Usikkerhed

[Lyra Lowell]

Keiran Maverick-Bones

Lyra var iklædt en mørkeblå kjole som hendes mor havde syet til lejligheden og hun havde også tidligere haft en matchende blå kappe i velour og en spids hat. Alt dette havde hun dog forlagt et eller andet sted og nu stod hun op af den trygge væg og gemte sig for nysgerrige blikke. Hendes hår var flettet i en fransk fletning om hendes hoved og havde hun ikke set så ukomfortabel ud havde hun nok været næsten smuk at se på. Hun stod dog med sænkede skuldre og kiggede på resterne af punchen i sit bæger. Hun havde forsøgt at drikke lidt for at dulme sine nerver, men det havde ikke hjulpet, så nu stod hun og så dumt på boblerne der steg mod overfladen, mens hun overvejede hvornår hun kunne tage hjem.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran havde mistet sit selskab for en stund, men det kom ikke bag på ham, at Alana var populær blandt de unge mænd. Han betragtede hende en stund mens hun hvirvlede rundt på dansegulvet som om hun aldrig havde lavet andet indtil han endte med at stå i vejen. Han undskyldte sig mumlende overfor et ældre par og bevægede sig langs væggen for at at finde et roligt sted at stå - uden at være til gene for nogen.

En blå kjole fangede hans opmærksomhed og sekundet efter kvinden der havde den på "Lyra?" et forsigtigt smil spirede frem på hans læber, men før hun løftede hovedet, var han ikke helt sikker på det var hende. Han havde ikke set hende i et stykke tid, og han var ikke helt sikker på han nogensinde havde set hende i et skrud som det hun havde på i aftenens anledning.

[Lyra Lowell]

Lyra så tøvende op og rødmede ved synet af Keiran, en af de personer hun ihærdigt havde forsøgt at gemme sig for så han ikke skulle se hende så stadset op. Det var selvfølgelig hendes mors værk det meste og hun havde kun fået lov til at trække en lille lok af sit hår løst, så den faldt hen over hendes øjne og beskyttede hende en anelse.

"Hej Keiran" Hun smilede mildt og så ned i bægeret, mens hun overvejede om der var et hul hun kunne krybe ned i et sted. "Hygger du dig? Det er utrolig så smukt her er pyntet op.." Kommenterede hun og så kortvarigt rundt, inden hun mødte hans blik igen, blot for at vende blikket mod bægeret med punch og tage en tår af det.

[Keiran Maverick-Bones]

Keirans aldrig helt selvsikre smil blev lidt tydeligere da Lyra så op og hilste på ham. Faktisk kunne han ikke huske hvornår han sidst havde talt med hende og det i sig selv måtte betyde, at det var for længe siden og et øjeblik så han lettere brødebetynget på hende uden at forklare hvorfor "Ja.." svarede han tøvende på begge spørgsmål og så op mod loftet igen, eller der hvor han vidste loftet burde være bag den magiske sne "Ja, det hele finder sammen i en smuk helhed." han sænkede blikket igen og så på hende med let rynkede bryn mens han til sidst samlede hænderne på ryggen bare for at pasificere dem "Hvordan har du det, Lyra? Det er snart længe siden."

[Lyra Lowell]

Lyra så undersøgende på Keiran mens hun pressede sig selv op af væggen i håb om at hun måske kunne forsvinde helt.
"Øh jeg har det skam fint. Jeg.. Jeg er blevet reservesøger for Appleby Arrows nu.. efter Ollie skiftede" Hun forsøgte at smile men det nåede ikke til hendes øjne. I stedet tog hun en hurtig tår af den alt for søde punch, sank og slikkede sine læber. "Hvad med dig? Har du fået arbejde på Ministeriet?" Spurgte hun og smilede varmt til ham, mens hun løftede sin krop lidt væk fra væggen. Måske det hele ikke var så skræmmende alligevel.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran følte sig lige så malplaceret som Lyra så ud mens hun forsøgte at få muren til at opsluge sig. Han skød tanken fra sig og rankede sig da hun fortsatte "Ja, det ved jeg." han rømmede sig og kom frem til den konklusion, at han måske skulle forklare hende hvorfra han vidste det når hun ikke selv havde fortalt det "Oliver nævnte det da vi talte sammen for nogle uger siden." han kunne ikke påstå han fulgte med i hvem der spillede for hvilke Quidditch-hold. Ikke ud over de hold hvor han rent faktisk kendte, eller havde kendt nogen af spillerne. Appleby var et af dem, men han fulgte ikke selv nogen hold. Faktisk havde quidditch aldrig sagt ham alverden, men det holdt han taktisk for sig selv "Hvem.. hvem kom du sammen med?"

