Do they know it's Christmas

[Alana Maverick-Bones]

Callista Reynard

21. December, 2109

En invitation fra Carran i sidste øjeblik havde ført til en omvæltning i Alanas juleplaner. Forsigtigt bankede hun knoerne mod døren til Callistas værelse. Det havde været et travlt halvår, og ærligt havde Alana ikke set så meget til kusinen, som hun havde håbet på. Selv til juleballet, havde hun kun set den mørkhårede ravn i små glimt. Ganske vidst havde hun heller ikke selv været voldsomt deltagende i storsalen, men havde vimset rundt med Alastair alle andre steder det meste af aftenen.

Callistas stemme lød bag døren, og Alanas fingre glattede hurtigt skørtet på den sorte kjole ud. Den var blevet en anelse krøllet på togturen til Godricdalen. Langsomt åbnede hun døren til kusinens værelse. "Hey." Et bredt smil lyste hendes ansigt op.

[Callista Reynard]

Callie rettede sig op i stolen og løftede blikket fra sin dagbog, som hun klappede sammen hvor hun var nået til. Hun blev siddende i de behagelige natbukser og den store, varme trøje, der næsten kunne dække hendes knæ, når hun trak dem helt op til sig som nu.

"Hej Lanie," hilste hun med et smil og et lille vink, imens dagbogen blev trykket ind til brystet.

[Alana Maverick-Bones]

Forsigtigt bevægede Alana sig ind på Callistas værelse, da først kontakten var blevet etableret. Uden yderligere snak fik hun krydset afstanden mellem hende og kusinen, før hun lagde armene om denne i et kram. Selvom de gik på skole sammen, var det sjældent de virkelig fik talt, hvilket også var en af grundene til, at Alana havde glædet sig sådan til at besøge Reynard-familien.

Storsmilende slog hun sig ned på Callistas seng. Der var så mange ting, hun ville sige og spørge ind til, men et eller andet sted vidste hun virkelig ikke, hvor hun skulle starte. Adam, Alastair, hvordan det gik med skolen. "Glædelig jul!" Sikkert emne. Så typisk hende. "Eller du ved.. Snart jul."

[Callista Reynard]

Callie drejede stolen, så hun sad vendt direkte imod kusinen og kunne betragte hende med de ofte så alvorlige, brune øjne. Hun trak dog lidt på smilebåndet over den altid lidt underlige stemning imellem de to. De var ofte de eneste piger i flokken, men på en eller anden måde havde de alligevel ikke vanvittig meget andet tilfælles end at være i familie med hinanden. Det betød helt sikkert noget, at Callie var den eneste pige i familien med willieevner.

"Glædelig jul." Hun knugede dagbogen lidt tættere og rykkede en anelse på sig. "Hvor længe bliver du denne gang?"

[Alana Maverick-Bones]

Alana fulgte kusinen med blikket, da hun drejede rundt. Teatralsk. Smilet var henfaldet til en svag trækning i den ene mundvige. "Kun til den toogtyvende - lidt efter morgenmad." Hun nikkede langsomt og kiggede lidt rundt på værelset. Det var svært ikke at gøre det mere akavet ved at udfylde rummet med ligegyldige lyde som klikken med tungen eller andet. Alligevel styrede hun sin trang. "Min mor vil jo gerne have, vi alle er samlet inden for hendes hjems fire vægge i god tid op til jul."

Igen nikkede hun langsomt - nok mest for at have noget at tage sig til, før blikket fandt tilbage til kusinen. "Men vi kommer jo tilbage her efter jul - der er Keiran også med."

[Callista Reynard]

Callista nikkede lidt. Hendes mor og far delte den holdning og selvom en stor jul med hele familien Bones - eller Reynard - ville være ganske hyggelig, så havde hun det fint med at nøjes med den lille familie den ene dag. Gaverne var delt ud til alle andre hjørner og afkroge.

"Har Kieran det godt?" Hun smilede lidt og lagde forsigtigt sin dagbog fra sig på skrivebordet. Der kunne skrives videre i den senere, hvis behovet meldte sig.

[Alana Maverick-Bones]

"Ja, han har det udemærket." Alana nikkede lidt og lod blikket glide rundt i lokalet. for at være ærlig, havde hun jo ikke snakket så meget med Keiran på det sidste - udover lige til juleballet, hvor hun havde fundet ud af, han gik og rodede med nogle problemer. Alligevel føltes det underligt at sidde og snakke med kusinen om.

"Hvad med dig? Jeg hører, du fulgtes med Præfekt Philips til juleballet?" Alana hævede brynene i en tavs opfordren.

[Callista Reynard]

Callista antog en lyserød kulør og så over imod døren. Hun ville ønske, at hendes far eller mor havde kaldt på hende i det øjeblik, men der kom intet nedefra stuen og i stedet vendte hun blikket tilbage imod kusinen.

"Du kunne jo se det med dine egne øjne," svarede hun dæmpet, imens det skurrede lidt i hendes mellemgulv ved tanken om den indledende dans og i det hele taget det, at hele Hogwarts havde haft mulighed for at se hende med skolens mandlige præfekt. Hele skolen - og alle tilstedeværende familiemedlemmer. Hun rankede sig lidt. "Jeg hørte, at du var ved at prikke øjnene ud på Miles Heeney? Jeg applauderer tanken generelt. Men hvorfor?"

[Alana Maverick-Bones]

Alana fulgte Callistas blik mod døren med en voksende trækning opad i venstre mundvige. På den anden side, hvis det havde været hende, der sad i samme situation, havde hun nok gjort mere eller mindre det samme.

"Prikke, stikke, kradse. Hvad der nu lige var mulighed for." Hun rystede opgivende på hovedet, som det kom tilbage til hende. Følelsen af hans blik, der gled sultent over hendes skikkelse. Lyden af truslen i hans ord. Hun så ned mod sine fødder. "For at være Miles Heeney," mumlede hun og tilføjede så: "Det burde simpelthen ikke være muligt at være så klam."

[Callista Reynard]

Callista fnøs og hævede øjenbrynene. "Jeg kunne ikke være mere enig," svarede hun med følelse, selvom hun ikke selv havde haft glæde af Heeneys opmærksomhed til festen. Hun havde trods alt været travlt optaget af at være pinligt høflig med sin ledsager.

Det øjeblik hendes fars stemme lød nedefra, rejste hun sig brat og lagde bogen fra sig. "Jeg må hellere se hvad han vil..." Hun sendte et kort, beklagende blik til kusinen, før hun åbnede døren og holdt den for hende, så de kunne komme ud. Der ventede sikkert opgaver, som kunne gøre samtalen lidt mindre akavet. Bare det ikke var lugning af havenisser.

Tråd lukket