Selv i skjul skal ingen fryse

[Hector Attwater]

Hector nikkede til hendes ord og tog en tår af sin te, mens han forventede at hun gav sig til at gå. Da hun ændrede mening løftede han derfor forbløffet sine øjenbryn, hvorefter han rynkede dem i en tænksom mine. "Du er velkommen til at blive.. jeg skal bare i bad.. ministeriet var ikke ligefrem et kroophold" Bemærkede han og smilede skævt til hende, inden han satte teen fra sig og gik hen mod døren ud af køkkenet.
"Bare føl dig hjemme.. selvom.. du har jo også været her en del.. " Bemærkede han og vendte sig flygtigt om inden han gik ud af køkkenet og ind på gæsteværelset for at finde de håndklæder Maggie havde lagt frem til ham tidligere.

[Philippa Blythe]

Philippa nikkede, og så lidt efter ham i det han forlod køkkenet, inden hun vendte blikket ned mod sin kop igen. Så løftede hun blikket, og det gik først rigtig op for hende der igen, at det faktisk var hendes venindes hjem hun stod i lige nu.

Philippa rystede svagt på hovedet i et forsøg på at slå lidt fornuft ind i hovedet på sig selv. Så lagde hun begge hænder om kruset og begav sig ind i stuen. Som det første – og ikke særlig overraskende – søgte hun straks hen mod boghylden. Hun studerede dem alle kort, men der så ikke ud til at være mange hun ikke havde set før, så i stedet gik hun videre, og stoppede op ud for de babybilleder Maggies forældre havde hængt op af hende og Katie. Hendes læber krusede sig straks opad, og hun placerede to finger mod sine læber, mens hun lo lidt for sig selv.

[Hector Attwater]

Det var virkelig utrolig dejligt at komme i bad, han havde ikke følt sig så ren længe, da han igen trådte ud af badeværelset iført noget af det tøj hun havde taget med. Han havde det dog utroligt varmt efter badet, så han havde kun lige taget sin skjorte med ned i stuen uden at tænke over at han havde ar på sin ryg som hun ikke havde set.

Hector stillede sig bagved hende og betragtede billederne med et smil. "De var søde på det tidspunkt var de ikke?" Bemærkede han og strøg fingrene gennem sit våde hår, så det næsten så ud som om det var strøget tilbage med voks.

[Philippa Blythe]

Philippa stod stadig og betragtede billederne da Hector viste sit ansigt i stuen. Hun vendte sig ikke om, men lod øjnene forblive på den yngre version af Maggie, mens et varmt smil til gengæld blev tydelig på hendes læber efter hans ord. ”Jo, hvem havde troet af Maggie kunne se så nuttet ud”, jokede hun, og tog en god tår af sin te, i det hun vendte sig om mod Hector. Først her blev hun ultra opmærksom på hvor tæt han stod, og hun var tvunget til at presse tre af sine midterste fingre mod sine læber, så alt teen ikke røg ud af munden igen.

Philippa sank teen, og formåede at placere sit krus på hylden bag hende, stadig med sit blik fæstnet på Hector. Hun smilede skævt. ”Var det et .. godt bad?”, spurgte hun af mangel på et bedre samtaleemne, og var ikke i stand til at skjule den akavethed, der skyldtes at Philippas erfaringer med fyre var kommet ret sent.

[Hector Attwater]

Hector trak på skuldrene og kløede sig overvejende i nakken mens han nikkede. Han vendte sig derefter om uden at tænke over at arene på hans ryggen var en anelse chokerende og gik lidt væk fra hende med sin taske, mens han forsøgte at finde et bælte deri. Da det var fundet tog han det på og trak derefter skjorten på, inden han vendte sig mod hende igen. "Jeg kommer til at sende dig en besked om hvor jeg befinder mig, det er vigtigt du destruere den så hurtigt som muligt. Jeg bliver den eneste der kan informere om stedet, i tilfælde af ministeriet kommer rendende og tror i ved hvor jeg er.." Forklarede han alvorligt mens han knappede sin skjorte og overvejede om han havde glemt nogle vigtige detaljer. "Det er en utrolig praktisk besværgelse" Han smilede til hende og lod hænderne falde, da han havde knappet sin skjorte, der dog var blevet knappet skævt.

[Philippa Blythe]

Philippa så indgående på Hectors ryg og fik en lille knude i maven ved synet. Hun var vokset op med at se sin far komme hjem fra arbejde med skrammer stort set hver dag, men det her var noget andet. Her synes arrene næsten at skrige af smerte.

Philippa vendte straks blikket mod hans øjne da han drejede rundt igen. ”Selvfølgelig”, svarede hun ham i et toneleje der fortalte at hun mente de ord dybt alvorligt. Hendes ansigtsudtryk udtrykte da heller ikke andet end seriøsitet. De blå øjne og den røde mund blødte dog op da blikket gled nedad mod hans skjorte. Hun fniste lidt. ”Må jeg?”, spurgte hun, men ventede ikke på svar, men begyndte i stedet lidt akavet at knappe hans skjorte op der hvor det var gået galt for ham. ”Så”, sagde hun da hun var færdig, og trådte et skridt bagud, inden hun løftede hagen en smule, for at se op på ham. ”jeg vil holde øje med din lejlighed mens du er væk”

[Hector Attwater]

Hector så på hende med et varmt blik mens hun knappede hans skjorte rigtigt og var tæt på at stryge hende hen over kinden, men så trådte hun et skridt tilbage og han faldt ud af sit anfald af ømhed. I stedet smilede han blot og nikkede, mens han stak hænderne i lommerne. "Tak. Det lille hus skal nok få lov til at stå. Jeg tvivler på nogen kan finde noget værdifuldt der.. Så længe det ikke gror til" Sagde han og grinede afdæmpet, hvorefter han så smilende på hende. Han havde lyst til at sige farvel til hende, men på en eller anden måde føltes det lidt som om det var ved at ske.