[Lyra Lowell]

Lyra løftede overrasket sine øjenbryn, men da han fortalte hende grunden gav det hele mere mening og hun smilede en anelse og nikkede. Derefter lod hun blikket glide ud mod dansegulvet, men fandt intet samtaleemne der, så hun endte med at se tilbage på Keiran og blot smile inden hun tog en slurk af punchen. Hun drak det alt for hurtigt, men det var hun for nervøs til at lægge mærke til. Hendes smil forsvandt flygtigt fra hendes læber over hans spørgsmål og hun så rødmende på ham.
"Alene.. Eller sammen med min familie.. men det er jo ikke ligefrem.. en ledsager" Hun skar en mindre grimasse og tænkte på hvordan de alle havde spredt sig siden de kom, så hun til sidst havde været alene. "Hvad med dig?" Spurgte hun og blottede sine tænder i et bredt smil.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran nåede momentært at misunde Lyra glasset hun havde mellem hænderne. Selv stod han stadig med hænderne på ryggen og forsøgte at komme på noget at tale om. Det plejede ikke at være så svært i hendes selskab, men hele det faktum, at der var utallige andre mennesker til stede og at det var længe siden de overhovedet havde talt, gjorde det hele lidt presset. I skoletiden havde det været lettere. Man vidste som regel hvad andre lavede, i hvert fald i store træk, men nu de var spredt for alle vinde, var det sværere at holde sig opdateret.

"Min søster." svarede han, uden at ligne en der synes det var mærkeligt hun kom alene "Men hun er optaget lige nu." han pegede diskret mod de dansende par "Der, i den røde kjole." han samlede ikke hænderne på ryggen igen, men lænede sig tøvende tilbage mod muren ved siden af hende "Hvordan er det så? At sidde på reservebænken og få lov at følge med helt tæt på?"

[Lyra Lowell]

Lyra betragtede Keirans søster med en snert af beundring i blikket, det virkede som om hun var født på et dansegulv, det ville have været rart hvis hun selv havde samme evner. Hun blev dog stoppet i sin tankegang da Keiran talte til hende igen. Spørgsmålet han stillede fik automatisk et smil frem på hendes læber ved tanken om den bænk som hun trods alt rigtig glad for at sidde på.
"Det er skønt, de er alle så dygtige.. virkelig gode at spille sammen med, jeg er så glad for det.. og deres søger.. wow.." Hendes øjne strålede et øjeblik da hun glemte hvor hun var og hun rettede sig lidt op. "Du skulle forresten tage at komme på besøg igen, min far har lavet en masse ændringer han ville elske at vise dig."

[Keiran Maverick-Bones]

Også Keirans blik hvilede på søsteren et langt øjeblik. Nu han ikke så hende hver dag, virkede det pludselig som om alting skete alt for stærkt. Han vendte opmærksomheden mod Lyra igen og kunne ikke andet end at smile underholdt over hendes entusiasme "Du er ligeså dygtig. Ellers havde du aldrig fået muligheden." pointerede han snusfornuftigt før en helt ny slagt interesse fik hans blik til at lyse op "Oh, virkelig? Hvilke?" hvor mange gange havde han lige drømt om at være vokset op på en gård som Lyra? Han havde ikke tal på det. Ikke at han nogensinde havde manglet noget hjemmefra, men alting var så.. rent og pertentligt.

