover på den bænk derovre."
Han forstod godt hvad Alana mente, men kunne alligevel ikke lade være med at drille hende. Han slog ud med hånden mod en bænk og indså at den faktisk var i brug af to teenagere der praktisk talt sad oven på hinanden og snavede.
Alastair rømmede sig. "Nå men.."
Han havde faktisk overvejet hjemmefra hvad han ville lave men det virkede pludselig en smule uoverskueligt. Han lukkede et halvt sekund mens han prøvede at komme i tanke om hvad der havde stået først på listen..
"Har du spist frokost endnu?"

[Alana Maverick-Bones]

Alana himlede teatralsk med øjnene af ham. Alligevel sitrede det let i den venstre mundvige. Det der med at holde en fyr på pinebænken var svært.

De blå øjne fulgte Alastairs bevægelse mod de sammenslyngede mennesker, og et bryn hævedes. Hvad var det egentligt, han prøvede at komme frem til? Ville han også det? Der var kommet en svag rødlig nuance over hendes ansigt, da hun vendte blikket tilbage mod ham. Hurtigt greb hun spørgsmålet og emneskiftet, lettet over ikke længere at skulle tage stilling til parret på bænkens deling af mundsavl. Forsigtigt rystede hun på hovedet. "Ikke endnu, nej."

[Alastair Ó Catháin]

Det tog en smule af hans momentum at Alana ikke virkede helt så glad og smilende som de sidste to gange de havde setes og han rynkede brynene. Det kløede i ham efter at spørge om der var noget galt, men samtidig var det ikke et specielt oplagt sted at snakke.
"Der ligger en café ikke langt herfra." Sagde Alastair, "..kom."
Prøvende tilbød han hende sin hånd - opfordrende, ville han have kaldt det.. Men Alastair kunne ikke se sig selv, kunne ikke se de bedende øjne og havde ikke bemærket sin fremskudte underlæbe.

[Alana Maverick-Bones]

Alana kastede et blik på Alastairs fremstrakte hånd med ønsket om at fremstå skeptisk. Alligevel røbede det lette smil om hendes læber, og den svagt rosa farve i hendes kinder hende. Så lagde hun sin hånd i hans og betragtede deres fingre, som de flettedes ind mellem hinanden.

Tavst fulgte hun efter slangen igennem Markedspladsen. Alana havde i forvejen ikke det store overblik over, hvor de befandt sig eller hvor noget lå i den mere eller mindre fremmede by. Selvom hun havde besøgt den adskillige gange, havde hun ikke rigtig formået at kunne finde vej rundt endnu. "Såeh.." begyndte hun, udelukkende for at udfylde tavsheden, "Var det godt at se dine forældre igen?"

[Alastair Ó Catháin]

Alastair kiggede ned på deres indviklede hænder og måtte endnu en gang forundres over hvor naturligt det føltes. Det viste sig at kræve en del opmærksomhed at slå tværs over den befolkede markedsplads og samtidig bevare forbindelsen uden at støde ind i virvaret af mennesker. Først da de var ude i de mindre gader kunne han vende mere af sin opmærksomhed på at føre en samtale med Alana.
"Hm.." Sagde han tænksomt, det havde han faktisk ikke rigtig overvejet. Det var vel ganske hyggeligt, men hans forældre var der egentlig sådan bare, "Jo, det var rigtig.. Øhm.." Hvad var det nu for et ord han lige havde tænkt, "..hyggeligt."
Han kløede sig i nakken.
"Hvad med dig?"

[Alana Maverick-Bones]

Menneskene masede og skubbede sig forbi Alanas lille skikkelse, som hun blev trukket igennem mængden af julestressede troldmænd og hekse af Alastair. Det virkede alt sammen meget kaotisk omkring hende, og hun åndede lettet ud, da de endelig var kommet ud på en mindre gade, der ironisk nok virkede mere åben.

Hurtigt fik hun rettet på sin vinrøde kappe. Det var godt nok svært med kun én hånd til rådighed, men samtidig havde hun heller ikke lyst til at slippe slangens hånd igen. En anelse forvirret rettede hun blikket tilbage mod ham - havde et kort øjeblik glemt, hvad spørgsmålet, hun selv havde stillet få sekunder forinden, var. "Hyggeligt," skamløst stjal Alana hans valg af ord, før hun rettede sig selv: "Altså jeg ses jo først med mine forældre imorgen, men det var hyggeligt nok at være sammen med min onkel og tante." En anelse forvirret så hun rundt uden at have den fjerneste anelse om, hvor de var.

[Alastair Ó Catháin]

"Nårh ja."
Alastair kunne ikke præcis huske hvad det hun havde spurgt om, men selvom han havde ment at han havde fanget den generelle betydning, lod det til at der endnu en gang var sket en misforståelse. Det var åbenbart deres lod i livet.
"Derovre flækkede jeg engang fortanden." Informerede Alastair for at bidrage lidt kontekst til den ganske nydelige men ellers lidt intetsigende vej, "Ved du hvad et skateboard er?"
Han mente i hvert fald at det var denne her vej. Eller måske den ved siden af.. Pyt, det behøvede Alana ikke vide.

[Alana Maverick-Bones]

Alanas blik fulgte Alastairs pegen mod et hjørne, der i hendes optik lignede op til flere, de allerede havde passeret. Hun nikkede med påtaget opmærksomhed. Det lå ikke rigtig til hende at falde og flække fortænder eller komme slemt til skade. Vurderende betragtede hun slangen. Han virkede så.. Normal ude for slottet, langt væk fra sine hemmelige passager og sin imponerende viden.

De blå øjne blinkede et par gange, da det gik op for hende, at han havde stillet et spørgsmål. Så kom hun i tanke om det. "Er det ikke sådan en plade, mugglere bruger til at køre op ad bølger?" spurgte hun forsigtigt.

[Alastair Ó Catháin]

"Nej, det er et surfboard." Svarede Alastair nøgternt og kunne godt lidt mærke at han og Alana lod til at have bidt mærke i nogle andre ting i mugglerstudier end ham, "Et skateboard har små hjul."
Han nikkede indikerende til den ujævne stenvej med et dumt grin. Det var let at gå at sige at det havde været tåbeligt, men han havde faktisk startet ovre på bakken hvor vejen var glattere.
Desuden, hvis man stak ham et skateboard i hænderne lige da, ville han ikke kunne garantere med fuldkommen sikkerhed at han ikke gjorde det igen.
"Jeg var også ved at falde ned fra et af tagene engang.." Tilføjede han. Han vidste ikke helt hvorfor han gik og fortalte Alana om hvordan han nærmest døde flere gange, men det var de mest spændende historier han havde fra før Hogwarts.