Træning i sneen

[Catherina Philips]

@jeremy

De travle juledage var ved at være ovre og hun havde nu formået at lave en aftale med Jeremy om at mødes med hende på quidditchpladsen. Hun havde taget en gammel kost med som ikke var meget værd, men det var alt hvad de havde i hendes familie og det var det bedste hun kunne klare. Nu stod hun og ventede på ham midt på pladsen, iklædt en masse varmt tøj og tykke støvler der beskyttede hende fra sneen. Imens overvejede hun om hun ville være nogen god målmand, måske ikke, men hvad gjorde man ikke for at være sammen med Gryffindors quidditchholds flotteste angriber? Åbenbart en del, tænkte hun og forberedte sig på dagen der nok ville blive ret udmattende.

[Deleted]

Jeremy havde tilbragt tiden med familie og venner og havde faktisk ikke fået trænet helt så meget som han gerne ville. Derfor var han også ganske tilfreds med, at han havde fået aftalt en tid med Catherina netop nu. Han havde været hjemme og hente tromleren og gik nu med sin kost henslængt over den ene skulder og tromleren under den modsatte arm. Han var iført en varm jakke, som dog ikke hindrede hans bevægelsesfrihed, vindtætte bukser og et par varme støvler. Handskerne havde han ofret for at kunne holde bedre om tromleren.

Da han kom op til quidditchpladsen så han, at hun allerede stod og ventede på ham og han smilede imødekommende til hende. "Hej!" Han råbte næsten, fordi han endnu ikke var helt tæt på hende. "Har du ventet længe?" Kulden bed ham allerede i næsetippen, men han ignorerede det, fordi han mente, at han nok ville miste cool-point, hvis han gav sig til at stå at varme den foran Cathy.

[Catherina Philips]

Catherina rødmede ved synet af den ældre quidditchspiller og havde overraskende nok ingen skrupler ved at synes om ham, når det kun var en uges tid siden hun havde boltret sig med Miles i hospitalsfløjen. Denne oplevelse gav hende dog stadig en smule ubehag i mellemgulvet så hun skød tanken til side og rettede sig op, med et stort smil.
"Slet ikke! Og jeg er pakket godt ind, som du kan se" Bemærkede hun og trak huen længere ned over sine ører.
"Jeg tog min egen kost med.. den er lidt gammel.. men mon ikke det går, hvis jeg bare skal lege målmand for en dag" En mild latter rullede over hendes læber, hvorefter hun så ham længe i øjnene og bed sig lidt i underlæben.

[Deleted]

Jeremy gik de sidste meter hen til Catherina og vippede kosten over skulderen og satte enden i sneen, mens han smilede til hende og bemærkede sig de røde kinder, som synes at være blevet mere røde i løbet af de sidste øjeblikke. "Det var godt." Han så ned af hende og måtte medgive, at hun var så sandelig pakket godt ind! "Du kommer da til at dø af hedeslag, hvis du skal spille i det der? Gammel kost eller ej, så er du nok nødt til at smide i hvert fald én af trøjerne." Han kunne ikke lade være med at smile af hende og trådte et skridt nærmere. "Lad mig holde kosten imens." 

[Catherina Philips]

Catherina så tøvende på ham, men rakte ham derefter kosten, hvorefter hun gik igang med at knappe trøjen op. En handling der mindede hende alt for meget om sidst hun havde stået med en dreng og smidt tøjet og det gav hende pludselig en del kvalme. Hun formåede dog at få trøjen af og bandt den rundt om sine hofter, mens hun rakte ud efter sin kost igen.
"Jeg regnede med at jeg ville være målmand, men jeg ved ikke om du har andre planer?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn med et lille genert smil på sine læber. Det ville blive godt at komme igang med at spille, der skulle hun i det mindste kun tænke på en ting, at stoppe bolden for at komme ind i målene.

[Deleted]

Jeremy tog imod kosten og selvom hun havde masser af andet tøj på, så tog han alligevel sig selv i at stå og se væk, mens hun ’skiftede’ og undersøgte i stedet kosten. Den var rigtigt nok gammel, men slet ikke så ringe, som han havde frygtet. Af ren vane rettede han et par af børstehårene ud.

Da hun var færdig, gav han hende kosten tilbage ”Jeg tror, du vil være rigtigt god som målmand.” Han smilede til hende igen og satte sig over sin egen kost og satte fra jorden. Han hang og svævede et øjeblik, mens han ventede på, at hun gjorde det samme. ”Jeg skal nok lade være med at sigte efter hovedet,” lovede han med et smil.

