Julestemning

[Alastair Ó Catháin]

"Overgiv dig nu..!" Råbte Alastair over sin skulder, mest af alt for at give sig selv tid til at samle mere ammunition, "..Og du slipper for at blive offentligt ydmyget."
Fire bolde havde han nu, plus dem der lå gemt ovre bag skuret. Med et ærlig talt lidt undervældende krigsråb gav Alastair sig til at spæne over mod den lille træbygning mens han slyngede den ene snebold efter den anden i kusinens generelle retning.

[Chrysanta Ó Catháin]

Som hun nåede fem i sit skjul bag busken, kastede Rys sig hurtigt over produktionen af flere snebolde. Alastairs råb fik en teatralskt hånlig latter frem fra hendes strube. "Aldrig!" hylede hun krigerisk som svar, før hun stak hovedet frem fra sit skjul. Bingo! Fætteren var ude i det åbne.

Hårdt fik hun slynget tre bolde afsted mod Alastair, før hendes opmærksomhed blev fanget af hans mål. Hurtigt sprang Rysse frem fra sit skjul og spænede efter ham, opsat på at nå ham, før han nåede sit lager af snebolde. At hans ben var længere end hendes, var ikke med i hendes overvejelser. "Stands, din feje snog!" Hun lignede et sagnvæsen, som hun rendte skrigende efter ham med sine viltre krøller strittende i alle verdenshjørner.

[Alastair Ó Catháin]

Snebolde kolliderede med Alastairs albue og ryg men hans frakke holdt tæt. Han skævede over skulderen og blev momentært helt forskrækket af at se den vilde kusine komme spænende. Han accelererede lidt mere og nåede deres destination først. Desværre var Rys lige i hælene på ham, så Alastair nåede ikke engang at samle sine snebolde op. Han skovlede sig bare en stor, dobbelt håndfuld af sne og lænede sig tæt op af skurets planker og ventede på at kusinen kom rundt om hjørnet.
Så skulle hun nok få.

[Chrysanta Ó Catháin]

Selvom Rys ikke altid var den i familien, der lade mest tanke i sine handler, var hun ikke helt lavet af ler. Skuffet over at se fætteren nå i læ bag skuret, ændrede hun retning for at tage den anden vej rundt. Det vistesig at være en meget god plan, da hun nåede om på den anden side og så fætteren med hænderne fulde af sne. Desværre var hendes snigeevner ikke, hvad D havde været, og det blev til en mosten igennem en noget besværlig busk for at komme hen til ham.

Pis. Ændring i taktik. Som en vild vaskebjørn kastede hun sig mod ham. I en brydekamp skulle hun nok vinde, vurderede hun selv.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair ventede.. Og ventede.. Sekunderne sneglede sig forbi med hans vejrtrækning det eneste han kunne høre, men han så ikke skyggen af kusinen.
Indtil en rumsteren pludselig kom fra den anden side af skuret. Lusket. Alastair tog et par beslutsomme skridt over mod busken hvor Rys lod til at sidde fast, hænderne parat til at give hende en velfortjent vasker.. Da hun pludselig kom springende ud imod ham!
Alastair greb hurtigt fat om hendes håndled og tog et hurtigt skridt tilbage for at få bedre fodfæste.. Eller prøvede.. Fordi der lod til at ligge en stor sten begravet under sneen, i hvert fald snublede han bagover.

[Chrysanta Ó Catháin]

Pis. Alastairs hånd, der lagde sig om hendes håndled satte en gigantisk stopper for hendes plan. Indtil han faldt bagover i sneen, og han fik revet hende med bag over. Et hyl fløj over grævlingens læber, som hun væltede ned over ham i sneen.

Ikke et sekund gik tabt, og Rys var hurtig til at skovle en masse sne ind mod fætterens krave. Nu skulle han bare få. Det blev dog noget besværligere af at han stadig havde fat i hendes håndled. Uelegant møvede hun sig væk fra Alastair og hev i sin arm.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair hvinede da sneen fandt sin vej ind under hans tøj og han forsøgte på en gang at afværge hendes hænder og selv fylde hendes ansigt med sne - ingen dele af hvilke gik særlig godt.
Rys prøvede at undslippe og Alastair forsøgte leende at forhindre hende. Den følgende brydekamp var hverken imponerende eller specielt værdig; det var svært at få solidt greb med vanterne eller et solidt fodfæste på det glatte sne.

[Chrysanta Ó Catháin]

"Ha! Du er en lille tøs, Ala!" Rysses humør var højt og hendes stemme hoverende, mens hun skovler sne ind i hans bluse til lyden af hans feminine hyl. Hans hænder padlede rundt, og satte gang i et latterhyl fra grævlingen. Det var en dejlig distraktion fra månedens kispus.

De to kejtede rundt, begge badet i sne. Hun havde gladeligt kastet sig ind i en brydekamp med Alastair, selvom de begge var hæmmede af tykke luffer, som for Chrysantas vedkommende allerede var drivvåde. Alligevel fik hun et tag om hans arme, som hun forsøgte at holde nede, mens hendes ikke voldsomt fleksible ben prøvede at skovle sne op på hans mave.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair havde forsøgt at tvinge kusinens ansigt ned i sneen da det lykkedes hende at låse hans arme, han sled imod hendes greb men nåede ikke at komme fri før han pludselig gøs da noget koldt rørte hans mave.
"Nåhåhåhåde!" Måtte Alastair endelig udbryde hvis han ikke ville have sin trøje stoppet fuld med sne. Det var dog svært at få udtryk sig tydeligt, leende og forpustet som han var. Det lykkedes ham endelig at sige: "Nåde. Nåde!"

[Chrysanta Ó Catháin]

Rys stoppede kortvarigt med at padle sne under fætterens bluse, da han pludselig kom med spruttende lyde. Kunne det være et råb om nåde? Rysses smil voksede straks - det var ikke fordi, hun var en dårlig vinder, men.. Okay, det var hun, når det kom til Alastair.

Fætterens udbrud blev mere ord og mindre sprutten, og Rys dumpede storsmilende ned ved siden af ham. Grinende daskede hun til ham. "Det er godt med noget sne, eh, fætter?" Hun grinede dumt og rystede lidt på hovedet, så der blev startet en hel snestorm fra hendes krøller.