Aldrian Coppernan
Dec 26, 2014 12:58:17 GMT 1
Post by Aldrian Coppernan on Dec 26, 2014 12:58:17 GMT 1
ALDRIAN COPPERNAN
FØDSELSDATO 33 år, 29/03/2076.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Halvblods. Han har en smule willie i sig. Dette er han dog ikke selv helt klar over.
FACECLAIM Ian Somerhalder.
UDSEENDE Aldrian går udelukkende klædt i de gevandter, som hans omgangskreds dikterer. Han gør, hvad han kan for ikke at falde uden for og han opretholder en slank figur, uden at han behøver at gøre en særlig indsats for det.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Aldrian er egoistisk og manipulerende, charmerende og eftertænksom, loyal og hårdtarbejdende, karrieremenneske og skrubelløs. Og så er han Hallow through and through. Han går 100% ind for segregeringen og følger Ministeriets anvisninger i stort set alt. Dette betyder ikke, at han ikke tænker og tager stilling selv, men blot at ministeriets holdning for øjeblikket ligger side om side med hans egne.
SÆRLIGE EGENSKABER Aldrian har en smule willie i sig, men det er aldrig lykkes ham at blive helt sikker selv. Han har en vis tiltrækning på det modsatte køn, men det er ikke til at sige, om det er willie-bestemt eller ej.
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Slytherin 2094.
BESKÆFTIGELSE Han er hovedassistent i Afdelingen for overvågning og regulering af magiske væsner.
TRYLLESTAV 12,5 tommer, dragehjertefiber, takstræ.
ANDRE EJENDELE Nej. Aldrian har ingen tålmodighed med dyr, magiske eller ej og han ville aldrig nedværdige sig til at transportere sig selv med kost.
BAGGRUND
FAMILIE
- Far: Senthian Coppernan, 59 år, halvblods.
- Mor: Miriam. Alder, efternavn og blodstatus er af Aldrian ukendt.
BOPÆL Hogsmeade.
HISTORIE
Aldrian blev født i foråret og de første par år var han en del af én lille lykkelig familie. Moren gav ham masser af kærlighed og faren var glad og munter og yndede at lege med den lille dreng, når han kom hjem fra arbejde. Moren var kvart willie, hvilket hverken Aldrian eller hans far nogensinde har vidst med sikkerhed.
En morgen, da Aldrian står op – her er han tre år - er hans mor væk og hun kommer aldrig tilbage. Han er for lille til at kunne forme de spørgsmål han har og bliver i stedet fuldstændig knust over morens svigt og han trækker sig ind i sig selv. Faren gennemgår en lignende forvandling og bliver gnaven og har let til vrede over for sin unge søn, som også får med bæltet engang imellem. Faren begynder at færdes i andre kredse og han udvikler sig over årene til at støtte Hallows-tankegangen. Faren har aldrig efterfølgende kunnet tåle at tale om moren og Aldrianhar ikke spurgt til hende, siden han var seks år gammel.
Aldrian starter på Hogwarts, præcis som hans familie har gjort i generationer. Her bliver han placeret på Slytherin og har det faktisk godt et par år og han åbner sig langsomt for omverdenen igen. Selvom han opdager sin charme og den effekt, det kan have på det modsatte køn, ser han det udelukkende som et redskab og han lader sjældent nogen se ind under facaden. Denne taktik virker, indtil han rager uklar med en pige, da han er i gang med sit fjerde skoleår. Pigen havde været lidt forelsket i ham, men da han afviste hende, tog hun til genmæle med beskyldninger om, at han havde willieblod i årene og at det var den eneste grund til, at han havde kunnet få en date med hende til at begynde med.
Beskyldningerne fandt aldrig grobund, men drillerierne fortsatte i næsten to år og i den tid begyndte en mistanke at næres om, at det måske kunne være sandt. Hvis hans mor havde været willie – af én eller anden afskygning – kunne det forklare, hvorfor faren havde ladet sig narre af morens utroværdige tilnærmelser.
Da han har taget sin afsluttende eksamen, bliver han taget ind som praktikant i Afdelingen for overvågning og regulering af magiske væsner og efter tre måneder fik han stillingen som ”Tæmmer af andre væsner” og et par år senere bliver han forsker i samme. Han har været nærmest besat af at finde ud af, om han har willie-blod i årerne, men har skjult sin interesse og har kun foretaget denne efterforskning uden for arbejdstiden.
Gennem årene er hans ungdoms besættelse blevet en del af hans person og han har arbejdet utrætteligt for at få katalogiseret og registreret så mange af Englands væsner som muligt. Han tror på, at først når alle landets bæster og væsener er registreret og under kontrol, kan de ægte magikere være i sikkerhed og leve deres liv i sikre og trygge rammer.
Det hårde arbejde har givet pote og han forfremmes i 2107 til hovedassistent for Afdelingen for overvågning og regulering af magiske væsner, da stillingen bliver ledig.
ANDET
BOXNAVN S-Freak.
ALDER 26 år.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja.