|
Post by Aldrian Coppernan on Dec 28, 2014 22:03:48 GMT 1
Aldrian gik af Ministeriets gange med raske skridt. Inden i ham brændte en irritation, som havde varet ved i en hel time nu. Han skulle bare have beholdt varulven i cellen indtil efter mødet. Så ville alt dette have kunnet undgås. Og selvfølgelig - selvfølgelig - havde der været så mange voldelige tilfælde den sidste uge, at alle hans varulvetæmmere havde deres hænder fulde. Men Attwater skulle ikke slippe af sted med at lade hånt om Ministeriets retningslinjer. Hvem vidste, om han var vendt tilbage til Hogwarts for at få ram på den unge pige igen? Han måtte og skulle findes. Og hvis ikke hans varulvetæmmere havde tid, så måtte han bare finde en anden, som havde.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Dec 29, 2014 2:03:46 GMT 1
Kenna sad med næsen begravet i en rapport, da aurorkontorets leder sendte efter hende. Hun viftede fingrene af sin lærling og trådte ind på sin chefs kontor med det lille myr efter sig et minut senere.
"Dette er Mr. Coppernan, Hovedassistent for Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsner. De er underbemandede og kunne bruge jeres hjælp. Kinnaird og hendes lærling står til din tjeneste, Aldrian." Der blev nikket og Kenna vendte blikket imod manden med en neutral, afventende mine. "Hvad kan vi hjælpe med, Sir?"
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Dec 30, 2014 0:27:24 GMT 1
Aldrian havde haft en kort samtale med Kinnaird's chef omkring hans problemer. Heldigvis var han efterhånden så godt kendt i ministeriet igennem sit arbejde, at han havde muligheder for at lave et stunt, som det han var i gang med. Da han blev præsenteret for Kenna og hendes lærling nikkede han venligt og sagde goddag, som det sig nu engang hør og bør, men ventede derefter, til chefen havde talt færdig og forføjet sig, med at henvende sig til kvinden foran ham. Lærlingen ignorerede han fuldstændigt.
Da Kinnaird selv talte til ham først, slog Aldrian's facade i gear og han sendte hende et smil. Ikke for venligt, ikke for koldt, præcis som han havde lært. "Jeg har et lille varuvleproblem, som min egen afdeling desværre ikke kan håndtere for øjeblikket. Vil du ikke sidde?" Han gjorde en mine imod stolen på den anden side af bordet og satte sig selv til rette, inden hun svarede.
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 1, 2015 15:44:52 GMT 1
Kenna fandt det absurd, at hendes chef forlod sit eget kontor for at overlade det til hovedassistenten, men hun ytrede ikke et ord. Heller ikke da han mageligt placerede sig i kontorchefens stol. I stedet pegede hun sin tryllestav imod den stol han havde gestikuleret imod og den rystede lidt, før der stod en magen til umiddelbart ved siden af den. Hun og hendes lærling satte sig i hver deres og Kenna så afventende på Coppernan.
"Hector Attwater?" Hun gættede, men det var et informeret gæt. Ingen, der havde været til juleballet, var vist gået glip af hændelsen der.
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 2, 2015 13:13:59 GMT 1
Aldrian så til med et neutralt ansigtsudtryk, da den anden duplikerede sin stol, således at lærlingen også kunne sidde. Personligt ville han aldrig have gjort det. Hvordan skulle lærlingen ellers nogensinde lære at finde sin plads i Ministeriet? Men han sagde ingenting. På trods af hans position i Ministeriet var dette ikke noget, han kunne blande sig i.
Han smilede dog venligt, da hun uden videre dikkedarer gik til sagen. Her var en kvalitet, han satte pris på. "Præcis." Han nikkede og ansigtsudtrykket fik noget irriteret over sig ved tanken om varulven. "Han har holdt sig væk fra vores aftalte møde. Og han er farlig. Vil du hente ham ind for mig?"
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 2, 2015 18:49:41 GMT 1
Kenna hævede et øjenbryn over spørgsmålet. Hendes mundvige sitrede svagt. "Som jeg forstår det, har jeg intet valg, Sir" konstaterede hun roligt, men med et muntert glimt i øjnene. Hun var en næsten nyuddannet auror. De opgaver hun fik, løste hun.
"Har vi nogen mistanke om hvor Mr. Attwater befinder sig?"
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 2, 2015 21:58:42 GMT 1
Aldrian så tilbage på kvinden foran sig med tilsvarende morskab i blikket. "Jeg foretrækker altid, at mine medarbejdere - eller i dette tilfælde min kollegas medarbejdere - frivilligt tager imod opgaven." Han lod det blive ved det, eftersom den anden tydeligvis ikke mente noget med sin kommentar. Havde hun sat sig imod - og samtidig havde en god grund hertil - ville han ikke have tøvet med at finde en anden til jobbet.
Han rettede sig lidt op i stolen og fandt et stykke papir frem fra en inderlomme i sine gevandter. Papiret var foldet pertentligt sammen og han rakte det til Kenna. "Her er adressen på hans hjem og på enkelte andre steder, vi har formodninger om, han kan finde på at være. Skulle alt andet slå fejl, har vi også en liste over kendte varulve-samlingssteder på afdelingen, som du kan få."
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 3, 2015 1:55:23 GMT 1
Kenna tog imod sedlen og skimmede den hurtigt, før hun nikkede. Hun smilede barskt. "Vi får altid dem vi sætter ud efter, Sir," svarede hun, inden hun rejste sig og hendes lærling med.
"Var der andet? Ellers vil vi komme afsted. Hellere før end senere med disse varulve, ikke sandt?" Hun hævede begge øjenbryn en smule og gav et nik imod gangen til sin lærling.
|
|
|
Post by Aldrian Coppernan on Jan 3, 2015 19:59:31 GMT 1
Aldrian var både glad og tilfreds med den effektivitet auroren udstrålede. "Det er jeg ikke i tvivl om." Han rejste sig også og sendte hende et smalt smil ved tanken om den fare, varulvene udgjorde for samfundet. Heldigvis lod det til, at den unge kvinde også var klar over, hvad det var for en opgave, hun skulle igang med. "Ikke for øjeblikket. Tak for hjælpen Ms. Kinnaird." Han åbnede døren og lod dem gå ud først, hvorefter han selv fulgte efter og gik hen for endnu engang at takke Kenna's chef, som stod i nærheden for hjælpsomheden. *Tråd lukket*
|
|