Usikkerhed

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran kommenterede ikke mere på sagen. Der var intet formål i at prøve at forklare, at det ikke var så simpelt som hun fik det til at lyde. Eller var der? Han vidste jo godt hvad han allerhelst ville arbejde med og det foregik ikke bag et skrivebord i et støvet hjørne af ministeriet.

Denne gang skubbede han spekulationerne endnu længere om i baghovedet og koncentrerede sig om at være til stede med Lyra. Hun var virkelig køn i aften. Det havde hun altid været. Han var trods sin manglende erfaring med kvindekønnet, ikke blind "Har du ikke altid lignet en pige da?" et drillende smil sitrede i hans mundvige mens hun fortsatte og musikken startede igen "En hippogrif?" udbrød han overrasket og missede sit første skridt så han måtte tage to hurtige for at finde rytmen "Rowenas underskørt, Lyra. Står du og siger dine forældre har en hippogrif på gården?" iveren var til at tage og føle på og fik det eller alvorlige ansigt til at lyse op så han rent faktisk lignede den store knægt på nitten han var.

[Lyra Lowell]

Lyra så smilende på ham og rystede på hovedet. Hendes mors ideer om piger var ret firkantede og hun forsøgte altid at belære Lyra om god opførsel og hvordan hun skulle se ud. Hun havde dog altid haft det bedst med at hjælpe sin far i marken.
"Ja! Det skulle jeg måske have sagt før.. da du spurgte.." Hun rynkede tænksomt på øjenbrynene men lyste så op i et smil. "Det var det du skulle se!" Hun grinede lidt og fulgte dansens trin. "Den er meget smuk." Sagde hun og strøg en lok af sit hår væk fra ansigtet.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran havde glemt alt om reserveret høflighed og mens fødderne komplet på rutine fulgte musikken, så han bare lettere himmelfalden på Lyra "Men.. hvordan.. hvorfra." en overvældet lyd undslap ham og iveren blev kun mere påfaldende "Og hvornår er det så lige jeg skal komme? Merlin! Jeg har ikke set en hippogrif siden mit sjette år. Første og eneste gang. Jeg.." han var ellers veltalende nok, men i ren begejstring tumlede ordene rundt mellem hinanden på hans tunge "Kan jeg ikke bare flytte ind på loftet over laden først som sidst?" fortsatte han spøgende og tog lidt fastere omkring hende for at forhindre de stødte sammen med et andet par.

[Lyra Lowell]

Hans begejstring var smittende og hun kunne ikke lade være med at stråle af glæde. "Du ved vi har plads nok og du kommer bare når du vil" Sagde hun og trak på skuldrene. Alle var velkomne hos hendes familie, hvis de ikke var for snobbede til rod og jord under neglene.
"Men måske vi lige skal holde jul først" Bemærkede hun og gik lidt tættere på ham for ikke at støde ind i nogen. Hun så derefter smilende på ham og var glad for at hun havde genfundet sin gamle ven.

[Keiran Maverick-Bones]

Keirans iver dampede lidt af og i stedet så han en smule brødebetynget på Lyra, endnu uden at have tabt et skridt "Jo, selvfølgelig. Jul først." han rynkede panden lidt "Du kunne.. jeg ved ikke, sende mig en ugle når du har talt med dine forældre om det? Jeg har ikke rigtigt nogen planer foreløbigt" han smilede skævt og tilføjede "Ikke nogen der ikke bliver trumfet af en hippogrif." begejstringen lurede igen i hans grå øjne "Fortæl mig lige hvordan det gik til, at de fik en hippogrif? Hvad var der sket med den?" dén historie ville han virkelig gerne have uddybet.

[Lyra Lowell]

Lyra smilede og nikkede. Hans entusiasme var ret kær tænkte hun og fik røde kinder ved tanken. Der gik et lille øjeblik hvor hun tænkte sig om, men så begyndte hun på en kort forklaring. "Jeg mener min far fandt den.. og den var skadet.. så meget at de syntes de blev nødt til at tage sig af den.. heldigvis er min far jo god til dyr.. men den nærmere historie må du vist få af ham. Jeg er sikker på han gerne vil fortælle den!" Hun smilede varmt til ham og snurrede rundt under hans hånd så hendes skørter fløj rundt, inden hun igen landede i hans favn, en smule stakåndet.

[Keiran Maverick-Bones]

Keirans koncentration blev alligevel kompromitteret fordi hans tanker gik mere på hippogriffen og hvordan den var havnet hos Lyras forældre, end på takten og hvor den skulle føre hans fødder hen "Jeg glæder mig allerede." erklærede han med et bredt smil, der nåede helt op i de grå øjne mens han lod hende snurre en omgang om sig selv.

Det var ikke helt vel-koordineret han tog imod hende igen og han greb lidt fastere omkring hende, mest for selv at holde balancen. Hans kinder føltes varmere og han slækkede hurtigt grebet lidt igen mens han måtte tage et par hurtige trin for ikke helt at gå i stå "Uhm, ja.. vi må lige finde ud af en dag." forsøgte han henkastet at glide hen over sin lille fadæse.

[Lyra Lowell]

Lyra lagde ikke mærke til Keirans små fejl, hun glædede sig alt for meget til at han skulle komme på besøg. Til sidst smilede hun bredt og nikkede. "Jeg skriver til dig" Fastslog hun og dansede derefter videre med ham, mens hun tænkte over hvilken dag der ville passe bedst. Hun måtte spørge sin mor når hun stødte på hende igen, hun var sikker på at hun ville blive helt hysterisk glad over at hun skulle have en dreng på besøg. Den eneste mor i verden der gik mere op i ægteskab end noget andet.

Lukket?