[Lyra Lowell]

Lyra smilede til ham og havde formået helt at glemme sin akavedhed over ballet. "Du er sød Keiran" Sagde hun mens hendes smil blev en anelse større og hun vendte blikket mod de dansende par, inden hun så på sin ven igen.
"Det må du vist lade min far om at fortælle! Men han er i færd med at bygge en ny bygning hvor han for alvor vil begynde at brygge sin egen whiskey" Hun så på ham med et glimt i øjet og lagde hovedet lidt på skrå. "Så nu ved du hvad du får i julegave resten af dit liv" Bemærkede hun og så derefter undersøgende på ham. "Hvordan går det ellers, vil dine forældre stadig gerne have at du bliver en pæn ministerie magiker som dem?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran blinkede hurtigt er par gange og så ned på sine skosnuder med et genert smil "Men det var du ikke." fastholdt han og rømmede sig før hun afledte hans opmærksomhed med et noget lettere emne. Denne gang fnøs han muntert og smilet nåede helt op i de grå øjne "Whiskey? Virkelig?" han rystede på hovedet med et stadig bredt smil "Det bliver min far nok glad for. Selvom han er kræsen med sin whiskey. Han drikker næsten kun den mor får hjem fra Skye." han rynkede brynene lidt og havde faktisk aldrig fundet ud af, hvad der var så fantastisk ved lige det mærke, men noget måtte der jo være. Han drak ikke selv whiskey, selvom hans far stadig forsøgte at lære ham om de finere ting i livet, som han så pænt kaldte det "Men jeg vil gerne besøge dine forældre. Hvis de ikke har noget imod det selvfølgelig." smilet blegnede og i stedet skar han en næsten usynlig grimasse over hendes spørgsmål og nikkede så langsomt en enkelt gang "Det tror jeg aldrig de giver op på." han lød næsten træt.

[Lyra Lowell]

Lyra var ikke rigtig fan af Keirans forældre, selvom de aldrig havde gjort hende noget. Hun var dog ikke en del af de fine kredse i Hogsmeade hvilket godt kunne mærkes de gange hun havde været på besøg og tonset rundt med sine landlige manerer.
"Du kommer også til at besøge mig, for jeg bor der stadig" Sagde hun og lyste op i et smil, inden hun drak en tår af sin punch. "Virkelig? Jeg havde håbet de snart havde indset at du er dygtig til det med planter og dyr. Det i sig selv er da fantastisk" Hun satte det tomme bæger fra sig på en bakke en husalf kom forbi med og rakte ham sin hånd.
"Kom lad os danse, min mor dræber mig hvis jeg ikke har danset mindst en dans i min 'flotte nye kjole' i aften" Hun så ham i øjnene og smilede opmuntrende, så fast besluttet på at muntre sin ven lidt op at hun glemte sine egen usikkerhed et øjeblik.

[Keiran Maverick-Bones]

Keiran ansigt faldt endnu engang i let brødebetyngede rynker og han kløede sig beklemt på armen "Oh, jamen, så besøge jer allesammen." rettede han sig selv og smilede svagt da hun fortsatte "Mhm." brummede han og nikkede igen med blikket sænket "Far mener det er noget pjat." han skar en grimasse og trak på skuldrene med et lille, opgivende suk "Måske har han ret. Han kunne sikkert skaffe mig en praktikplads i Afdelingen for Overvågning og Regulering af Magiske Væsner. Det ville sikkert være nok til at gøre ham tilfreds." han tav med rynkede bryn og overvejede et øjeblik rent faktisk muligheden. Så skubbede han den fra sig igen med en dyb indånding og fandt et smil frem "Den klæder dig, Lyra." erklærede han ærligt og bød hende sin arm. Danse kunne han da i det mindste gøre uden at skulle tænke ret meget.

[Lyra Lowell]

Lyras umiddelbare reaktion var at ryste på hovedet og himle med øjnene. "Gør hvad du har lyst til Keiran" Bemærkede hun inden hun tog imod hans arm og fulgtes med ham ud på dansegulvet, hvor musikken skulle til at spille op igen.
"Tak" Sagde hun og blev pludselig bevidst om sig selv igen og rødmede en anelse, mens hun stillede sig an med ham blandt de andre par. "Min mor syntes det var på tide jeg lignede en pige" Sagde hun og sukkede. "Mine forældre er heller ikke perfekte, men det er tæt på, når de nu har adopteret en hippogriff" Hun grinede lidt og så smilende på ham mens dansen gik igang. "Den har en skade så de passer på den indtil den er okay"