Selv i skjul skal ingen fryse

[Philippa Blythe]

Hector Attwater

Philippa var blevet vækket tidligt om morgenen af Hectors ugle. Hun kom straks på benene, og fik hurtig trukket noget tøj ned over kroppen, og stadig i gang med at sætte håret op i en rodet knold, bevægede hun sig hen mod Hectors lejlighed. Philippa brød sig ikke om at skulle rode i hans ting, men bed det i sig, og skyndte sig bare at få samlet de ting sammen han havde bedt om. Tasken Philippa havde medbragt var ikke stor, men hun havde brugt en uopdagelig udvidelsesbesværgelse, så der var plads til alt han behøvede. Philippa tænkte at det ville se mærkeligt ud hvis hun troppede op hos Maggie med en stor taske sådan uden videre.

Philippa nåede Godricdalen, og fandt hen til Maggies hus uden større problemer, da hun havde været der ofte før. Hun bankede på tre gange. Så et til et par sekunder efter.

[Hector Attwater]

Hector havde stadig ikke kommet sig helt over oplevelsen i ministeriet, men han havde fundet kræfter til at sende end ugle til Philippa og stort set bede hende om at bryde ind i hans hus og hente nogle ting. Han turde ikke selv tage tilbage til Hogsmeade og var glad for at hun gad hjælpe, selvom det krævede en del af hendes tid. Han var den eneste hjemme da hun ankom og lukkede hende derfor selv ind. "Godmorgen Pippa, tak fordi du gad hjælpe.." Sagde han med et smil der ikke nåede hans øjne og lod hende komme indenfor, mens han rodede lidt rundt i sit hår. Han havde taget en løs skjorte på over sine natbukser og så en smule hærget ud, med skægstubbe og hår der strittede til alle sider.

[Philippa Blythe]

Det var først da hun stod udenfor og ventede at det for alvor ramte hende hvor nervøs hun havde været på Hectors vegne. Og hvor lettet hun var over at han var uskadt – så uskadt man nu kunne være efter sådan en oplevelse. Da døren blev åbnet spærrede hun kort øjnene overrasket op over at det var ham der åbnede. Synet af ham gav hende derefter en pludselig lyst til at kramme ham, men endte med bare at smile mildt, og træde ind, da han trådte til side.

”Her er alle dine ting .. og måske et par ekstra som jeg tænkte du kunne bruge”, sagde hun, og rakte tasken frem mod ham. De grønne øjne hvilede roligt på ham, og skjulte, at det gik hende en smule på at se ham i den tilstand. ”En bekendt fortalte mig hvad der var sket.. Jeg forsøgte at lede efter dig, men de havde vist allerede..”, hun stoppede, og kløede sig lidt i nakken, mens hun så rundt, lidt på udkig efter Maggie et sted. Hvis hun var her ville hun vel vise sit ansigt på et tidspunkt. ”Godt at se at heller ikke ministeriets kløer kan skræmme livet af dig”, tilføjede hun lidt efter, og læberne fik lov til at kruse sig lidt opad, selvom ansigtet stadig lå i seriøse folder.

[Hector Attwater]

Hector så en anelse bedrøvet på hende og smilede halvhjertet mens han trak på skuldrene. "Det var ingen ferietur men jeg overlever" Derefter fulgte han hendes blik rundt og smilede undskyldende. "De andre er desværre ikke hjemme lige nu, men har du ikke lyst til en kop te? Jeg tror godt jeg kan finde ud af at bestyre deres køkken" Han tog imod tasken og stillede den i entreen, så længe han havde sin tryllestav havde han ikke behov for andet lige nu. Derefter så han flygtigt på hende og gik så mod køkkenet hvor han satte noget vand over.
"Havde du ellers en god fest?" Spurgte han og vendte sig mod hende mens han lænede sig op ad køkkenbordet.

[Philippa Blythe]

Philippa bed tænderne sammen. Hun havde altid været utrolig konfliktsky, men måden ministeriet valgte at gøre tingene på her for tiden gjorde hende vred, og gav hende lyst til at gøre noget.

”Ellers kan jeg”, sagde hun, og afslørede sine tænder i et let smil i det hun passerede ham, for at bevæge sig mod køkkenet. Mens han satte vand over fandt hun to krus frem – hun havde trods alt været i hjemmet et par gange. ”Den var fin..”, svarede hun ham, men havde ikke spor lyst til at snakke om festen – ikke når den var endt så grusomt som den var endt.

Philippa drejede ansigtet mod ham, så øjnene fastlåste sig i hans, mens hun lænede sig ind mod vasken, med sine arme krydset hen over maven. ”Hvad har du tænkt dig at gøre nu?”

[Hector Attwater]

Hectors øjne fulgte Philippa da hun kom ind i køkkenet og han smilede bedrøvet til hende over hendes spørgsmål. Han ville ønske han havde en plan, men faktum var at han ikke havde nogen ide om hvad han skulle stille op. Han kunne ikke leve sit liv på andre menneskers hjælpsomhed og det var i øjeblikket hans eneste udvej.
"Det ved jeg ikke.. jeg skal finde arbejde.. men hvem vil ansætte en kriminel varulv?" Spurgte han og ventede ikke på hendes svar. "Jeg ender nok med at tage ud i skoven og bo når vejret bliver varmere"

[Philippa Blythe]

Da vandet var klart hældte hun det op i hver deres kop. Uden at tænke yderligere over det begyndte hun at finde mælk frem til ham, og stillede det på pladsen mellem dem.