[Catherina Philips]

Catherina steg op på sin kost og svævede op i samme højde som ham, hun var dog en del mere ustabil, men håbede på at der kun gik lidt tid inden hun var klar igen. "Tak" Sagde hun og smilede en anelse til ham, inden hun satte kurs mod målene i den ene ende af banen. Da hun nåede frem til de tre ringe, vinkede hun til ham som tegn på at hun var klar og begyndte at flyve lidt frem og tilbage på kosten. Allerede nu følte hun sig bedre tilpas, alt hun skulle fokusere på var bolden, ikke alle mulige dumme forvirrende tanker om mænd, hvilket både inkluderede Adam og Miles.

[Deleted]

Jeremy lod Catherina gøre sig bekendt med kostens bevægelser et stykke tid, imens han også selv nød vindens susen i sit hår. Det var bare alt for længe siden, han havde været på en kost. Han fløj i store bevægelser uden om hende og lavede nogle af de tricks, han havde øvet sig i igennem årene og håbede, at hun ville lægge mærke til det. Da han mente, at hun havde fået tid nok, fløj han tættere på. "Er du klar?"

[Catherina Philips]

Catherina betragtede ham mens han fløj rundt og smilede for sig selv. Det var tydeligt at han var skabt til at flyve på en kost. Hun begyndte derefter på at gøre lidt det samme som ham, selvom hendes øvelse mest skete foran de tre målringe. Hun nikkede da han spurgte om hun var klar og tog lidt strammere fat om kostens skaft.
"Ja, bare kom an!" Sagde hun og smilede selvsikkert til ham, selvom hun var en anelse nervøs ved situationen, men det var selvfølgelig ikke hver dag hun spillede quidditch og slet ikke med en der gjorde det så godt som ham.

[Deleted]

Jeremy nikkede og trak sig så væk fra målringene igen. "Jeg holder mig på god afstand, så du har lidt længere tid til at tage den. Så kan jeg også øve mig i mine langskud." Han smilede og fløj væk. Han gav sig til at flyve fra side til side på banen og kastede tromleren imod målringene, når han var sikker på at Cahterina var klar. Han hentede også selv tromleren tilbage efter hvert skud. Faktisk så hyggede han sig rigtigt meget og det kunne ses på hans ansigt, da han lidt efter fløj tættere på. "Du er nu slet ikke så ringe."

[Catherina Philips]

Catherina smilede og rystede på hovedet. "Du overdriver vist" Sagde hun og strøg håret bag ørene med et udmattet suk. Hun havde virkelig fået varmen nu og havde lidt lyst til at stoppe for idag, men hun hyggede sig så meget at hun ikke rigtig ville sige det.
"Jeg håber i det mindste det kan holde dine talenter ved lige" Bemærkede hun og smilede skævt mens hun sendte ham et drillende blik, hvorefter hun fløj forbi ham og så på ham over skulderen. "Den der kommer sidst ned til ringene er en rodden nisse!" Råbte hun og forsøgte at få så meget fart på som muligt, på trods af den ringe kost.

[Deleted]

Jeremy rystede afkræftende på hovedet. "Overhovedet ikke. Du klarer dig helt godt og jeg er glad for din hjælp." Han smilede vindende og skulle lige til at foreslå hende, at de kunne bytte lidt, hvis hun havde lyst til at forsøge sig med at skyde, da hun accelererede kosten og jog forbi ham i høj fart.

Han lo for sig selv og satte sin egen kost igang. Han halede hurtigt ind på hende, men satte farten lidt ned, således at hun lige nøjagtig nåede frem før han selv. Han syntes, hun fortjente at føle sig god oven på alt hendes hårde arbejde i dag. En løssluppen latter undslap ham. "Du er god, Phillips."

[Catherina Philips]

Catherina lavede et skarpt sving med kosten og stoppede foran de andre mål mens hun smilede stort. Hun var ganske stolt af at have nået dertil før ham, hendes kost var trods alt en del dårligere end hans. "Tak" Sagde hun og rettede sig op. "Hvad siger du til at vi går ned til markedspladsen og ser om de har nogle Salme Syngende Sukkeræbler?" Spurgte hun og slikkede sine læber ved tanken. Alt den motion havde gjort hende sulten og hun havde lidt behov for at få fast grund under fødderne igen.

[Deleted]

Jeremys mund løb i vand ved tanken om et par sukkeræbler og han nikkede enigt. "Det kunne da være hyggeligt." Han sænkede sig langsomt ned på jorden igen og samlede sine ting sammen. "Jeg skal lige hjem med kosten og sådan." De aftalte at mødes dernede og gik derefter hver til sit.

*Tråd afsluttet*