Philippa gnavede svagt i sin underlæbe. Hun ville gerne give ham forhåbninger, men selv hun vidste at det ville blive svært for ham – især nu efter juleballet. Det næste fik hende til gengæld til at rynke brynene frustreret sammen. ”Men skoven.. bliver det ikke .. ensomt”, sagde hun, og så kort helt bedrøvet ud, ved tanken om at han skulle bo derude alene.

[Hector Attwater]

Hectors blik blev tomt over hendes ord og han trak på skuldrene. "I det mindste ville jeg ikke gøre mere skade der" Sagde han og havde glemt alt om teen, da han i stedet faldt i staver mens han grublede over sin fremtid. Han havde svært ved at skjule sin magtesløshed, hans situation var alvorlig og uløselig. Han havde endda overvejet at tage til udlandet, men han kunne ikke få sig selv til det. Han havde noget at tabe, han kunne ikke miste sine venner, ikke igen, så meget var han kommet frem til i sin tid i ministeriets celle.

[Philippa Blythe]

Hans ord gjorde hende tung om hjertet. Philippa trak sit blik tilbage, og pillede lidt ved håndtaget på kruset, dog uden at løfte det fra bordet. ”Men.. Hvilken skade? Hvad der skete til juleballet var et uheld.. Det kunne være sket for enhver..” Philippa skubbede den stadig varme te fra sig og gik et par skridt hen mod hvor Hector stod. ”Det vil ikke blive nemt at blive her, du vil møde modstand, og det vil vise sig hvem der virkelig er dine venner.. Men hvis du tager derud.. Så lader du ministeriet vinde.. ”, hun stirrede ligefrem på ham, og havde tydeligvis sagt for meget, selvom sådan noget ikke gik op for hende.

[Hector Attwater]

Hector forstod ikke hendes logik og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke udsætte Abbey familien for farer Philippa. Hvad ville du selv gøre, hvis hun tilbød at beskytte dig, men du vidste hun kunne miste alt?" Spurgte han og smilede venligt.
"Skoven er ikke lig med at smide håndklædet i ringen, jeg skal nok give dem alt hvad jeg har" Han blottede tænderne i et skævt smil og så hende i øjnene. Derefter løftede han sin hånd og strøg hendes hår bag øret med et varmt blik. "Men jeg sætter pris på din bekymring"

[Philippa Blythe]

Philippa sank en klump. Hun sagde intet, men det var tydeligt i hendes øjne, hvad hun ville gøre. Hun ville til hver en tid opgive alt hvis det kunne sikre hendes venner. Philippa frøs halvt da hun mærkede hans fingre mod hendes hud. Hun kunne mærke en svag sitrende følelse i kinderne, så hun vendte hurtigt blikket nedad, men så op igen kort tid efter.

”Jeg har tit været på arbejde med min far derude.. Jeg kan komme med mad til dig når du har brug for det..”, tilbød hun, stadig ikke tilfreds med tanken om at han skulle tilbringe så meget tid derude alene.

[Hector Attwater]

Hector så på hende med et varmt blik, mens han smilede mildt og lod hånden falde igen, på trods af at han havde lyst til at ae hendes kind. Det var dog ikke ligefrem det rigtige tidspunkt at give løfter han måske ikke kunne holde og hun fortjente at finde en der kunne give hende en rigtig familie og tryghed.
"Tak" Sagde han og tog derefter fat om sin tekop på køkkenbordet og pustede lidt på vandet. "Det er slet ikke så slemt at bo i telt. I det mindste kan jeg være i fred" Han smilede en anelse til hende efterfulgt af et optimistisk blik.

[Philippa Blythe]

Philippa sukkede blidt, og nikkede så, som tegn på at hun opgav at overbevise ham om at der var bedre muligheder for ham end skoven. ”.. Og jeg var ellers lige begyndt at synes om dig”, sagde hun, og øjnene spillede så muntert, som det nu var tilladt under omstændigheder som disse. Hun hentydede tydeligvis til deres første møder – dengang hun kun havde set ham som en arrogant mand med dårlige manerer. Sådan tænkte hun ikke længere.

[Hector Attwater]

Hector så undersøgende på hende og smilede en anelse, hvorefter han skar en grimasse og løftede sine øjenbryn mens han kløede sig i hovedbunden. "Og jeg om dig.. " Svarede han og overvejede hvordan han skulle komme ud af denne situation uden flere akavede øjeblikke.
"Men så er det godt at du kan komme på besøg" Han blottede tænderne i et stort smil og drak en tår af sin te, mens han forsøgte at lade være med at tænke over hvor køn hun egentlig var. Han blev nødt til at blive på måtten, ingen forhastede handlinger længere.

[Philippa Blythe]

Philippa nikkede, og nu havde hun brug for at løfte sit krus, som havde hun en ide om at den kunne skjule de røde kinder der var på vej. Philippa tog en god tår af den te der ikke var så varm mere, og klarede så halsen, inden hun førte en hårtot om bag øret. ”Jeg må vel også hellere til at komme af sted igen”, sagde hun, dog uden at gøre meget for at gøre en realitet ud af de ord. Hun rømmede sig. ”Med mindre.. selvfølgelig .. at du ikke har lyst til at være alene”, Philippa havde overhovedet ingen anelse om hvorfor hun netop havde sagt det. Måske var det tanken om at han skulle bo ude i den skov helt alene, der gav hende ideen om at han gerne tilbragte så meget tid med folk nu som muligt.. Måske lå der en anden grund bag.